Kirgisistan

Hvis Centralasien har en indgangsdør, hedder den Kirgisistan. Det lille bjergland – 94 procent af landet ligger over 1.000 meter – er regionens nemmeste og mest åbne rejsemål: visumfrit for danskere, billigt, sikkert efter regionens målestok og med et enestående netværk af landsbyturisme, der gør det muligt at bo hos hyrdefamilier i jurter uden at kunne ét ord kirgisisk. Tien Shan-bjergene, "De Himmelske Bjerge", fylder horisonten alle vegne med 7.000 meter høje tinder, alpesøer og sommergræsgange, hvor halvnomadiske familier stadig driver heste og får op i højlandet, når sneen smelter.

Det er nomadekulturen, der gør forskellen. Hvor naboerne byder på silkevejsbyer og arkitektur, byder Kirgisistan på levende hverdagskultur: kumys (gæret hoppemælk) rakt frem i en skål, ørnejægere, hestespil og gæstfrihed som social grundlov. Kombinationen af storslået natur og lave priser har gjort landet til vandrernes og cyklisternes darling – men det er stadig langt fra overrendt.

Højdepunkter

• Song-Kul – den store alpesø i 3.016 meters højde, omgivet af sommergræsgange og jurtelejre: heste, der drives over sletten, mælkevejen over teltdugen og morgenkaffe med udsigt til det hele – Kirgisistan i én oplevelse
• Issyk-Kul – verdens næststørste bjergsø, som aldrig fryser til: nordkystens badestrande ved Cholpon-Ata og sydkystens røde kløfter, blandt andet eventyrlandskabet Skazka
• Karakol – basen i øst med den trækirke og dungan-moské, sovjetisk kurbadstemning i Altyn Arashan og nogle af landets bedste trekkingruter, blandt andet til den turkise Ala-Kul-sø
• Ala-Archa – alpin nationalpark kun ca. 40 km fra hovedstaden Bisjkek: gletsjere og 4.000 meter-tinder som dagstur fra byens caféer
• Jeti-Ögüz og Jyrgalan – røde klippeformationer og en tidligere mineby, der har genopfundet sig selv som base for vandring og skitouring
• Nomadekulturen – jurteophold gennem landets veludbyggede community-netværk, ørneshows og hestespillet kok boru; World Nomad Games, nomadefolkenes olympiade, blev født her
• Osh og Fergana-dalen – landets sydlige, usbekisk-prægede halvdel med Centralasiens måske ældste basar og det hellige bjerg Sulaiman-Too (UNESCO)

Bedste rejsetid

Juni-september er sæsonen: Først da er passene snefrie, og jurtelejrene ved Song-Kul slår kun op ca. juni-september. Juli-august er bedst i højlandet (og hedt i Bisjkek og Osh), mens september er en fremragende måned med klar luft og høstfarver. Vinteren byder på billig skiløb ved Karakol og frostklare bjerglandskaber, men højlandsruterne er lukkede. Forårets smeltevand gør maj lunefuld i bjergene.

Godt at vide

Danske statsborgere rejser visumfrit ind til kortere ophold – i praksis er Kirgisistan så nemt, som Centralasien bliver. Landet er billigt: et måltid ca. 20-50 kr., en seng i gæstehus ca. 100-250 kr., jurteovernatning med aftensmad og morgenmad typisk ca. 150-300 kr. Valutaen er som; hæveautomater findes i byerne, men tag kontanter med på landet. Transport foregår med delebiler og marshrutka-minibusser – billigt, men uforudsigeligt; mange lejer i stedet en bil med eller uden chauffør, for vejene kræver tålmodighed og gerne firehjulstræk.

Trekking kræver respekt for højden: Song-Kul og Ala-Kul ligger over 3.000 meter, så giv kroppen et par dage. Community-turisme-kontorerne i byerne formidler jurteophold, guider og hesteture til faste, fair priser – brug dem. Tjek som altid Udenrigsministeriets rejsevejledning; enkelte grænseområder mod Tadjikistan har periodisk været urolige, men turistruterne ligger langt derfra.

Vores råd: Kombinér Kirgisistans natur med Usbekistans silkevejsbyer – tilsammen er de Centralasiens perfekte førstegangsrute. Og book to nætter ved Song-Kul, ikke én: Det er ankomstaftenens stjernehimmel plus en hel dag til hest, der gør oplevelsen.