Turkmenistan er Centralasiens store gåde – et land, der modtager færre turister end næsten noget andet sted på kloden, ikke fordi der intet er at se, men fordi det selv vil have det sådan. Bag grænsen venter et af verdens mest surrealistiske rejsemål: en hovedstad beklædt med hvid marmor og guldstatuer, en ørken, hvor et gaskrater har brændt i årtier, og silkevejsruiner, der engang husede nogle af klodens største byer. Landet er et af verdens mest lukkede – i selskab med Nordkorea og Eritrea – og netop dét er for mange en del af fascinationen: Her får man et gennemkontrolleret, poleret udstillingsvindue og glimtene af hverdagslivet bagved.
Karakum-ørkenen dækker det meste af landet, og under sandet ligger nogle af verdens største gasreserver – rigdommen bag Ashgabats marmorfacader. Turkmenerne selv møder man mest på basarerne og i ørkenens landsbyer: hjertelige, nysgerrige og stolte af tæpper, heste og brød.
Højdepunkter
- Darvaza-gaskrateret – "Helvedes Port": det ca. 70 meter brede krater i Karakum-ørkenen, hvor udslippende naturgas har brændt siden en sovjetisk boring kollapsede; en overnatning i telt ved kraterkanten, når flammerne lyser natten op, er blandt Asiens mest særegne oplevelser
- Ashgabat – verdens marmorhovedstad, med rekordtæthed af hvide marmorbygninger, guldkupler, gigantiske monumenter og påfaldende tomme ottesporede boulevarder – surrealisme i byformat
- Merv – UNESCO-verdensarv ved Mary: oasebyen, der i 1100-tallet regnedes blandt verdens største byer, før mongolerne jævnede den; i dag ruinhøje, mausoleer og fæstningsvolde i ørkenlyset
- Konye-Urgench – endnu en UNESCO-perle i nord med Centralasiens højeste middelalderminaret og mausoleer fra Khorezm-rigets storhedstid
- Nisa – parthernes kongeby (UNESCO) i udkanten af Ashgabat
- Basarer og ahalteke-heste – Tolkuchka-basarens tæppebjerge og de gyldne ahalteke-heste, nationalsymbolet, der optræder på rigsvåbnet
- Yangykala-kløfterne – flammefarvede klippeformationer nær Kaspiske Hav, et næsten ubesøgt naturvidunder
Bedste rejsetid
April-maj og september-oktober er de rigtige måneder: forår med grønne steppekanter eller efterår med lune dage. Sommeren er brutal – Karakum-ørkenen når 45-50 grader, og Darvaza-oplevelsen bliver en prøvelse – mens vinteren kan være overraskende kold og blæsende. Kraterets flammer er i øvrigt flottest efter mørkets frembrud, så sørg for en overnatning derude uanset årstid.
Godt at vide
Visumreglerne skal siges ærligt: Turistvisum kræver i praksis en godkendt rundrejse med lokal operatør og guide – man rejser ikke frit rundt på egen hånd, og ansøgningen med Letter of Invitation tager uger og afvises jævnligt uden begrundelse. Alternativet, som mange centralasien-rejsende har benyttet, er transitvisummet: typisk 3-5 dage til at krydse landet på egen hånd mellem to nabolande, ofte med ruten forbi Darvaza – men det afvises endnu oftere, og reglerne skifter uden varsel. Planlæg i god tid, hav en plan B uden om landet, og regn med registreringer, checkpoints og begrænset foto-frihed ved officielle bygninger. Tjek Udenrigsministeriets rejsevejledning og de aktuelle indrejseregler, før du booker noget som helst.
Priserne på organiserede ture er høje efter regionens standard (regn med ca. 700-1.500 kr. pr. dag med guide, bil og hotel), mens livet på basaren er billigt. Valutaen er manat; medbring kontanter i dollars eller euro, for internationale kort er stort set ubrugelige. Internettet er stærkt censureret og langsomt – sig på forhånd farvel til sociale medier og de fleste apps.
Vores råd: Tag Turkmenistan som et kapitel på en større centralasiatisk rejse – f.eks. mellem Usbekistan og Iran – og byg programmet om Darvaza med overnatning. Og søg visum tidligt: Får du afslag, er Usbekistans silkevejsbyer en trøst, der ikke skuffer.