Herceg Novi ligger helt ude ved indsejlingen til Boka Kotorska, den dybe bugt der skærer sig ind i Montenegros kyst og ofte kaldes Europas sydligste fjord. Byen er det første, man møder, når man kommer over grænsen fra Kroatien, og den ligger klemt mellem havet og bjerget Orjen, der rejser sig næsten 1.900 meter bag den. Det er den geografi, der har givet byen dens kaldenavn: trappernes by. Der findes stort set ikke en flad gade i Herceg Novi. Alt er niveauforskelle, stentrapper, terrasser og passager, og man går enten op eller ned.
Byen blev grundlagt i 1382 af den bosniske kong Tvrtko I, som kaldte den Sveti Stefan og byggede den som et handelsbolværk mod Dubrovnik. Siden har den skiftet herre igen og igen: osmannerne fra 1482, spanierne i et enkelt år i 1538, osmannerne igen, venetianerne fra 1687, russerne, franskmændene, østrigerne og til sidst Jugoslavien. Hvert regime efterlod en fæstning, en kirke eller et kvarter, og det er derfor, byen ser ud, som den gør – en lagkage af arkitekturstile på en stejl skråning.
Klimaet er den anden ting, byen er kendt for. Herceg Novi har omkring 200 solskinsdage om året og et usædvanligt frodigt mikroklima; søfolk hjembragte planter fra hele verden, og resultatet er en by fuld af mimosa, palmer, magnolier, eukalyptus og agaver. Se også vores guider til Kotor og Montenegro.
Det skal du opleve
Trapperne og gamlebyen
Den gamle bydel er kompakt og bygget op om Trg Herceg Stjepana, ofte kaldet Belavista-pladsen, med den ortodokse Ærkeenglen Mikaels Kirke fra slutningen af 1800-tallet midt på en flisebelagt terrasse under palmer. Herfra fører trapper i alle retninger: ned mod havnepromenaden, op mod fæstningerne, ind gennem porte i den gamle bymur. Det berømte Sahat kula, urtårnet fra 1667, var oprindelig byporten under osmannerne og er byens vartegn.
Man skal ikke undervurdere niveauforskellene. Fra vandet op til hovedvejen er der omkring hundrede højdemeter, og lokale opgør afstande i antal trin, ikke i meter. Det er en fysisk by at bo i, og det er værd at tænke over, når du booker overnatning – "5 minutter fra stranden" kan betyde 150 trappetrin.
Kanli Kula, Forte Mare og Španjola
Byen har tre bevarede fæstninger, og de fortæller hver sin del af historien.
- Kanli Kula – "Det blodige tårn" – ligger højest og er den mest imponerende. Osmannerne udbyggede den i 1500-tallet og brugte den som fængsel; indskrifter ridset af fanger findes stadig i murværket. I 1960'erne blev den indre gård omdannet til et friluftsteater med plads til over 1.000 tilskuere og en scene med havet som baggrund. Der er teater, koncerter og filmfestival om sommeren, og udsigten fra murene over hele bugtindsejlingen er byens bedste.
- Forte Mare – søfæstningen nede ved vandet, oprindeligt fra bosnisk tid og gennembygget af venetianerne. Rummer i dag en biograf under åben himmel og et par barer.
- Španjola – ruinen højest oppe på bjergsiden, bygget af spanierne under deres korte besættelse i 1538 og færdiggjort af osmannerne. Der er ingen entré og ingen guider; man går derop ad en stejl sti, og belønningen er en tom borg og et 360-graders panorama.
Mimosafestivalen
I februar, når resten af Europa er grå, springer mimosaerne ud i Herceg Novi, og byen holder Praznik mimoze – mimosafestivalen. Den har været afholdt siden 1969 og er en af regionens ældste tilbagevendende fester: optog, koncerter, gadeboder med lokal mad, fiskeretter og hjemmebrændt rakija, og gader dækket i gule blomster. Festivalen varer flere uger og topper i weekenderne. Det er en usædvanlig god grund til at rejse til Montenegro uden for sæsonen – hotellerne er billige, vejret er 12-16 grader og solrigt, og byen er befolket af lokale snarere end turister.
