A Coruña

A Coruña – på spansk La Coruña, på galicisk A Coruña – ligger yderst på en smal landtange på Galiciens nordvestkyst, med Atlanterhavet på tre sider. Det er en havneby med omkring 245.000 indbyggere og en helt egen atmosfære: mere Atlanterhav end Middelhav, mere arbejdende havn end feriekyst, og med et lys, der skifter fem gange om dagen, fordi vejret gør det. Byen ligger på Costa da Mortes østlige ende, "dødskysten", opkaldt efter de hundredvis af skibe, der er gået ned på klipperne her.

Historien begynder med romerne, som anlagde en havn her og byggede byens vartegn. I 1500- og 1600-tallet var A Coruña Spaniens vindue mod Atlanten: Den Spanske Armada sejlede herfra i 1588, og året efter forsøgte Francis Drake at brænde byen ned. Han blev slået tilbage – ifølge lokal tradition med afgørende hjælp fra byens heltinde María Pita, som byens hovedplads i dag er opkaldt efter. Senere blev A Coruña den eneste spanske havn med officiel postrute til Amerika og siden udskibningshavn for hundredtusinder af galiciske udvandrere til Argentina, Cuba og Uruguay. Den udvandring præger stadig byens musik, mad og familiehistorier.

Det skal du opleve

Torre de Hércules – Herkulestårnet – verdens ældste romerske fyrtårn, der stadig er i drift. Det blev bygget i slutningen af det 1. århundrede e.Kr., fik en ny yderskal i 1788 og har lyst uafbrudt i næsten 2.000 år. Det står på UNESCOs verdensarvsliste. Man kan gå de 234 trin op og se ud over Atlanten, og udenom ligger en vindblæst skulpturpark på klippehedens toppe, hvor stien fortsætter hele vejen rundt om odden. Selv hvis du ikke går op i tårnet, er turen derud det hele værd.
Glasfacaderne på Avenida da Mariña – byens signatur og grunden til tilnavnet la ciudad de cristal, glasbyen. Hele husrækken mod havnen har lukkede altaner, galerías, i hvidmalet træ og glas fra ende til anden. De blev bygget fra midten af 1800-tallet, oprindeligt som skibsbygger-teknologi genbrugt på land: glasset holder på solens varme og lukker regnen og den salte blæst ude – en meget praktisk løsning på galicisk klima. Set fra havnen ved eftermiddagssol lyser hele facaden op som en væg af spejle.
Plaza de María Pita – en af Spaniens smukkeste hovedpladser: kæmpestor, brolagt og omkranset af buegange på tre sider med det pompøse rådhus fra 1912 på den fjerde. Om aftenen er den fyldt med børn, der spiller bold, og folk på terrasserne.
Ciudad Vieja – den gamle by – bag María Pita ligger et stille kvarter af granithuse, små pladser og romanske kirker: Santiago (byens ældste, fra 1100-tallet), Santa María do Campo og det roligste sted i byen, klosterhaven ved Santa Bárbara. Her går man langsomt.
Paseo Marítimo – en næsten 14 km lang promenade langs havet hele vejen rundt om halvøen; den påstås at være Europas længste af sin slags. En gammel sporvogn kører på dele af strækningen om sommeren. Til fods eller på cykel er den den bedste introduktion til byens geografi.
Domus, Casa das Ciencias og Aquarium Finisterrae – tre populærvidenskabelige museer langs kysten. Domus, tegnet af japaneren Arata Isozaki, handler om mennesket og har en skiferfacade formet som et sejl; akvariet ligger direkte ved klipperne med sælbassin.
Castillo de San Antón – et havfort fra 1500-tallet på en klippeø i havneindløbet, nu arkæologisk museum med galiciske jernalderfund og keltiske guldsmykker.

Strandene i byen

A Coruña har den sjældne luksus at have to rigtige bystrande midt i byen, side om side på tangens vestside: Riazor og Orzán, adskilt af en lille klippe og tilsammen næsten 1,5 km fin, lys sand. Man kan tage en dukkert og være tilbage på hovedstrøget på ti minutter. Vandet er Atlanterhav og køligt – 17-19 grader i højsommeren – og der er ofte dønninger nok til, at surfere bruger Orzán året rundt. Der er redningstjeneste om sommeren, men vær opmærksom på understrøm ved høj bølgegang.

