Kort over Montenegro

Montenegro fylder 13.812 km² – knap en tredjedel af Danmark – og næsten alt står på højkant. Fra bølgeskvulpet ved Kotor til toppen af Lovćen er der under ti kilometer i luftlinje og over 1.700 højdemeter. Det er hele landets historie i ét tal: kysten har altid tilhørt dem, der kom fra havet, højlandet dem, der boede der.

Landet er kalksten. Regnen løber ikke af, men ned gennem stenen, og det giver et karstlandskab med sluger, tørre dale og pludselige kilder. Derfor er der få floder på overfladen i syd, mens nordens floder har skåret sig så dybt ned, at kløfterne er blandt Europas dybeste.

Højeste punkt er Zla Kolata i Prokletije, 2.534 m. Se også guiden til Montenegro og siden om kort og kortressourcer.

Kysten og bugten

Kysten er kort – knap 300 kilometer – og delt i to. Kotorbugten i nordvest er en dybt indskåret vig i flere kamre, forbundet af smalle sunde. Den ligner en fjord, men er en druknet flodkløft: havet er trængt ind i en dal, bjergene stadig står lodret om. Kotor ligger i det inderste kammer under en næsten lodret væg, Tivat på den flade tange med lufthavnen, og Herceg Novi ved indsejlingen, hvor bugten møder det åbne hav.

Sydøst for bugten åbner kysten sig. Her ligger strandene – Budva-rivieraen, den lange sandstrand ved Ulcinj – og Bar med landets største havn og færgen til Italien.

Bag muren

Bag kysten rejser en kalkstensmur sig brat op til over tusind meter. Vejen fra Kotor op over serpentinerne til Njeguši forklarer alt: oppe bag kanten ligger det gamle Montenegro, et goldt karstplateau med Cetinje, den historiske kongehovedstad, i en skål midt i det.

Længere mod øst falder landet ned i Zetasletten, landets eneste rigtige flade del. Her ligger Podgorica og Skadarsøen, Balkans største sø, som Montenegro deler med Albanien – lavvandet, åkandefyldt og fuglerig.

Nord: kløfterne og Durmitor

Nordpå går landet over i et højland: nåleskov, græsningsland, landsbyer af træ og lange vintre. Durmitor-massivet omkring Žabljak er landets alpine kerne, med gletsjersøer på fjeldet og toppe over 2.500 meter.

Ved siden af det ligger Tara-kløften, som floden har skåret mere end tusind meter ned i kalkstenen. Rafting på Tara er den klassiske aktivitet, og broen ved Đurđevića er landets mest fotograferede konstruktion. Piva- og Morača-kløfterne er af samme slags; vejen gennem Morača er den normale rute mellem hovedstaden og nord.

Mod øst ligger Berane i Lim-dalen, og bag den rejser Prokletije sig mod grænsen til Albanien og Kosovo – landets mest utilgængelige bjerge.

Afstandene

Montenegro er lille, men bjergene gør gennemsnitsfarten lav.

Tivat lufthavn–Kotor er kun omkring 8 kilometer, et kvarter
Kotor–Budva er omkring 22 kilometer over en lav ryg, en halv time
Herceg Novi–Kotor er omkring 45 kilometer rundt om bugten, en time – eller kortere med færgen ved Kamenari
Podgorica–Kotor er omkring 85 kilometer, halvanden time
Podgorica–Bar er omkring 55 kilometer ned gennem dalen, cirka en time
Podgorica–Žabljak i Durmitor er omkring 150 kilometer, tre timer gennem Morača-kløften
Podgorica–Berane er omkring 140 kilometer mod nordøst, to en halv til tre timer

Jernbanen fra Bar over Podgorica mod nord er en tur værd i sig selv: den klatrer fra havniveau op i højlandet over viadukter, heriblandt en af Europas højeste.

To klimaer i samme land

Kysten har middelhavsklima med varme, tørre somre og milde vintre; nordens højland barskt bjergklima med lang vinter og megen sne. Skiftet sker, hvor vejen kravler op over kalkstensmuren – det er ikke usædvanligt at forlade tredive grader ved Kotor og køre i tåge en time senere.

Maj-juni og september er bedst ved bugten. Juli-september er den eneste sikre tid til vandring i Durmitor og rafting i Tara, fordi højlandet først er snefrit sent.

Gode kortressourcer

OpenStreetMap er stærkest på bjergvejene, vandrestierne i Durmitor og de små færgeforbindelser i bugten
Et vandrekort til Durmitor er nødvendigt, hvis du går ud over de oplagte ruter; afmærkningen findes, men er ikke tæt
Et papirkort over landet viser, hvilke bjergveje der reelt kan bruges; navigationsapps sender af og til biler ud ad grusveje, der kræver firehjulstræk

Vælg side: kyst eller nord. Landet er lille nok til at friste til begge dele på en uge, men bjergvejene imellem koster mere tid, end kortet lover.