Vis

Vis er den yderste af de beboede dalmatiske øer – cirka 45 kilometer ude i Adriaterhavet fra Split, længere fra fastlandet end nogen anden ø i Kroatien. Den afstand har formet alt: øens historie, dens vine, dens madkultur og den grund til, at den i dag opleves som markant mere uberørt end Hvar og Brač, som ligger imellem den og kysten.

Øen har været beboet i mere end 2.400 år. I 397 f.Kr. grundlagde grækere fra Syrakus kolonien Issa på nordsiden – det er den ældste bymæssige bebyggelse i Kroatien, og fundamenter, en gravplads, badeanlæg og et lille græsk teater ligger stadig i og under den nuværende by. Romerne overtog, venetianerne herskede i århundreder, og briterne besatte øen under Napoleonskrigene og byggede fortet George over havnen, som stadig står.

Det afgørende kapitel er nyere. Efter Anden Verdenskrig, hvor Vis havde været base for Titos partisaner og for allierede flystyrker, blev øen erklæret militær zone for den jugoslaviske flåde. Fra 1950 til 1989 var udlændinge forbudt adgang, og hele øen var lukket land. Der blev sprængt ubådstunneler ind i klipperne, bygget kanonstillinger og raketbunkere, og turismen, som eksploderede på resten af kysten i 1960'erne og 70'erne, gik fuldstændig uden om Vis. Da øen åbnede, var der ingen betonhoteller og næsten ingen infrastruktur – og det er præcis derfor, Vis i dag er den ø, kroaterne selv anbefaler. Se også vores guider til Dalmatien og Kroatien.

Det skal du opleve

De to byer

Vis by ligger i en dyb bugt på nordsiden og er øens hovedby og færgehavn. Den består reelt af to sammenvoksede bebyggelser, Kut og Luka, med venetianske herskabshuse ned til vandet, en promenade og et arkæologisk museum i en tidligere østrigsk fæstning. Kut-kvarteret har de smukkeste renæssancefacader og de bedste konobaer.

Komiža på vestsiden er noget helt andet – en tæt fiskerby med høje stenhuse, der klemmer sig sammen om havnen under bjerget Hum, og med en venetiansk kastel på molen. Byen var i århundreder centrum for sardinefiskeriet i Adriaterhavet og udviklede en egen bådtype, den skarpe falkuša med latinersejl, som der stadig bygges og sejles enkelte af. Fiskerimuseet i kastellet fortæller historien. Komiža er også afgangshavn til Biševo.

Stiniva

Stiniva på sydkysten er den mest berømte bugt i Kroatien og med rette. En hulegang er styrtet sammen for tusinder af år siden og har efterladt en næsten cirkelrund vig, hvor kun en portåbning på få meter forbinder den med havet – man sejler bogstaveligt talt ind gennem en sprække mellem to lodrette klippevægge og finder en lille stenstrand indenfor. Den blev kåret som Europas bedste strand i 2016, og det har haft konsekvenser: i højsæsonen ligger der dusinvis af både udenfor, og bugten er lille.

Man kommer dertil enten med båd, eller ved at køre til parkeringen ovenfor og gå en stejl, grov sti ned på 20-25 minutter – opturen er hårdere, end den ser ud, så tag vand med og undgå midt på dagen. Sydkysten har flere andre fremragende bugter, som er langt mindre besøgte: Srebrna (sølvbugten) med hvide sten, Stončica med den eneste sandstrand på øen, og Milna.

Den Blå Grotte på Biševo

Fem sømil sydvest for Komiža ligger den lille ø Biševo, og på dens østside Modra špilja – Den Blå Grotte. Solen står om formiddagen ind gennem en undersøisk åbning, brydes i vandet og kaster et intenst blåt lys op i hulen, mens alt under overfladen bliver sølvfarvet. Effekten er stærkest mellem klokken 11 og 12 på en solskinsdag, og det er derfor, alle både ankommer på samme tid. Man skal skifte til en lille robåd for at komme ind gennem den lave indgang; badning er ikke tilladt.

