Essaouira

Essaouira er Marokkos modsætning til sig selv. Hvor kongebyerne inde i landet er røde, tætte og intense, er denne atlanterhavsby hvid og blå, luftig og lavmælt – bygget efter en lineal, gennemblæst af havvind og befolket af omkring 80.000 mennesker, der ikke virker synderligt imponerede over turisterne. Byen ligger 175 kilometer vest for Marrakech og er den klassiske pause fra dens larm: to en halv times kørsel, og temperaturen falder femten grader.

Havnen har været brugt siden fønikisk tid, og portugiserne holdt her et støttepunkt i 1500-tallet under navnet Mogador. Men byen, man ser i dag, er resultatet af en enkelt beslutning. I 1760'erne besluttede sultan Mohammed ben Abdallah at bygge en helt ny havn, der kunne kanalisere handelen med Europa uden om det oprørske Agadir, og han satte en fransk arkitekt og krigsfange, Théodore Cornut, til opgaven. Resultatet blev en marokkansk medina tegnet efter europæiske principper: rette gader, retvinklede kvarterer og et fæstningsværk i Vauban-stil. Det er derfor, man ikke farer vild i Essaouira – og derfor UNESCO i 2001 satte medinaen på verdensarvslisten som et enestående eksempel på nordafrikansk befæstning fra slutningen af 1700-tallet.

Medinaen og bymurene

Medinaen er kompakt nok til at gås igennem på tyve minutter og rig nok til at fylde to dage. Husene er kalket hvide med vinduesskodder og døre i den samme dybe koboltblå, og gaderne er brede efter marokkansk målestok – æselkærrer, cykler og katte, men næsten ingen biler.

Den mest ikoniske del er Skala de la Ville, den lange kanonplatform øverst på havmuren. Her står stadig en række bronzekanoner, mange støbt i Spanien og Holland i 1700-tallet, og bag dem ligger små værksteder hugget ind i murens rum, hvor håndværkere arbejder i thuya-træ – en lokal, aromatisk træsort med marmoreret ved, som Essaouira har været berømt for i generationer. Æskerne og skakbrætterne med indlagt citrontræ og perlemor er byens bedste souvenir. Nedenfor ligger Skala du Port med det runde vagttårn, hvor Orson Welles i 1949 filmede åbningsscenerne til sin Othello; en lille plads ved havnen bærer stadig hans navn. Senere har byen lagt kulisser til blandt andet Game of Thrones.

Mellah, det gamle jødiske kvarter i medinaens nordvestlige hjørne, minder om, at Essaouira i 1800-tallet havde en jødisk befolkning på op mod fyrre procent, som stod for en stor del af handelen med Europa. Kvarteret var længe forfaldent, men synagogen Slat Lkahal og mindestedet Bayt Dakira er restaureret og kan besøges.

Havnen

Fiskerihavnen er byens hjerte og et af de mest fotogene steder i Marokko: hundredvis af træbåde malet i samme blå, net der bødes på kajen, måger i skyer og et fiskeauktionshus, hvor dagens fangst råbes op. Det er en arbejdende havn, ikke en kulisse, og lugten er derefter.

Langs kajen ligger en række grillboder, hvor man peger på fisken i isen, får den vejet, prisen aftalt og fisken grillet, mens man sidder ved et plastikbord. Sardiner, blæksprutte, rødtunge, kammuslinger – regn med ca. 60-120 kr. for en tallerken til to. Aftal prisen før tilberedning, og undgå boder, hvor der ikke står priser; det er det eneste sted i byen, hvor der findes en klassisk turistfælde.

Vinden, stranden og surfen

Essaouira kaldes "Afrikas blæsende by", og passatvinden er en fast del af klimaet – kraftigst fra april til august, hvor den ofte blæser stift hele eftermiddagen. Det gør byen kølig og behagelig, når Marrakech koger, men det gør også stranden til et dårligt sted at ligge i solen. Sandet fyger.

Til gengæld er det et af Nordafrikas bedste steder til windsurfing og kitesurfing. Den store bugt syd for byen har fladt vand tæt på land og bølger længere ude, og der er skoler og udlejning direkte på stranden. Nybegyndere i bølgesurf tager typisk til Sidi Kaouki 25 km sydpå, hvor der er mere plads og færre mennesker. Vandet er Atlanterhavet – 17-20 grader året rundt – så våddragt er standard.

Stranden er også fin til en lang gåtur. Går man sydpå forbi flodmundingen, når man efter et par kilometer ruinerne af Bordj el Berod, et halvt sandbegravet fort i vandkanten, og landsbyen Diabat, som i 1969 fik besøg af Jimi Hendrix – en episode, der er blevet til langt flere myter, end der er belæg for, men som stadig sælger t-shirts. Hesteryg og kamel kan lejes på stranden; aftal pris og varighed på forhånd.

Ud for kysten ligger Mogador-øerne, et fuglereservat og et af verdens vigtigste ynglesteder for Eleonorafalken. De må ikke besøges uden tilladelse, men bådture rundt om dem arrangeres i havnen.

Argan, kunst og musik

Baglandet omkring Essaouira er kerneområdet for arganolie, som kun findes i det sydvestlige Marokko. På vejen til og fra Marrakech passerer man kvindekooperativer, hvor nødderne knækkes og presses i hånden, og hvor man kan se processen og købe både madolie (ristede kerner, nøddeagtig) og kosmetikolie. Køb i et kooperativ frem for i souken – kvaliteten er til at kontrollere, og pengene bliver i området. Og ja: gederne står nogle gange i arganstræerne. På strækninger langs landevejen er de blevet en betalt opstilling til fotografer, hvilket er værd at vide, før man stopper.

Essaouira har desuden en usædvanlig tæt kunstscene med gallerier i medinaen og en malertradition, der voksede frem i 1960'erne. Byens største begivenhed er Gnaoua-festivalen i juni, hvor gnaoua-musikkens hypnotiske rytmer – bragt til Marokko af efterkommere af slaver fra Vestafrika – møder jazz og verdensmusik på scener i hele byen. Der kommer flere hundredtusinde mennesker; book overnatning måneder i forvejen.

Praktisk

Essaouira nås enklest med Supratours- eller CTM-bus fra Marrakech – ca. tre timer, ca. 70-100 kr., flere afgange dagligt og bookbar online. Grand taxi er hurtigere og koster ca. 500-700 kr. for hele bilen. Byen har også en lille lufthavn (ESU) 15 km sydpå med sæsonruter fra Europa. Fra Agadir tager bussen ca. tre timer nordpå langs kysten, og fra Casablanca ca. seks.

Overnatning sker bedst i en riad i medinaen – en gammel købmandsgård om en gårdhave, ofte med tagterrasse. Regn med ca. 400-800 kr. for et pænt dobbeltværelse. Uden for medinaen ligger de større strandhoteller langs bugten.

Klimaet er mildt året rundt: 18-20 grader om vinteren, sjældent over 25 om sommeren. Efterår er den bedste tid – varmest vand, mindst vind. Prisniveauet er lavt, og pressetkulturen langt mindre påtrængende end i kongebyerne; man kan gå i souken uden at blive fulgt. Alkohol serveres på hoteller og enkelte restauranter, men diskret.

Se hele landet i sammenhæng i vores guide til Marokko.

Vores råd: Læg Essaouira ind som to-tre nætter efter Marrakech, ikke som en dagstur. Dagsturister ser havnen og bymuren og kører igen – men byen er bedst tidligt om morgenen, før vinden tager til, og ved solnedgang fra Skala de la Ville, når fiskerbådene kommer ind.