Sfax er Tunesiens andenby og landets økonomiske motor – en havneby på østkysten med omkring 340.000 indbyggere i selve byen og godt en million i storbyområdet. Den er også landets mest oversete rejsemål, og det er der en grund til: Sfax har ingen turiststrand, ingen hotelzone og ingen ambitioner om at behage. Byen tjener penge. Til gengæld har den den bedst bevarede og mest levende medina i Tunesien – et sted, hvor stort set alle mennesker, du møder, bor eller arbejder der.
Byen blev grundlagt i 849 på ruinerne af den romerske havn Taparura, og den har siden været centrum for handel med olivenolie, fisk, fosfat og mandler. Sfax' opland rummer millioner af oliventræer i endeløse, geometriske plantager, og byen håndterer en stor del af verdens eksport af olivenolie. Den økonomiske selvstændighed har givet indbyggerne et ry i resten af landet som stædige, sparsommelige og arbejdsomme – en slags tunesiske jyder.
Medinaen
Sfax' medina er byens grund til at være her. Den ligger som en næsten firkantet, muromkranset by på ca. 600 x 400 meter midt i den moderne by, og bymuren fra 800-tallet står stadig i det meste af sin længde, med tårne, tinder og porte i okkerfarvet sten.
Gå ind gennem Bab Diwan, hovedporten mod syd. Inden for muren møder du ikke souvenirer, men rigtigt håndværk: smedegader, hvor der bankes kobber; snedkere; tekstilbutikker; en hel gade med parfumesælgere; og markeder med grønt, fisk og krydderier. Der er souvenirsælgere, men de er få og påtrængende sig langt mindre end i Tunis eller Sousse. Prisniveauet er tilsvarende ærligt.
Højdepunkter inde i muren:
- Den Store Moske fra 849, med et rigt dekoreret minaret i tre aftagende etager, inspireret af moskeen i Kairouan. Ikke-muslimer kan normalt ikke komme ind, men gaden rundt om er værd at gå
- Dar Jellouli – et patricierhus fra 1600-tallet, i dag museum for folkekunst og traditioner. Gårdrummet med stukloft, keramiske fliser og udskårne træbjælker viser, hvordan de rige købmandsfamilier levede, og museet har fine samlinger af brudedragter, smykker og kalligrafi
- Kasbahen i medinaens sydvestlige hjørne, med udsigt fra murkronen ud over tagene
- Bab Jebli i nord, hvor gaden uden for porten er byens travleste marked med bunker af grønt, fisk og krydderier fra tidlig morgen
Medinaen kan gås igennem på to-tre timer, men lad være med at haste. Formiddagen er bedst; om eftermiddagen lukker mange værksteder i nogle timer.
Uden for murene
Den franske koloniby syd for medinaen har brede boulevarder og en række art déco- og nykoloniale bygninger, blandt andet den hvide rådhusbygning med sit ur, der huser byens arkæologiske museum med romerske mosaikker fra Taparura og Thyna. Avenue Habib Bourguiba er hovedstrøget, og caféerne her er stedet at drikke kaffe og se en helt almindelig tunesisk hverdag udspille sig – uden en eneste souvenirbutik.
Sydvest for byen ligger ruinerne af Thyna (Thaenae), en romersk by med badeanlæg og mosaikgulve. Anlægget er beskedent besøgt og delvist tilgroet, men netop derfor stemningsfuldt.
Kerkennah-øerne
Den bedste grund til at overnatte i Sfax er færgen til Kerkennah – en flad, tørkeramt øgruppe ca. 20 km ude i Middelhavet, hvor der bor omkring 15.000 mennesker mellem palmelunde og saltsletter. Overfarten tager ca. 1 time og 15 minutter, og der sejler flere afgange dagligt fra havnen i Sfax.
Øerne har ingen bjerge, ingen klipper og ingen store strande – vandet er så lavvandet, at man kan vade hundreder af meter ud. Til gengæld har de en helt særlig ro og en unik fiskeritradition: charfia, faste labyrinter af palmegrene sat ned i det lave vand, som fisken svømmer ind i og ikke finder ud af igen. Metoden er ældgammel og optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Der er nogle få enkle hoteller ved Sidi Frej, og blæksprutte er lokal specialitet – tørret, grillet eller i gryderet.
Mad
Sfax er kendt for havets frugter og for at spise stærkt. Prøv poulpe (blæksprutte) grillet eller i tomat, kamounia (gryderet med spidskommen), marka med grønne ærter, og den lokale kage melthouth. Byens vigtigste souvenir er en dunk olivenolie fra en af presserierne – kvaliteten er høj og prisen en brøkdel af den europæiske.
Praktisk og ærlige forbehold
Sfax har en lufthavn (SFA, Thyna) med begrænset trafik; de fleste ankommer med tog fra Tunis (ca. 3-3,5 timer) eller Sousse (ca. 1,5 time), eller med louage – de delte minibusser, der kører, når de er fulde, og er både billige og hurtige.
Vær ærlig over for dig selv om, hvad byen er: der er ingen badestrand ved Sfax, og kysten omkring havnen er industriel og til tider ildelugtende. Hotelstandarden er indrettet på forretningsrejsende, ikke på ferie. Trafikken er tæt, og der er lidt engelsk – fransk og arabisk klarer det meste. Til gengæld er priserne lave, og du vil ikke blive behandlet som en pengepung: en middag koster 50-120 kr., og et hotelværelse i god standard 250-500 kr.
Bedste tidspunkt er marts-maj og oktober-november, hvor det er 20-27 grader. Højsommeren når 35-38 grader inde i byen uden havbrisens hjælp, og det er hårdt at gå medina i.
Sfax er byen for den rejsende, der har set badebyerne og gerne vil se, hvordan Tunesien faktisk fungerer. Overblik over landet finder du i vores guide til Tunesien.
Vores råd: Læg Sfax ind som et stop på vejen mellem Sousse og syden – én overnatning er nok til medinaen. Gå ind ad Bab Diwan om formiddagen, ud ad Bab Jebli til markedet, og køb olivenolie hos en producent frem for i en butik. Har du en ekstra dag, så tag færgen til Kerkennah og lav ingenting.