Her ender alfabetet, og her ender også verdenskortet. Intet selvstændigt land i verden har et navn, der begynder med Å – hverken på dansk eller på noget andet sprog. Å er verdensatlassets tyndeste bogstav, og det er der en god sproghistorisk forklaring på. Men helt tomt er bogstavet ikke: Ét område med eget flag, eget parlament og egen selvstyrelov står tilbage. Hele oversigten fra A til Å finder du på siden om landenavne.
Området på Å
- Åland – engelsk: Åland Islands, ofte skrevet Aland Islands uden ring; finsk: Ahvenanmaa. Et selvstyrende, svensksproget og demilitariseret ørige, der hører til Finland, men ligger midtvejs til Sverige. Mere end 6.700 øer og skær, cirka 30.000 indbyggere og hovedbyen Mariehamn.
Åland er ikke en selvstændig stat, men det er tættere på end de fleste regioner: eget parlament (Lagtinget), eget flag, egne frimærker, eget internetdomæne (.ax), egen hjemstavnsret og demilitariseret status sikret ved international traktat. Ålændingene har endda deres eget nummerplade-mærke og skal ikke aftjene værnepligt.
Hvorfor blev Åland ikke et land?
Da Finland blev selvstændigt i 1917, ville et stort flertal af ålændingene tilslutte sig Sverige – de taler svensk og har altid gjort det. Finland sagde nej. Striden blev i 1921 lagt frem for Folkeforbundet, forløberen for FN, som traf en salomonisk afgørelse: Øerne skulle forblive finske, men få vidtgående selvstyre, garanteret svensk sprog og status som demilitariseret zone. Ålandsløsningen er siden blevet et internationalt skolebogseksempel på fredelig konfliktløsning og bliver stadig fremhævet, når mindretalskonflikter skal løses andre steder i verden.
Resultatet er et af Europas mest særegne steder at rejse hen: alt er svensksproget, cykelfærgerne binder øerne sammen, Kastelholm slot og de røde søbodhuse ligger, hvor de altid har ligget, og ålandspandekagen med sveskekompot serveres stadig efter opskriften. En praktisk detalje med stor betydning for hele Østersøen: Åland står uden for EU's momsområde, og det er derfor, færgerne mellem Stockholm, Mariehamn, Turku og Helsinki må sælge tax-free – de "rører" ganske enkelt Åland undervejs.
Hvorfor er Å verdensatlassets tyndeste bogstav?
Forklaringen ligger ikke i geografien, men i skriftens historie. Å er nemlig et meget ungt bogstav.
Oprindeligt skrev man i nordisk et langt a-agtigt o som aa. I løbet af 1500-tallet begyndte svenske skrivere at sætte et lille o oven over a'et for at spare plads – og den lille o blev med tiden til ringen. Svensk optog bogstavet tidligt, norsk gjorde det officielt i 1917, mens dansk først indførte Å ved retskrivningsreformen i 1948 – samme reform, som afskaffede store bogstaver i navneord. Å er altså yngre i dansk end elektrisk lys og radio.
Og bogstavet findes stort set kun her. Å indgår i det danske, norske og svenske alfabet og i praksis ikke i noget større verdenssprog. Når landenavne skal skrives med latinske bogstaver, sker det gennem transskription fra arabisk, kinesisk, hindi, russisk og hundredvis af andre skriftsystemer – og ingen transskriptionsstandard i verden bruger Å. Derfor kan kun nordiske navne overhovedet begynde med bogstavet, og det er en meget lille del af verdenskortet.
Dertil kommer et betydningsforhold: På dansk betyder ordet å et lille vandløb, og netop derfor begynder mange nordiske stednavne med det – Åby, Åmål, Åsele, Ånge. Men vandløbsnavne bliver til landsbyer og småbyer, ikke til nationer. De største Å-navne på kortet er beskedne af global målestok: Ålesund i Norge, skisportsbyen Åre i Sverige, Åhus i Skåne, Åkirkeby på Bornholm og Åbenrå i Sønderjylland – som ovenikøbet officielt staves Aabenraa.
Endelig er der en finurlighed, der gør Å endnu tyndere, end det behøvede at være: Åbo er det svenske og gamle danske navn på den finske by Turku, og hvis dansk stadig brugte det navn i almindelig tale, ville bogstavet have fået sin første rigtige storby. Det gør vi ikke længere, og dermed er Å endt som alfabetets sidste og tomme rum.
Å eller Aa – og hvor står Åland?
Bogstavets ungdom giver stadig rod i registre. Danske byer må selv vælge: Aalborg og Aabenraa har holdt fast i den gamle stavemåde, og Aarhus skiftede i 2011 tilbage fra Århus, blandt andet fordi Aa var lettere at bruge internationalt. Det gør, at samme by kan optræde både i begyndelsen og i slutningen af en alfabetisk liste, afhængigt af hvilken stavemåde og hvilket sorteringsprincip et system bruger.
Åland møder det samme problem i endnu højere grad. På engelsk skrives øgruppen ofte Aland uden ring, og så står den under A – helt i begyndelsen af listen, lige efter Albania. Skal du søge færgetider, overnatning eller statistik på internationale sider, er det derfor "Aland Islands", du skal skrive; på nordiske sider er det Åland med ring, og i finske sammenhænge kan det hedde Ahvenanmaa, som betyder "aborrelandet".
Videre i alfabetet
Å er endestationen. Bogstavet før er Ø med Østrig og Østtimor – se landenavne der starter med Ø – og før det Æ med Ækvatorialguinea: landenavne der starter med Æ. Vil du hele vejen tilbage til begyndelsen, starter listen ved landenavne der starter med A. Hele oversigten og sproghistorien bag de danske navne ligger på siden om landenavne, og nøgletal for alle verdens lande finder du på landefakta.
Vores råd: Vil du sætte fod på det eneste Å på verdenskortet, er Åland nemmere at nå, end de fleste tror – natfærge fra Stockholm eller Turku, cykel med om bord og to-tre dage til ø-hop. Bare husk at stave det Aland, når du booker på engelsksprogede sider.