Dalmatien
Dalmatien er den lange, smalle kystregion, der løber fra Zadar i nord til Dubrovnik i syd – en stribe klippekyst klemt inde mellem Dinariske Alper og Adriaterhav, med over tusind øer, holme og skær ud for. Det er her, Kroatien ligner postkortene: hvide kalkstensbyer med røde tegltage, cypresser og oliventræer på terrasserede skråninger, og et hav så gennemsigtigt, at bunden ses på ti meters dybde.
Regionen har været beboet og bestridt i årtusinder. Romerne byggede byer og paladser her, venetianerne herskede over kysten i næsten fire hundrede år og efterlod klokketårne, løvefigurer og en italiensk klangbund i sproget, og siden fulgte østrigerne. Resultatet er en kyst, hvor du kan spise middag i en romersk kælder, sove i en venetiansk købmandsgård og sejle til en ø, hvor der kun bor tredive mennesker om vinteren.
Det skal du opleve
- Split – regionens hovedstad, hvor en hel bydel bor inde i Diokletians 1700 år gamle palads. Også den vigtigste færgehavn i Dalmatien
- Zadar – romersk gadeplan, en kirke bygget af genbrugte tempelsten, og på promenaden havorglet: trapper med orgelpiber under, som bølgerne spiller på døgnet rundt. Ved siden af ligger Hilsen til Solen, en lysende solcelleskive, der tænder ved solnedgang. Alfred Hitchcock kaldte Zadars solnedgang verdens smukkeste
- Šibenik – Sankt Jakobs-katedralen, bygget helt i sten uden mørtel og træ, og på UNESCOs verdensarvsliste. Byen har fire fæstninger, hvoraf den ene i dag er koncertscene med udsigt over skærgården
- Trogir – en hel middelalderby på en lille ø forbundet med broer, så kompakt at du kan gå den rundt på en time. Også på verdensarvslisten
- Øerne – Hvar med lavendelmarker, natteliv og den forblæste øgruppe Pakleni foran havnen; Brač med den berømte horn-formede strand Zlatni Rat ved Bol; Korčula med en fiskebensformet gammel by, som lokale hævder er Marco Polos fødeby
- Krka Nationalpark – vandfald i syv trin gennem en frodig kløft, lettere tilgængelig og mindre overrendt end nabo-parken. Plitvicesøerne ligger ca. to timer inde i landet og kan nås på en lang dagstur fra Zadar eller Šibenik
- Dubrovnik – den murede by yderst mod syd, teknisk set i Dubrovnik-Neretva, men altid en del af enhver dalmatisk rundrejse
Bedste rejsetid
Klimaet er middelhavspræget med varme, knastørre somre og milde, våde vintre. Juli og august giver 28-32 grader og badevand omkring 25 grader, men også de højeste priser og fyldte færger. Maj-juni og september er langt at foretrække: 22-27 grader, badevandet stadig varmt i september, og bytterne til at gå rundt i. Vinden bura kan blæse kold og kraftig ned fra bjergene om vinteren og aflyse færger, mens den fugtige jugo blæser fra syd. Mange øhoteller og restauranter lukker fra november til påske.
Godt at vide
Split og Zadar har lufthavne med direkte fly fra Danmark om sommeren; Dubrovnik ligeledes. Kystvejen Jadranska magistrala er smuk, men langsom og kurvet – lej bil, hvis du vil se baglandet, og brug færgerne (Jadrolinija) til øerne. Kroatien er med i EU, Schengen og eurozonen. Prisniveauet ligger under det danske, men ikke lavt i højsæsonen på Hvar: regn med ca. 150-250 kr. for en middag. Vandsko er en god idé – de fleste strande er sten og småsten, ikke sand. Se også vores landeguide til Kroatien.
Vores råd: Læg din base i Split eller Trogir og tag ud i stjerneform – én dag på færge til Brač eller Hvar, én dag til Krka, én dag i Šibenik og Trogir. Og vær i Zadar ved solnedgang, hvor havorglet spiller under fødderne på dig.