Vil man have varmere og roligere vand, ligger Praia de Santa Cristina inde i bugten ved Oleiros, ca. 20 minutter væk med bus eller den lille passagerbåd om sommeren.

Skaldyr og galicisk køkken

Galicien har Spaniens – og formentlig Europas – bedste skaldyr, og A Coruña er stedet at spise dem. Den kolde, næringsrige Atlanterhavsstrøm og de dybe fjorde, rías, giver muslinger, rurer og krebsdyr en tæthed i smagen, man ikke får andre steder.

Start i Mercado da Praza de Lugo, byens overdækkede marked, hvor fiskeafdelingen alene er en oplevelse: levende taskekrabber, jomfruhummere, percebes (rurer, høstet af folk der hænger i reb på klipperne – derfor prisen), navajas (knivmuslinger) og vieiras, kammuslinger med Santiagos pilgrimsskal.

På tallerkenen skal du have: pulpo á feira, kogt blæksprutte skåret i skiver med groft salt, paprika og olivenolie, serveret på trætallerken; empanada gallega, en flad tærte fyldt med tun, muslinger eller kød; caldo galego, en kraftig suppe af kål, bønner og kartofler; og tarta de Santiago, mandelkage med korsmærket i flormelis. Drik albariño-hvidvin fra Rías Baixas eller den lokale, let mousserende ribeiro i keramikskål.

Tapasgaderne ligger i Barrio de los Vinos omkring Calle Estrella, Calle Franja og Calle Olmos. Regn med ca. 250-400 kr. for en ordentlig skaldyrsmiddag, mindre hvis du holder dig til tapas.

Bedste rejsetid

Galicien er Spaniens grønneste hjørne, og det skyldes regnen. A Coruña har mildt havklima uden yderpunkter: 8-14 grader om vinteren, 15-24 om sommeren. Det bliver sjældent virkelig varmt, og det bliver næsten aldrig koldt.

Juni-september er klart bedst – juli og august er de eneste rimeligt tørre måneder, og temperaturen ligger behageligt i 22-25 grader. Maj og september er fine kompromiser med færre folk. Oktober til marts er vådt, blæsende og gråt – men Atlanterhavsstormene mod Herkulestårnet er dramatiske, hoteller koster det halve, og restauranterne er fyldt med lokale.

Højdepunktet i årets kalender er Noite de San Xoán natten til den 24. juni, hvor der brændes bål på Riazor og Orzán-strandene, hele byen spiser sardiner udendørs, og folk springer over ilden ved midnat. Det er en af Spaniens største Sankt Hans-fester og officielt anerkendt som festival af international turistinteresse.

Vær forberedt på orballo – den fine, vedvarende galiciske støvregn, der kan falde på en ellers lys dag. Regnjakke frem for paraply; det blæser.

Godt at vide

A Coruña har lufthavn i Alvedro (ca. 8 km) med indenrigsruter; de fleste danskere flyver til Santiago de Compostela (ca. 45 min. med bus/tog) eller Porto i Portugal (ca. 3 timer i bil).
Toget forbinder byen med Santiago de Compostela på ca. 30 minutter og Madrid på ca. 4 timer med højhastighedstog.
Byen er kompakt: alt fra Herkulestårnet til den gamle by kan gås på en dag, med god hjælp fra bybusserne langs promenaden.
Prisniveauet er lavt for Spanien: hotel ca. 500-800 kr., menú del día ca. 90-130 kr.
Galicisk (galego) tales af de fleste og ligner portugisisk mere end spansk. Alle forstår spansk; engelsk er udbredt i turistservice.
Udflugter: Costa da Morte mod vest med fyret ved Fisterra (romernes "verdens ende", ca. 1,5 time), badebyen Malpica, og mod nord de enorme klippekyster ved Cedeira og Ortigueira. Rías Altas' fjorde er stort set turistfri.
Er du på Caminoen, kan du gå den korte Camino Inglés herfra til Santiago på tre-fire dage – den rute, engelske og skandinaviske pilgrimme tog, når de kom med skib.
Læs mere i vores guider til Galicien og Spanien.

Vores råd: Gå promenaden fra Riazor-stranden ud til Herkulestårnet sidst på eftermiddagen, når solen står lavt over Atlanten og glasfacaderne inde i byen lyser. Sæt dig derefter på et af markedets skaldyrssteder ved 21-tiden, bestil percebes og et koldt glas albariño, og accepter regningen uden at kigge for nøje – det er den eneste ret i Spanien, der virkelig er pengene værd.