Quito ligger i en 40 km lang, smal dal 2.850 meter over havet, presset ind mellem Andesbjergene med vulkanen Pichincha hængende direkte over byen mod vest. Det gør den til verdens næsthøjest beliggende hovedstad efter La Paz – og til en af de mest dramatisk placerede byer på kontinentet. Kører man ud af byen i en hvilken som helst retning, ender man i et bjergpas.
Byen blev grundlagt af spanierne i 1534 oven på en ødelagt inkaby, som inkaernes egen general havde brændt ned frem for at overlade den til erobrerne. Hvad spanierne byggede i stedet, står stort set endnu: Quitos historiske centrum er det største og bedst bevarede koloniale bycentrum i Amerika, og det blev i 1978 optaget på UNESCOs allerførste verdensarvsliste sammen med Kraków. Til forskel fra mange andre kolonibyer er Quitos gamle by ikke et museum – det er en levende, larmende bydel med boliger, markeder og skopudsere på torvene.
Den gamle by
Plaza Grande (Plaza de la Independencia) er byens centrale torv med præsidentpaladset, katedralen, ærkebispepaladset og en evig strøm af mennesker. Herfra går fire-fem gader, hvor det meste ligger inden for gåafstand:
- La Compañía de Jesús er byens ubestridte hovedværk: en jesuitterkirke, der tog 160 år at bygge, og hvis indre er dækket af syv ton bladguld fra gulv til hvælv. Det er overdådigt til grænsen af det ubehagelige og bør ses. Entré ca. 30-60 kr.
- San Francisco er Amerikas ældste kirkekompleks, påbegyndt få år efter byens grundlæggelse, med et enormt torv foran og et kloster, hvor mudéjar-inspirerede lofter afslører den maurisk-spanske arv. Museet indeni rummer Quito-skolens religiøse kunst – en lokal barokstil, der blandede europæisk maleri med indianske håndværkstraditioner og blev eksporteret over hele Sydamerika
- La Basílica del Voto Nacional er en nygotisk kæmpekirke fra 1892, hvor vandspyerne ikke er drager, men galápagos-skildpadder, leguaner og armadillo'er. Man må klatre op i tårnene ad stiger og gangbroer – lettere svimlende, og byens bedste udsigt for ca. 30 kr.
- La Ronda er en smal, restaureret gade med værksteder, cafeer og musik om aftenen – det hyggeligste sted at spise i den gamle by
- El Panecillo, den lille bakke i syd, bærer en 41 meter høj aluminiumsfigur af den bevingede Jomfru af Quito, sammensat af over 7.000 nummererede stykker. Udsigten dækker hele dalen. Kør derop – gå ikke op ad bakken til fods, da ruten går gennem et utrygt kvarter
Nyere Quito
Nord for den gamle by ligger La Mariscal, i mange år rygsækrejsendes kvarter med barer og hosteller; det har mistet noget af sin glans og har haft problemer med tricktyveri om aftenen. La Floresta og Guápulo er blevet de kvarterer, hvor byens egne spiser og går ud – cafeer, gallerier og små restauranter i en langt roligere stemning.
Museo Nacional og Casa del Alabado (præcolumbiansk kunst, i den gamle by) er de to museer, der er værd at prioritere. Og TelefériQo, kabelbanen fra byens vestside, løfter dig på 20 minutter fra 3.000 til 4.050 meters højde på Pichinchas flanke. Udsigten over byen og – på klare morgener – over vulkanerne Cotopaxi, Antisana og Cayambe er formidabel. Herfra kan man vandre videre mod toppen Rucu Pichincha (4.700 m), men det er en hård tur i den højde og kræver akklimatisering.
Ækvator
Quito ligger 25 km syd for ækvator, og Mitad del Mundo nordpå er den obligatoriske turistattraktion: et monument med en gul streg, hvor alle får taget billedet med et ben i hver halvkugle. Den lille detalje er, at monumentet fra 1979 står omkring 240 meter fra den faktiske linje, som GPS senere har fastslået. Ved siden af ligger Museo Intiñan, som hævder at ligge rigtigt og laver de klassiske demonstrationer med vand, der løber rundt hver sin vej – fysisk set er de fleste af dem et show, men fornøjeligt. Regn med en halv dag inklusive transport, entré samlet ca. 60-120 kr.
Mere interessant er den franske geodætiske ekspedition, der er grunden til, at landet hedder Ecuador: Fra 1736 målte franske videnskabsmænd her meridianbuen for at afgøre, om Jorden var fladtrykt ved polerne. Det var den – og Newton fik ret.
