Orkansæsonen

Den atlantiske orkansæson løber officielt fra 1. juni til 30. november, og de fleste rejsende hører det som en advarsel mod at rejse til Caribien i det halve år. Det er en overreaktion. Sæsonen dækker seks måneder, men risikoen er langtfra jævnt fordelt, og størstedelen af de storme, der dannes, rammer aldrig et beboet sted. Til gengæld er det værd at forstå, hvor og hvornår risikoen er reel, hvilke øer der praktisk taget aldrig rammes, og hvad du konkret skal gøre, hvis der udsendes varsel, mens du ligger på stranden.

En gennemsnitlig sæson i Atlanterhavet giver omkring 14 navngivne storme, hvoraf cirka 7 udvikler sig til orkaner og 3 til de kraftigste kategorier. Hvad kategorierne betyder for vind og skade, kan du læse i vores gennemgang af Saffir-Simpson-skalaen.

Sæsonens rytme – september er toppen

Risikoen følger havtemperaturen. Orkaner kræver havvand på mindst 26-27 grader gennem de øverste 50 meter, og Atlanterhavet når det først hen på sommeren.

• Juni-juli: Lav aktivitet. De fleste systemer er svage, og mange dannes i Den Mexicanske Golf frem for i det åbne Atlanterhav. Statistisk set en af årets tryggeste rejseperioder til Caribien – og en af de billigste.
• August: Aktiviteten stiger markant fra midten af måneden.
• Første halvdel af september: Toppen. Omkring 10. september ligger det statistiske maksimum, og de kraftigste storme dannes typisk ud for Vestafrika og krydser hele Atlanten – de såkaldte Kap Verde-orkaner.
• Oktober: Aftagende, men stadig aktiv, med tyngden forskudt mod det vestlige Caribien og Golfen.
• November: Lav aktivitet, og havet begynder at køle af. Sidste halvdel af november er reelt sikker de fleste steder.

Vil man rejse i sæsonen, er juni og november altså langt at foretrække frem for de fem uger fra midten af august til midten af september.

Hvad betyder det i praksis for en ferie?

Selv på en ø, der ligger i bæltet, er sandsynligheden for, at netop din uge rammes af en orkan, lille – typisk i størrelsesordenen få procent. Det, der langt oftere sker, er noget mindre dramatisk: et par voldsomme regndøgn, høje bølger, kraftig dønning på de nordvendte strande og en aflyst dagstur. Regntid og orkansæson overlapper i Caribien, og september-oktober er også de vådeste måneder på de fleste øer.

Til gengæld er konsekvenserne, når det sker, store: lufthavne lukker, hoteller evakuerer, og en ø kan være uden strøm og vand i dagevis efter en kraftig storm.

Øerne uden for bæltet

Nogle destinationer ligger så langt sydpå, at orkaner stort set aldrig når dem. Orkaner dannes sjældent under cirka 10 graders nordlig bredde, fordi Coriolis-effekten er for svag til at få systemet til at rotere.

• ABC-øerne – Aruba, Bonaire og Curaçao ligger på omkring 12 grader nord, tæt på Venezuelas kyst og syd for den normale bane. De rammes ekstremt sjældent af en egentlig orkan og markedsføres netop derfor som helårsdestinationer.
• Trinidad og Tobago ligger endnu længere sydpå, omkring 10-11 grader nord, og er ligeledes stort set uden for bæltet.
• Panama, Colombias caribiske kyst og Cartagena ligger tilsvarende sydligt.

Derimod er Barbados ikke uden for bæltet, selv om det ofte påstås – øen ligger på 13 grader nord og er den første, stormene møder på vej vestpå, men rammes sjældnere end de nordligere øer. Jamaica, Cuba, Cayman, Dominica, Bahamas og de amerikanske Jomfruøer ligger derimod midt i det mest udsatte område og har alle været hårdt ramt gennem historien. Dominicas stejle, bjergrige terræn gør øen ekstra sårbar over for jordskred og oversvømmelser i forbindelse med kraftig regn.

