Sydamerika

Sydamerika er kontinentet, der har det hele – bogstaveligt talt. Verdens højeste vandfald, verdens tørreste ørken, verdens største regnskov, verdens længste bjergkæde, verdens sydligste by. Fra Caribien ved 12 grader nord til Kap Horn ved 56 grader syd strækker det sig over 7.000 kilometer, og det betyder, at når det er tørtid i Colombia, er det regntid i Patagonien.

Det er også et kontinent, der er lettere at rejse i, end de fleste tror. Spansk taler man i ti af de tolv lande, portugisisk i Brasilien; busnettet er blandt verdens bedste; og prisniveauet ligger for det meste et godt stykke under det danske. Til gengæld snyder afstandene groft: Kontinentet er dobbelt så stort som Europa, og en enkelt busstrækning kan tage 24 timer. Denne side giver overblikket – hvem landene er, hvordan de klassiske ruter hænger sammen, og hvad man skal vide, før man begynder at booke.

Højdepunkter

De tolv lande – kort fortalt:

• Peru – kontinentets kulturtungeste land: Machu Picchu, Cusco, Inkariget, Titicacasøen, Nazca-linjerne og et køkken, der regnes blandt verdens bedste. Har det hele: kyst, Andes og Amazonas
• Bolivia – det billigste og et af de mest visuelt overvældende: saltsletten Uyuni, La Paz i en kløft på 3.600 meter, Potosís sølvminer og en stærk oprindelig kultur
• Ecuador – lille og koncentreret: Galápagos-øerne, vulkanalléen, kolonibyerne Quito og Cuenca og Amazonas inden for få timers rejse fra hinanden
• Colombia – kontinentets store comeback: Cartagenas kolonimure, kaffezonen, Medellín, Tayrona-nationalparken ved Caribien og et rygte som det venligste land i regionen
• Chile – 4.300 km langt og aldrig mere end 350 km bredt: Atacama-ørkenen i nord, vinlandet i midten, søregionen og Patagonien med Torres del Paine i syd, plus Påskeøen langt ude i Stillehavet
• Argentina – Buenos Aires, tango, bøf og malbec, Iguazú-vandfaldene, Mendozas vinmarker under Aconcagua og den argentinske halvdel af Patagonien med Perito Moreno-gletsjeren
• Brasilien – halvdelen af kontinentet: Rio, karneval, Amazonas, Pantanal-vådområdet med jaguarer, det koloniale Salvador og 7.000 km strand
• Uruguay – lille, roligt og velfungerende: Colonia del Sacramento, Montevideos gamle bydel og strandene ved Punta del Este og José Ignacio
• Venezuela – hjem for Angel Falls, verdens højeste vandfald, og tepui-bordbjergene i Gran Sabana, men mærket af en dyb økonomisk og politisk krise. Tjek rejsevejledningen på um.dk – dele af landet er frarådet
• Paraguay – det mindst besøgte: jesuitternes missionsruiner (UNESCO), Chacoen og guaraní-kulturen, hvor det oprindelige sprog er officielt sidestillet med spansk
• Guyana – engelsktalende, med Kaieteur Falls i uberørt regnskov og en caribisk-indisk-afrikansk kulturblanding, der ikke ligner resten af kontinentet
• Surinam – hollandsktalende, med Paramaribos træarkitektur (UNESCO) og næsten uberørt regnskov i indlandet

Dertil kommer Fransk Guyana som fransk oversøisk område og Falklandsøerne i Sydatlanten.

De klassiske ruter:

• Andes-ruten (Gringo Trail) – kontinentets hovedvej for rejsende: fra Bogotá eller Quito ned gennem Ecuador til Peru med Cusco og Machu Picchu, videre over Titicacasøen til Bolivia med La Paz og Uyuni, og ud i Chile ved San Pedro de Atacama. Kan gøres på seks uger, men fortjener tre måneder. Alt er højtliggende – planlæg for højdetilvænning
• Amazonas – tre indgange: Iquitos i Peru (kun tilgængelig ad flod og luft), Manaus i Brasilien med sammenløbet af de to floder, og Coca eller Puerto Maldonado for lodges i mindre skala. Flodkrydstogter og junglelodges er de to modeller; jo længere fra byen, jo mere dyreliv. Vil du se store dyr med sikkerhed, er Pantanal i Brasilien dog et bedre valg end regnskoven
• Patagonien – deles af Chile og Argentina og gøres oftest som en sløjfe: El Calafate med Perito Moreno, El Chaltén med Fitz Roy, over grænsen til Torres del Paine, og eventuelt videre til Ushuaia i verdens sydligste by. Fem tætte uger eller to intense uger, hvis man flyver mellem punkterne
• Kysterne og storbyerne – Rio, Buenos Aires, Montevideo og de brasilianske nordøststrande som en helt anden slags rejse, hvor byliv, musik og strand vejer tungere end natur

