Istrien er den hjerteformede halvø helt oppe i det nordvestlige hjørne af Kroatien, hvor Adriaterhavet skærer sig ind mod Alperne. Geografisk hører den til Middelhavet, kulturelt til Mellemeuropa, og kulinarisk til Italien – og netop den blanding gør Istrien til noget andet end resten af den kroatiske kyst. Her er ingen lodrette kalkstensklipper som i Dalmatien og ingen tusind øer. Til gengæld er der bløde bakker med vinmarker og olivenlunde, middelalderlige bjerglandsbyer på hver sin knold, tætte egeskove fulde af trøfler – og en kyst af små, klippeindfattede bugter med fyrretræer helt ned til vandet.
Halvøen deles i dag mellem Kroatien (langt hovedparten), Slovenien i nord og en lille stump Italien omkring Muggia. Det er ikke tilfældigt: Istrien har skiftet ejer utrolig mange gange. Romerne anlagde byer og amfiteatre, Venedig herskede fra 1200-tallet til Napoleons tid og satte det arkitektoniske præg, der stadig dominerer kystbyerne, Habsburgerne overtog derefter og gjorde Pula til det østrig-ungarske imperiums flådehavn, Italien fik halvøen efter Første Verdenskrig, og Jugoslavien efter Anden. Efter 1945 forlod størstedelen af den italiensktalende befolkning halvøen i den såkaldte istriske exodus. Resultatet er en tosproget region, hvor skilte står på både kroatisk og italiensk, hvor byerne har to navne – Rovinj/Rovigno, Poreč/Parenzo – og hvor køkkenet taler flydende italiensk.
Kystbyerne
- Rovinj er halvøens skønhedsdronning og et af Adriaterhavets mest fotograferede motiver: en gammel by presset ud på en lille halvø, hvor husene rejser sig direkte af vandet og kulminerer i Eufemia-kirkens venetianske klokketårn, en kopi af Markuspladsens i Venedig. De stejle, brostensbelagte gyder er fyldt med gallerier og små restauranter, og fiskerbådene ligger stadig i havnen. Kom tidligt om morgenen eller sent på aftenen – midt på dagen i højsæsonen er byen tæt pakket
- Poreč har Istriens største kulturskat: Euphrasius-basilikaen fra 500-tallet, hvis byzantinske guldmosaikker er blandt de bedst bevarede i verden og står på UNESCOs verdensarvsliste. Byen selv er bygget på et romersk gadenet, og halvøen omkring er samtidig regionens største turistområde med hoteller og feriebyer – se vores side om Poreč
- Pula i syd er Istriens største by og hjem for et af verdens seks bedst bevarede romerske amfiteatre, hvor der stadig holdes koncerter og filmfestival. Byen er mere hverdag og havn end postkort, men har romersk triumfbue, Augustus-tempel og et livligt marked – læs mere under Pula
- Fažana er den lille, rolige fiskerby over for Brijuni-øerne, kendt for sine sardiner og sin ubesværede aftenstemning på havnepromenaden. Mere i vores guide til Fažana
- Medulin og halvøens sydspids ved Kap Kamenjak byder på lave klipper, badebugter og et af Kroatiens fineste kystnaturreservater; se Medulin
- Umag, Novigrad og Vrsar er de øvrige kystbyer – Novigrad især værd at besøge for fiskerestauranter, Vrsar for Limski-fjorden lige syd for byen, en 10 km lang, grøn kløft af havvand med østers- og muslingeopdræt
Det istriske indland
Bakkelandet mod nordøst kaldes med god ret "Kroatiens Toscana" – lange bakkerygge med vinmarker og cypresser og en befæstet landsby på hver top.