Boka-bugten og bådturene
Herceg Novi er den naturlige base, hvis man vil se bugten fra vandet. Fra havnen går der dagsture ind i Boka til Perast og øen Gospa od Škrpjela, den kunstige ø med kirken, som lokale byggede sten for sten fra 1452 og frem – og videre til Kotor i bunden af bugten.
Vestpå går turene ud til Luštica-halvøen: landsbyen Rose med sine stenhuse og fiskerestauranter, strandene Žanjice og Mirište med hvide sten og klart vand, og Plava špilja, Den Blå Grotte, hvor man kan bade i lyseblåt lys inde i klippen. Turen er en af de bedste dage, man kan have i Montenegro; regn med 150-300 kr. for en dagstur i lille båd.
Igalo og kurtraditionen
Vest for centrum ligger Igalo, som er en kurby i egen ret. Havbunden her indeholder et peloid-mudder, som har været brugt terapeutisk siden antikken, og Instituttet Dr. Simo Milošević, bygget i 1949 og udvidet kraftigt i 1970'erne, er en af Balkans største behandlingsinstitutioner for gigt og bevægeapparatet. Tito havde sin villa her. Der er en flere kilometer lang strandpromenade – Pet Danica, opkaldt efter fem kvinder ved navn Danica dræbt i Anden Verdenskrig – som forbinder Igalo med Herceg Novis centrum og videre østpå; den er byens rygrad og fyldt med gående fra tidlig morgen til sent.
Savina-klosteret
Lidt øst for byen ligger Savina, et ortodokst kloster i cypres- og olivenlund lige over vandet. Der er tre kirker – den mindste fra 1000-tallet, den store fra 1777 i barok-inspireret dalmatisk stil – og et skatkammer med ikoner og manuskripter. Det er et af de smukkeste og roligste steder i hele Boka og gratis at besøge; klæd dig dækkende.
Bedste rejsetid
Maj-juni og september-oktober er de bedste perioder: 24-28 grader, badevand på 22-25 i september, og byen er behagelig at gå i. Juli og august er varmt – ofte 32-35 grader – og bugten kan føles indelukket, fordi bjergene holder på varmen; strandene og promenaden er fyldte, og priserne topper. Februar er sæsonen for mimosafestivalen og en fin lavsæsonoplevelse. November-januar er den regnfulde tid: Boka-området er et af Europas mest nedbørsrige, og der kan falde ekstreme mængder regn på få dage. Byen lukker ikke ned om vinteren, men badelivet gør.
Godt at vide
Nærmeste lufthavn er Tivat cirka 25 kilometer væk, og Dubrovnik i Kroatien ligger cirka 40 kilometer nordpå med langt flere ruter fra Skandinavien – husk at det indebærer en grænsepassage, som kan tage fra ti minutter til flere timer i højsæsonen, og tjek at lejebilen må krydse grænsen. Podgorica er cirka 100 kilometer væk.
Montenegro bruger euro, selv om landet ikke er med i EU, og danskere skal blot have gyldigt pas. Prisniveauet er lavere end i Kroatien: 80-160 kr. for en hovedret, 500-1.000 kr. for et dobbeltværelse i højsæsonen. Kysten omkring Herceg Novi har ingen sandstrande – det er beton, sten og klippeplatforme, ofte med betalte solsenge; tag badesko med. Vejen ind i Boka-bugten er smal og trafikeret om sommeren; alternativet er færgen ved Kamenari-Lepetane, som skærer det store sving ved Risan af og sparer op mod en time. Vær forberedt på trapperne: en by med denne topografi er hård for dårlige knæ og umulig med barnevogn.
Vores råd: Bo i den gamle by frem for ved stranden, og accepter trapperne som en del af oplevelsen. Tag op på Kanli Kula sidst på eftermiddagen, når solen står ind gennem bugtindsejlingen – og tjek programmet, for en koncert i den fæstningsgård er noget helt for sig.