Regn med kø i højsæsonen og med at turen aflyses ved bølger – hulens indgang er lav, og selv moderat dønning lukker den. En tur fra Komiža koster typisk 250-400 kr. plus grottebillet. Mange kombinerer med Den Grønne Grotte på Ravnik og en badestop ved Stiniva; det er den mest solgte dagstur på øen og alligevel værd at tage.

Militærfortiden

Den lukkede periode har efterladt et helt netværk af anlæg, som i dag kan besøges: ubådstunnelen ved Rogačić, hvor man kan gå ind i den udsprængte hal, kanonstillinger på klippekanterne, en raketbase, en britisk militærkirkegård fra Anden Verdenskrig og Titos hule på bjerget Hum (587 meter), hvor marskallen havde hovedkvarter i 1944. Flere lokale kører "military tours" i gamle jeeps, og turen kombineres ofte med en køretur op på Hum, hvorfra der er udsigt til Italien på klare dage. Vejen op ender ved en lille kirke, og solnedgangen derfra er den bedste på øen.

Mamma Mia og vinene

I 2017 blev store dele af Mamma Mia! Here We Go Again optaget på Vis – den fiktive ø Kalokairi er Vis, og lokaliteter i Komiža, ved Stiniva, på Barjoška og i bugten Porat på Biševo genkendes let. Filmen bragte en ny type gæster til øen, og der findes nu guidede "Mamma Mia-ture". Man skal vide, at det ikke ændrede øens karakter grundlæggende, men det ændrede besøgstallet i juli og august.

Vin er derimod en gammel historie. Vis har to signaturdruer: den hvide Vugava, som skal være beslægtet med Viognier og kun dyrkes her, og den røde Plavac mali, Dalmatiens hoveddrue. Vinmarkerne ligger på sletten mellem de to byer, og flere familievinerier tager imod til smagning – Lipanović i Vis by har en kælder i en gammel cisterne. Øens berømteste spisested, Roki's, ligger inde i vinmarkerne og serverer peka, kød og grøntsager langsomt bagt under en jernklokke med gløder ovenpå; det skal bestilles flere timer i forvejen. Prøv også viška pogača, en fladbrødstærte med sardeller, løg og tomat, som er øens egen ret.

Bedste rejsetid

Juni og september er de klart bedste måneder: badevand på 22-25 grader, alt åbent, og både Stiniva og Den Blå Grotte til at holde ud. Juli og august er varmest med 30-33 grader og badevand på 25-27, men også trængsel ved de kendte steder og fuldt booket indkvartering – bestil måneder i forvejen. Maj og oktober er behagelige med 20-24 grader, gode til vandring og vin; badevandet er koldt i maj. November-april lukker øen ned: færgeplanen tyndes ud, de fleste restauranter og lejligheder holder lukket, og der er meget lidt at komme efter som rejsende.

Godt at vide

Vis nås kun med skib. Jadrolinija sejler bilfærge fra Split til Vis by på cirka 2 timer og et kvarter, og en katamaran uden bil på cirka 1 time og 20 minutter; der er typisk to-fem daglige afgange afhængigt af sæson. Bilfærgen i højsæsonen skal bookes i forvejen, hvis du vil have bil med – og overvej, om du overhovedet behøver den: øen er 17 kilometer lang, der er bus mellem Vis og Komiža, og scooter eller lejebil på stedet dækker de fleste behov. Nærmeste lufthavn er Split.

Der er ingen store hotelanlæg på Vis. Man bor i lejligheder, værelser og små pensioner, og udbuddet er begrænset – det er den vigtigste praktiske forskel fra de øvrige øer. Prisniveauet ligger over Kroatiens gennemsnit netop derfor: 130-250 kr. for en hovedret, 800-1.500 kr. for en lejlighed i højsæsonen. Der er hæveautomater i begge byer, men tag kontanter med til bådture og små konobaer. Tag badesko med – alle strande er sten. Og læg mærke til, at vejene er smalle og til dels grusveje ned til sydkystens bugter; en lille bil er en fordel.

Vores råd: Book Den Blå Grotte som den tidligste afgang fra Komiža, ikke som en dagstur fra Split – så er du inde i grotten i det rigtige lysvindue, før flåden fra fastlandet ankommer. Og kør op på Hum til solnedgang mindst én aften.