Bedste rejsetid

Der er ingen fælles bedste rejsetid – kontinentet spænder over begge halvkugler og fra havniveau til 6.000 meter. Fire tommelfingerregler dækker det meste:

• Andes og Amazonas (Peru, Bolivia, Ecuador): maj-september er tørtid og den bedste periode – klare bjerge, farbare veje, men kolde nætter i højderne. December-marts er regntid; Inca Trail lukker i februar
• Patagonien og det sydlige Chile/Argentina: november-marts er sommer og eneste realistiske sæson. December-februar er højsæson med lange dage og stærk vind; november og marts er roligere
• Brasilien og Caribien-kysten (Colombia, Venezuela, Guyanaerne): december-marts er den tørre, varme periode i syd og på nordkysten – det er også karnevalstid i Brasilien (februar-marts) med tilsvarende priser. Pantanal ses bedst i tørtiden juli-oktober
• Argentina og Uruguays kerneområder: forår (oktober-november) og efterår (marts-april) er behageligst i Buenos Aires, hvor sommeren kan være hed og fugtig

Vil du kombinere Patagonien og Andes-ruten i én rejse, ligger oktober-november og marts-april som de bedste kompromiser.

Godt at vide

Afstande. Undervurdér dem ikke. Lima-Cusco er ca. 1.100 km ad snoede bjergveje – 22 timer i bus, én time i fly. Buenos Aires-Iguazú er ca. 1.300 km. Santiago-Punta Arenas er ca. 3.000 km. Regelen er: Bus til alt under 8-10 timer, fly til alt derover. De langdistancebusser, der findes i Argentina, Chile, Peru og Brasilien, er til gengæld i en klasse for sig – cama og semi-cama med sæder, der lægges næsten vandret, måltider og film. En natbus sparer både tid og en overnatning.

Fly og flypas. Indenrigsfly er billige i Brasilien, Colombia og Chile, dyrere i Argentina og Bolivia. De klassiske flypas – rabatordninger, hvor man køber flere flyvninger samlet gennem et alliancenetværk – findes stadig i forskellige former og kan betale sig ved lange kontinentruter; regn dog altid efter, da lavprisselskaber ofte slår dem. Book indenrigsfly i god tid, og læg mindst tre timers margen ved skifte til hjemrejsen, for forsinkelser er hyppige.

Visum og indrejse. Danske statsborgere kan rejse visumfrit som turister til stort set alle kontinentets lande, typisk 90 dage. To ting skal tjekkes: gul feber-vaccination kræves eller anbefales til Amazonas-områder og kan afkræves ved indrejse til nabolande, hvis du kommer fra et smitteområde – Brasilien, Bolivia, Peru, Colombia, Ecuador, Venezuela og Guyanaerne er de relevante. Og pas skal normalt være gyldigt i mindst seks måneder. Tjek altid um.dk og landenes egne myndigheder før afrejse, da reglerne ændres.

Praktik og penge. Prisniveauet varierer meget: Bolivia og Colombia er billige (ca. 30-60 kr. for et måltid, 150-350 kr. for et enkelt hotelværelse), Peru og Ecuador lidt over, Brasilien og Argentina svinger med valutakurserne, og Chile og Uruguay er dyrest – nærmer sig sydeuropæisk niveau. Kort accepteres bredt i byerne, men kontanter er nødvendige på landet. Vær opmærksom på højdesyge: La Paz, Cusco, Potosí og Puno ligger alle over 3.400 meter, og et par rolige dage ved ankomsten er ikke luksus, men nødvendighed.

Sikkerhed varierer mere mellem bydele end mellem lande. Almindelig storbyfornuft – ingen synlige værdier, taxa via app om aftenen, opmærksomhed på busstationer – dækker det meste. Tjek den aktuelle rejsevejledning for hvert land, du besøger.

Vores råd: Vælg to lande og gør dem ordentligt frem for at jage seks. Tre uger rækker fint til Peru og Bolivia, eller til Chile og Argentina med Patagonien som omdrejningspunkt. Har du seks uger eller mere, så tag Andes-ruten nordfra og lad den ende i Atacama – rejsen bliver gradvist tørrere, højere og mere overvældende, og det er en langt bedre dramaturgi end den omvendte.