Ud af byen på en dag
Quito er usædvanlig ved, hvor meget der ligger inden for få timers kørsel:
- Cotopaxi (5.897 m) er en af verdens højeste aktive vulkaner og har en nærmest perfekt kegle med gletsjerkappe. Man kan køre op til parkeringspladsen i 4.500 meter og gå den sidste time til bjerghytten José Ribas – hårdt i den højde, men muligt for de fleste efter et par dage i byen
- Otavalo to timer mod nord holder Sydamerikas største indianske håndværksmarked hver lørdag; kvarterets kichwa-befolkning har handlet tekstiler her i århundreder, og de er kendt for at have bevaret både sprog, dragt og en usædvanlig økonomisk selvstændighed
- Mindo, halvanden times kørsel ned ad vestskråningen, ligger i tågeskoven og er et af verdens bedste steder til kolibrier og fugleobservation – over 400 arter inden for et lille område
- Papallacta i øst har varme kilder i 3.300 meters højde, med damp over bassinerne og bjerge rundt om. Det er den bedste kur mod en dag med for meget gang i højden
- Quilotoa, en turkisgrøn kratersø tre timer sydpå, kan gøres på en lang dag, men fortjener en overnatning
Højden og vejret
Quito ligger på ækvator og har derfor stort set samme dagslængde og samme temperatur året rundt: omkring 19-22 grader om dagen og 8-10 om natten, hele året. Vejret ændrer sig i stedet i løbet af dagen – klare morgener, skyer omkring middag og ofte byger om eftermiddagen. Medbring lagdelt tøj og regnjakke uanset måned. UV-indekset er ekstremt på grund af højden og ækvator; solcreme er ikke valgfrit.
Højdesyge er en reel risiko i 2.850 meter. Tag det roligt de første 24-48 timer, drik vand, undgå alkohol og store måltider til at begynde med. Agua de coca eller mate de coca hjælper mange.
Mad
Det ecuadorianske højlandskøkken er solidt: locro de papa (kartoffelsuppe med avocado og ost), hornado (langtidsstegt gris), llapingachos (kartoffelfrikadeller med jordnøddesovs), majs i store, bløde kerner (mote og choclo) og empanadas de viento – de sprøde, luftige med ost, drysset med sukker. På kysten laves nogle af Sydamerikas bedste ceviche, ofte med rejer og appelsinjuice. Frugtjuicer er en attraktion i sig selv: tomate de árbol, naranjilla, maracuyá og guanábana. Frokostmenuen almuerzo – suppe, hovedret og juice – koster ofte kun 20-40 kr.
Praktisk
Mariscal Sucre (UIO) ligger ca. 40 km øst for byen i Tababela; kørslen ind tager 45-75 minutter og koster ca. 150-250 kr. med taxa. Der er ingen direkte fly fra Danmark – regn med skift i Madrid, Amsterdam eller Bogotá.
Valuta er amerikanske dollars. Ecuador opgav sin egen valuta i 2000 efter en bankkrise, og det gør rejsen usædvanligt enkel: ingen vekslegebyr, ingen kursforvirring. Medbring små sedler – butikker har sjældent byttepenge på 50- og 100-dollarsedler.
Prisniveauet er lavt: hotel i den gamle by fra ca. 250-600 kr., en god middag 80-200 kr. Transport med bus er meget billig.
Sikkerhed: Quito kræver storbyfornuft. Tricktyveri i den gamle by om dagen og på La Mariscal om aftenen er det almindelige problem; brug kørselstjeneste eller registreret taxa efter mørkets frembrud, og bær ikke værdier synligt. Sikkerhedsbilledet i Ecuador har ændret sig i de senere år, især i kystbyerne – tjek Udenrigsministeriets rejsevejledning før afrejse.
Quito er udgangspunkt for det meste af landet: Galápagos (flyafgange fra byen), Amazonas ved Coca, vulkanen Cotopaxi to timer sydpå og kratersøen Quilotoa. Se helheden på vores landeside om Ecuador og overblikket over kontinentet under Sydamerika; videre sydpå ligger Peru og inkabyen Cusco, mod nord Colombia.
Vores råd: Sov i den gamle by, ikke i La Mariscal. Kvarteret er smukkest tidligt om morgenen og efter kl. 19, når busturisterne er væk – og det er præcis de to tidspunkter, du kun får med, hvis du bor der.