Nepal er verdens tag. Otte af klodens fjorten højeste bjerge ligger i det lille Himalaya-land, og intet andet sted kan almindelige vandrere komme så tæt på 8.000 meter høje tinder – til fods, fra tehus til tehus, uden telt og tung oppakning. Men Nepal er langt mere end bjerge: Kathmandudalen er ét stort levende museum af middelaldertempler, bedeflag og stupaer, i lavlandet ved den indiske grænse strejfer næsehorn og tigre i Chitwans jungle, og overalt møder man en gæstfrihed, der gør landet til et af de rejsemål, folk vender tilbage til igen og igen.
Landet er fattigt og infrastrukturen slidt – strømafbrydelser, støvede veje og forsinkede indenrigsfly hører med. Men netop kontrasten mellem det kaotiske og det ophøjede er Nepals magi.
Højdepunkter
- Kathmandu – tempelpladserne Durbar Square, den store Boudhanath-stupa, abetemplet Swayambhunath og hindu-kremeringspladserne ved Pashupatinath; nabobyerne Bhaktapur og Patan er mindst lige så seværdige
- Everest Base Camp-trekket – klassikeren: 12-14 dage tur-retur fra flyet til Lukla gennem sherpaernes land med Namche Bazaar, klostre og udsigt til verdens højeste bjerg
- Annapurna-regionen – Annapurna Circuit og det kortere Annapurna Base Camp-trek; mere varieret landskab end Everest, fra rismarker til højørken, og lettere adgang fra Pokhara
- Teahouse-kulturen – på de store ruter overnatter man i simple familiedrevne tehuse med dal bhat, brændeovn og fælles stue: Ingen telte, let rygsæk og direkte kontakt med lokalbefolkningen
- Pokhara – den afslappede søby under Annapurna-massivet med udsigt til det hellige bjerg Machhapuchhre – trekking-base, restituering og paragliding i verdensklasse
- Chitwan Nationalpark – junglesafari i lavlandet med pansernæsehorn, krokodiller og med lidt held tiger og vildelefant
- Kortere vandreture – Poon Hill (3-4 dage) og Langtang-dalen giver Himalaya-panoramaer uden ekstrem højde
Bedste rejsetid
Oktober-november er den bedste periode: stabil, klar luft efter monsunen, grønne dale og de bedste bjergudsigter – og derfor også flest vandrere på ruterne. Marts-april er anden hovedsæson med varmere vejr og blomstrende rhododendronskove, men mere dis i lavlandet. Monsunen juni-september gør trekking våd og udsigterne sjældne, mens vinteren er klar men kold i højden – passene på de store ruter kan være lukkede af sne. Kathmandu og Chitwan kan besøges hele året.
Godt at vide
Danske statsborgere får visum ved ankomst i Kathmandus lufthavn (eller søger online på forhånd) mod gebyr – medbring dollars i kontanter og tjek de aktuelle regler. Valutaen er nepalesiske rupees; hæveautomater findes i byerne, men på trekket er alt kontant, så hæv rigeligt inden afgang.
Trekking-praktik: De store områder kræver permits – TIMS-kort og/eller nationalparkgebyrer, som arrangeres i Kathmandu eller Pokhara, og reglerne ændrer sig løbende; flere regioner kræver nu licenseret guide, så tjek de aktuelle krav. En guide og evt. bærer koster beskedent (ca. 175-300 kr. om dagen), skaber lokale jobs og øger sikkerheden markant.
Højden er den reelle risiko: Over 3.000 meter gælder tommelfingerreglen om max 300-500 højdemeters stigning i soveniveau pr. dag og indlagte hviledage. Lyt til kroppen – hovedpine og kvalme er advarsler, og eneste kur mod højdesyge er at gå ned. Tegn en rejseforsikring, der dækker trekking i højden og helikopterevakuering; almindelige policer gør det ofte ikke. Flyv med respekt for vejret: Lukla-flyet aflyses jævnligt, så læg buffer-dage ind før hjemrejsen.
Prisniveauet er lavt: Et tehus-værelse koster ofte ca. 25-75 kr., dal bhat ca. 30-60 kr. (dyrere jo højere du kommer), og gode hoteller i Kathmandu og Pokhara fra ca. 250-500 kr.
Vores råd: Vælg trek efter tid og erfaring – Poon Hill som prøvetur, Annapurna Base Camp som den store oplevelse uden ekstrem højde, Everest Base Camp når du ved, at højden og du er venner. Og læg to dage i Bhaktapur og Patan efter trekket: Kulturen er halvdelen af Nepal.