Rejseviden

Kort over Pakistan

Indus fra verdens højeste bjerge ned gennem ørkenen til Det Arabiske Hav

Pakistan er en flod med et land omkring sig. Indus begynder på det tibetanske højland, kommer ned gennem de nordlige bjerge, drejer mod syd ved kanten af sletten og løber i en næsten lige linje til Det Arabiske Hav. Næsten alt, hvad der bor, dyrkes og bygges, ligger inden for hundrede kilometer fra floden eller dens tilløb.

Landet fylder 881.913 km² – cirka 20 gange Danmark – og et højdespænd fra havniveau ved Karachi til K2 i Karakoram, 8.611 m, verdens næsthøjeste bjerg. Nordpå ligger fem af verdens fjorten bjerge over otte tusind meter.

Se også guiden til Pakistan og siden om kort og kortressourcer.

Sletten, ørkenen og plateauet

Punjab betyder "de fem floder": Jhelum, Chenab, Ravi, Beas og Sutlej løber ned fra Himalaya og samles i Indus. Navnet er ældre end grænsen: Beas ligger i dag i Indien. Jorden er flodaflejret ler, kunstvandet gennem et af verdens største kanalsystemer; her bor de fleste. Lahore er regionens by, tæt på den indiske grænse.

Sindh er den nedre Indus: en grøn stribe langs floden i en tør omverden, med deltaet og Karachi ved kysten. Øst for floden ligger Thar-ørkenen.

Balochistan fylder næsten halvdelen af landet med en brøkdel af befolkningen: et tørt højplateau med golde bjergkæder, saltsletter og den øde Makran-kyst.

Islamabad ligger, hvor sletten møder bjergene, i læ af Margalla-højderne – en planlagt hovedstad mellem Punjab og nord. Rawalpindi ligger klods op ad den, den gamle by.

Nord: hvor tre bjergkæder mødes

Hindukush løber ind fra vest, Karakoram fra nordøst og Himalaya fra sydøst, og de mødes nær Gilgit, hvor Indus skærer sig igennem. Nanga Parbat, 8.126 m, er Himalayas vestligste ottetusinder og rejser sig mere end syv kilometer over floddalen ved sin fod.

Karakoram Highway følger Indus og siden Hunza-floden op til Khunjerab-passet på den kinesiske grænse i knap 4.700 meters højde – verdens højest beliggende asfalterede grænseovergang. Undervejs ligger Hunza-dalen med Karimabad, abrikoslunde og Rakaposhi, der rejser sig direkte fra dalbunden.

Østpå ligger Skardu og Baltistan, hvor gletsjerne begynder. K2 og Baltoro-gletsjeren nås herfra på en trekking på flere uger. Deosai-plateauet mellem Skardu og Astore er en højslette i fire tusind meter, snefri i få måneder. Mod vest ligger Chitral og Swat-dalen, med pas der lukker om vinteren.

Afstandene

Motorvejsnettet i sletten er godt og hurtigt. I bjergene er der én vej, smal, og stenskred lukker den regelmæssigt.

  • Islamabad–Lahore er omkring 375 kilometer ad motorvejen, fire timer
  • Islamabad–Peshawar er omkring 180 kilometer, cirka to timer
  • Islamabad–Gilgit er omkring 600 kilometer ad Karakoram Highway. Det er fjorten-seksten timer i bil og gøres normalt over to dage. Flyet tager knap en time, men aflyses ofte, fordi ruten kun kan flyves i klart vejr
  • Gilgit–Karimabad i Hunza er omkring 100 kilometer, to-tre timer op ad dalen
  • Gilgit–Skardu er omkring 170 kilometer, men vejen følger Indus gennem en kløft, så regn med fem-seks timer
  • Karachi–Lahore er omkring 1.200 kilometer op gennem Indussletten – en meget lang togtur eller en kort flyvning

Nord og syd er to rejser: de fleste flyver til Islamabad og tager nordpå ad Karakoram Highway; Punjab og Sindh er en rejse for sig langs floden.

Monsun, tørke og et kort bjergvindue

Lavlandet har tørt ørken- og steppeklima; Sindh og det sydlige Punjab er blandt de varmeste beboede steder på jorden i maj og juni. Monsunen kommer sydfra i juli og varer til september; den giver regn over sletten, men når kun svagt ind i Karakoram, der er højørken i regnskygge.

I lavlandet er april-maj og september-oktober bedst. I bjergene er det omvendt: juni til september er den eneste periode, hvor Karakoram Highway, Khunjerab, Deosai og de høje dale er åbne. Vil man begge dele, er september kompromiset.

Gode kortressourcer

  • OpenStreetMap er den bedste kilde på sideveje og landsbyer i de nordlige dale; hent området offline, dækningen forsvinder i kløfterne
  • Et trekkingkort over Baltistan og Karakoram er nødvendigt ud over de markerede dagsture; gletsjerruterne kræver en lokal guide
  • Et papirkort over landet viser, hvor langt der er mellem sletten og bjergene – en afstand, der ser overkommelig ud på et lille kort

Bjergvejen nordpå er turen, ikke transporten. Regn en dag ekstra ind for stenskred, og læg aldrig en flyvning hjem dagen efter du kommer ned fra Hunza.

Se nøgletallene på fakta om Pakistan, og find flere rejsemål under Pakistan.