Bar

Bar ligger på Montenegros sydlige kyst mellem Budva og den albanske grænse og er landets vigtigste havneby. Det er ikke en pittoresk by – den nye bykerne er bygget op efter et jordskælv og består i vid udstrækning af funktionelt betonbyggeri fra 1970'erne og 80'erne, og havnen med sine kraner og containere er det første, man ser. Men Bar har tre ting, som ingen anden by i landet har: en færgeforbindelse til Italien, en fuldstændig forladt middelalderby fire kilometer inde i landet, og et oliventræ, der har stået samme sted, siden Romerriget var ungt.

Byen har været knudepunktet mellem Adriaterhavet og Balkans indland i århundreder. Under navnet Antivari var den byzantinsk, serbisk, venetiansk og osmannisk; sidstnævnte holdt den fra 1571 til 1878, hvor montenegrinske styrker erobrede den. I dag lever Bar af havnen, af olivenolie – kommunen har over en million oliventræer – og i mindre grad af turisme, som primært foregår i badebyerne syd for centrum.

Bar er byen, mange rejsende passerer igennem uden at stoppe. Det er en fejl, men en forståelig en: det, der er værd at se, ligger ikke i selve den nye by. Se også vores samlede guide til Montenegro.

Det skal du opleve

Stari Bar – ruinbyen

Fire kilometer inde i landet, på en klippeknold ved foden af bjerget Rumija, ligger Stari Bar – Gammel Bar. Det er en komplet middelalderby med bymure, kirker, en akvædukt, badehuse, et osmannisk klokketårn og en fæstning, og den er tom.

Byen blev bygget fra 800-tallet og frem og havde på sit højeste omkring 4.000 indbyggere. Den overlevede byzantinere, serbiske konger, venetianere og 300 års osmannisk styre. Det, der gjorde en ende på den, var erobringen i 1878, hvor et krudtmagasin eksploderede under beskydningen og ødelagde store dele af byen. Beboerne flyttede efterhånden ned til kysten, og et jordskælv i 1979 gjorde resten. I dag går man gennem gader uden tage, ind i kirkeskibe uden hvælv, forbi et hammam og op på fæstningsterrassen med udsigt over et hav af oliventræer. Der er entré på omkring 30-40 kroner, og man skal regne med halvanden til to timer. Tag ordentlige sko på – underlaget er ujævne brosten og løse sten – og undgå middagsheden, for der er stort set ingen skygge.

Uden for murene ligger den lille bebyggelse Podgrad med et par konobaer, hvor man kan spise lokalt lam og drikke vranac, den montenegrinske rødvin. Akvædukten fra 1600-tallet med sine 17 buer står stadig et par hundrede meter fra porten.

Stara Maslina – det ældste oliventræ

I bydelen Mirovica lige ved Stari Bar står Stara Maslina, "det gamle oliventræ". Det anslås at være over 2.000 år gammelt og regnes for et af de ældste træer i Europa. Stammen er hul, forvredet og har en omkreds på omkring ti meter, og den er i dag omgivet af et lavt hegn efter en brand. Træet bærer stadig frugt.

Der knytter sig en tradition til det: stridende familier mødtes under træet for at forlige sig, og det bruges stadig ceremonielt. Besøget tager ti minutter og koster nogle få euro, men det er et af de steder, der bliver hængende – ikke mindst fordi de omkringliggende olivenlunde giver en fornemmelse af, hvad landskabet her har levet af i to årtusinder. Bar holder en olivenfestival om efteråret, og lokal olie købes bedst direkte fra producenterne langs vejen.

Færgen til Italien

Bar er den eneste havn i Montenegro med passagerfærge til Italien. Ruterne går til Bari og i nogle sæsoner til Ancona, sejles af Montenegro Lines og en italiensk operatør, og overfarten til Bari tager typisk 9-11 timer med natafgange flere gange om ugen. Man kan tage bil, motorcykel og campingvogn med, og der er kahytter og dæksplads.

For rejsende med bil er det en usædvanlig god mulighed: man kan lave en rundrejse, hvor man kører ned gennem Italien, sejler over til Montenegro og tager hjem gennem Balkan – eller omvendt. Sejlplanen varierer betydeligt efter sæson og bør altid tjekkes tæt på afrejse; om vinteren er der færre afgange. Vær forberedt på, at check-in og udcheckning tager tid, og at havnen er en arbejdshavn uden faciliteter for ventende.