Forsikring og afbestilling

Dette er den del, folk beskæftiger sig for lidt med, indtil det er for sent:

• Tegn afbestillingsforsikring samtidig med, at du bestiller rejsen. Tegnet efter, at en storm er navngivet, dækker den typisk ikke – forsikringen dækker ikke en begivenhed, der allerede er kendt.
• Læs, hvad der faktisk dækkes. Mange standardforsikringer dækker sygdom, men ikke "vejr". Der findes udvidelser, der dækker naturkatastrofe og afbrudt rejse.
• På en pakkerejse har du normalt ret til at afbestille uden gebyr, hvis der indtræffer uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder på destinationen, der væsentligt berører rejsens gennemførelse. Det er en langt stærkere position end ved en selvsammensat rejse med fly og hotel booket hver for sig.
• Følg Udenrigsministeriets rejsevejledning. Den er ofte det, forsikringsselskabet og rejsearrangøren læner sig op ad.
• Gem alle kvitteringer for ekstra udgifter til hotel, mad og omlagte fly, hvis du strander.

Hvis der kommer varsel, mens du er dernede

1. Kend begreberne. En hurricane watch betyder, at orkanforhold er mulige inden for cirka 48 timer. En hurricane warning betyder, at de er forventede inden for cirka 36 timer.
2. Følg hotellets og myndighedernes anvisninger. Store resorts har faste orkanprocedurer og udpegede sikre rum. Improviser ikke.
3. Overvej at rejse tidligt ud. Sker det, mens stormen stadig er 3-4 døgn væk, er det ofte muligt at ombooke. Vent ikke til dagen før – lufthavne lukker med et døgns varsel, og de sidste fly er væk.
4. Praktisk forberedelse: fyld drikkevand op, lad telefon og powerbank op, hæv kontanter (betalingsterminaler kræver strøm), pak pas og forsikringspapirer i en vandtæt pose, og fyld badekarret med vand til toiletskyl.
5. Bliv indendørs under gennemgangen – også når det pludselig bliver stille. Det kan være øjet, og vinden vender med fuld styrke inden for få minutter.
6. Efter stormen er de reelle farer nedfaldne elledninger, forurenet vand og oversvømmede veje.

De andre haves sæsoner

• Stillehavets tyfoner har ingen skarp sæson – de kan dannes året rundt – men aktiviteten topper fra juli til oktober. Filippinerne rammes af omkring 20 systemer om året og er verdens mest udsatte land; Japan, Taiwan og Vietnams centralkyst mærker dem især august-oktober.
• Det Indiske Ocean, sydlige halvkugle: cyklonsæson fra november til april. Det rammer Mauritius, Réunion, Madagaskar og Mozambique – altså netop den periode, der ellers er højsæson for danske vinterrejsende.
• Den Bengalske Bugt har to toppe: april-maj og oktober-november, hvor cykloner rammer Bangladesh og Østindien i forbindelse med monsunens skift. Se monsunen.

Godt at vide

• Havtemperaturen er den bedste enkeltindikator: falder den under 26 grader, dør stormene ud.
• Kategori er ikke alt. De fleste dødsfald ved orkaner skyldes vand – stormflod og oversvømmelse – ikke vind.
• Priserne i sæsonen er 30-50 % lavere end i højsæsonen december-april, og øerne er langt mindre overrendte.
• Fly før 20. august og efter 1. november, hvis du vil have prisfordelen uden den største risiko.
• Tjek prognoserne hos de officielle orkancentre og vores oversigt over vejrudsigter – navngivne systemer varsles typisk 3-5 dage før landfald.
• Klimazonerne forklarer, hvorfor netop dette bælte er så udsat – se klimazoner og rejsevejr.

Vores råd: Rejs gerne til Caribien i orkansæsonen – men gør det i juni, juli eller november frem for i højrisikovinduet fra midten af august til midten af september, tegn afbestillingsforsikringen samme dag, du booker, og vælg en pakkerejse frem for en selvsammensat, hvis du vil sove roligt. Skal ferien absolut ligge i september, så vælg ABC-øerne eller Trinidad og Tobago – de ligger uden for bæltet.