- Motovun er den mest berømte: en middelalderby med intakt bymur og udsigt over Mirna-dalen, hvor de hvide trøfler vokser. Der er filmfestival i august, og en bilfri opstigning gennem byporten
- Grožnjan er kunstnerlandsbyen med gallerier i næsten hvert hus og jazzfestival om sommeren
- Hum kalder sig verdens mindste by med omkring 20 indbyggere, en bymur og to gader
- Pazin midt på halvøen har en dramatisk kløft under sit slot – Jules Verne lod en af sine romanhelte flygte ned i den
- Grotten Baredine og hulesystemerne i kalkstenen kan besøges med guide
Mad, trøfler og vin
Istrien er en af Kroatiens gastronomiske sværvægtere. Hvide trøfler fra Motovun-skoven høstes om efteråret og er lige så eftertragtede som de piemontesiske; verdens hidtil største hvide trøffel blev fundet netop her. Sorte trøfler findes stort set året rundt. Prøv dem revet over hjemmelavet pasta – fuži eller pljukanci – eller i en omelet.
Andet, du skal spise: boškarin, den istriske langhornsokse, der var ved at uddø og er blevet reddet af restauranterne; maneštra, en kraftig bønnesuppe; friske sardiner og skampi fra Limski-fjorden; og lufttørret pršut, halvøens svar på prosciutto. Olivenolien fra Istrien vinder rutinemæssigt internationale kåringer – gårdbutikkerne langs vejene sælger direkte og lader dig smage. Vinmæssigt er de to lokale druer malvazija (frisk, mineralsk hvidvin) og teran (mørk, syrlig rødvin), og vejskiltene med vinska cesta fører til vingårde, der næsten alle tager imod besøgende.
Prisniveauet ligger under det danske, men over resten af Kroatien: regn med ca. 150-250 kr. for en hovedret på en god restaurant i Rovinj, mindre i indlandet.
Praktisk
Med bil er der ca. 1.400-1.500 km fra Danmark til Istrien – to komfortable dagsetaper via Tyskland, Østrig og Slovenien, med overnatning omkring München eller Salzburg. Husk vignet til Østrig og Slovenien; i Kroatien betales motorvejsafgift ved bom. Fra Istrien er der kun godt to timer til Trieste i Italien og halvanden til Piran på den slovenske kyst, så en dagstur over grænsen er nem.
Med fly lander du i Pula – i sommermånederne med charter og lavprisruter – eller flyver til Zagreb, Trieste eller Venedig og kører videre. Lejebil er nærmest en forudsætning, hvis du vil se indlandet; kystbyerne er forbundet med bus, men landsbyerne er ikke.
Bedste rejsetid: Maj, juni og september er de bedste måneder – varmt nok til bad (havet når 22-25 grader i juni-september), men uden juli-augusts trængsel og priser. Oktober-november er trøffelsæson og en helt anden, tåget og gylden oplevelse med åbne restauranter og lukkede strande. Vinteren er stille; mange kystrestauranter holder lukket.
Strandene er en ærlig advarsel værd: Istrien har næsten ingen sandstrande. Kysten er klippe, sten og betonplateauer med badestiger, og badesko er en god investering. Til gengæld er vandet exceptionelt klart. De fineste badesteder er naturreservatet Kamenjak på sydspidsen, bugterne omkring Rovinj (Zlatni Rt-skoven) og Brijuni-nationalparken, øgruppen ud for Fažana, som var Titos private ferieresidens og i dag er nationalpark med romerske ruiner, dinosaurspor og en safaripark med efterkommere af de dyr, verdens statsledere forærede ham.
Vil du kombinere Istrien med resten af landet, er der ca. fire timers kørsel til Plitvice-søerne og fem-seks til Dalmatien. Få det store overblik i vores guide til Kroatien.
Vores råd: Bo i indlandet og kør til kysten – ikke omvendt. Et stenhus i bakkerne omkring Motovun koster det halve af en lejlighed i Rovinj, du får morgentåge over dalen og trøffelrestauranter i gåafstand, og du er stadig kun 30-40 minutter fra havet. Læg besøget i Rovinj efter kl. 18, når busserne er kørt hjem.