Toget til Beograd

Bar er også endestation for Beograd-Bar-banen, en af Europas mest spektakulære jernbaner. Linjen blev indviet i 1976, er 476 kilometer lang og passerer 254 tunneler og 435 broer, herunder Mala Rijeka-viadukten, som i årtier var verdens højeste jernbanebro med sine 198 meter. Turen tager omkring 11-12 timer og går fra Adriaterhavet op gennem Montenegros kløfter og videre over de serbiske bjerge. Toget er gammelt og ikke hurtigt, men strækningen mellem Bar og Kolašin er blandt de smukkeste togture på kontinentet. Selv en dagstur til Virpazar ved Skadarsøen eller til Podgorica giver en smagsprøve.

Strandene mod syd

Bar selv har en lang, grå strandpromenade ved bydelen Šušanj, men de bedste strande ligger sydpå mod Ulcinj.

• Sutomore – bynær, sandet og familievenlig, men fyldt og støjende i højsæsonen
• Čanj og den nærliggende Kraljičina plaža (Dronningens strand) – sidstnævnte kun tilgængelig med båd, en lille afsondret bugt med fin sand, som efter sigende blev givet i gave til dronning Milena
• Dobra Voda og Utjeha – rolige vige med sten og småsand, mest besøgt af lokale og af serbiske sommergæster
• Veliki Pijesak – en af de bedste sandstrande på strækningen

Længere sydpå ved Ulcinj ligger Velika plaža, en 12 kilometer lang sandstrand, som er kystens største og et centrum for kitesurfing.

Byen og Skadarsøen

I den nye by kan man se Kong Nikolas palads fra 1885 ved kysten – et lille kompleks med vinterhave, museum og botanisk have, hvor Montenegros sidste kongefamilie holdt til. Cirka 25 kilometer nordpå ligger Virpazar, porten til Skadarsøen, Balkans største sø og en nationalpark med pelikaner, åkander og småbåde, der sejler ind i sivlabyrinterne. Det er en oplagt dagstur fra Bar og et af Montenegros bedste naturområder.

Bedste rejsetid

Maj-juni og september er ideelle: 25-29 grader, badevand på 22-25 i september, og både Stari Bar og strandene til at være i. Juli og august er meget varme med 32-36 grader, og Stari Bar er hård i middagssolen; til gengæld er det højsæson for færger og strandliv. April og oktober er behagelige med 20-24 grader og gode til vandring, ruiner og olivenlunde. November-marts er den våde tid med kraftig regn, men også mildt – Bar har blandt Montenegros mildeste vintre, og oliven- og citrushøsten falder i denne periode.

Godt at vide

Nærmeste lufthavne er Podgorica og Tivat, begge cirka 50-60 kilometer væk med henholdsvis en times og halvanden times kørsel. Der går tog fra Podgorica til Bar flere gange dagligt på cirka en time, og busser på hele kysten. Montenegro bruger euro uden at være EU-medlem, og danskere skal have gyldigt pas.

Prisniveauet er blandt de laveste på Adriaterhavskysten: 70-150 kr. for en hovedret, 400-900 kr. for et dobbeltværelse i højsæsonen, mindre i privatudlejning. Kysten er sten og beton mange steder – tag badesko med. Vær opmærksom på, at Bar er en havneby med industri, og at den nye bykerne ikke har den charme, man finder i Kotor eller Perast; vil man bo pænt, skal man vælge Sutomore eller en af vigene sydpå og bruge Bar som base for udflugter. Trafikken på kystvejen er tung i juli og august, og parkering ved Stari Bar er begrænset. Vil du kombinere med Boka-bugten, ligger Herceg Novi og Kotor halvanden til to timers kørsel nordpå.

Vores råd: Tag til Stari Bar tidligt om morgenen, mens stenene stadig er kølige og lyset står ind gennem de tomme vinduer, og slut med frokost i Podgrad og et kig på det gamle oliventræ. Skal du med færgen til Italien, så book kahyt – natoverfarten er lang, og dækspladserne er ikke behagelige.