Dominica

Dominica er Caribiens grønne undtagelse. Mens naboøerne har hvide strande og all inclusive-resorts, har Dominica regnskov, ni aktive vulkaner, 365 floder – en for hver dag i året, siger man – og en kyst, der falder så brat i havet, at kaskelothvaler lever fast lige ud for stranden. Øen kalder sig "The Nature Island", og det er ikke markedsføring: To tredjedele er skov, og Morne Trois Pitons National Park var den første naturarv på UNESCOs liste i det østlige Caribien.

Vigtigt først: Dominica er ikke Den Dominikanske Republik. Det er to helt forskellige lande. Dominica (udtales dom-i-NEE-ka) er en lille tidligere britisk ø på 750 kvadratkilometer mellem Guadeloupe og Martinique med omkring 70.000 indbyggere, engelsk som officielt sprog og en fransk-kreolsk dialekt i hverdagen. Den Dominikanske Republik er et spansktalende land ti gange så stort på øen Hispaniola nær Cuba, kendt for Punta Cana og strandferier. Forveksling sker konstant – også i flybookinger, så tjek lufthavnskoden: Dominica er DOM (Douglas-Charles) eller DCF (Canefield), ikke SDQ eller PUJ.

Højdepunkter

• Boiling Lake – verdens næststørste kogende sø, en gråblå, dampende kedel i en krater i Morne Trois Pitons National Park. Turen derud er øens store prøvelse og belønning: 12-14 kilometer tur-retur, 6-8 timer, gennem regnskov, op og ned ad stejle rygge og gennem Valley of Desolation, hvor jorden er farvet gul, orange og hvid af svovl, og hvor der bobler mudderhuller mellem fumaroler. Guide er påkrævet og fornuftigt
• Trafalgar Falls – to vandfald side om side, kaldt "Far og Mor", kun ti minutters gang fra parkeringen nær Roseau. Nedenfor blander koldt flodvand sig med varmt svovlvand mellem kampestenene, så man kan finde sit eget naturlige varme bad
• Middleham Falls og Emerald Pool – regnskovens to andre klassikere: et 60 meter højt fald i tæt jungle og en grøn klippebassin under et lille vandfald, som mange badende har for sig selv
• Hvalsafari – Dominica er et af de eneste steder i verden med en fastboende bestand af kaskelothvaler året rundt. Familiegrupper af hunner og unger lever i den dybe havgrøft langs vestkysten, og bådture ud fra Roseau har høj succesrate; man hører dyrene med hydrofon, før man ser dem. Der gælder strenge regler for afstand og tilladelser
• Waitukubuli National Trail – Caribiens første langdistancesti, 184 kilometer i 14 etaper fra øens sydspids til nordspidsen gennem regnskov, plantager, kariberreservat og bjergrygge. Man kan gå enkeltetaper på dagsbasis
• Champagne Reef – snorkling og dykning over vulkanske gasudslip, hvor bobler stiger op gennem vandet som i et glas mousserende. Vestkysten har desuden bratte revvægge og pinnacle-dyk ved Scotts Head, hvor Caribien møder Atlanten
• Kalinago Territory – østkystens reservat, hvor Caribiens sidste oprindelige kalinago-folk (tidligere kaldt kariber) bor. Kurvefletning af larouma-siv, kanobygning og et kulturcenter, der fortæller historien indefra
• Roseau – den lille hovedstad med kreolske træhuse med jernbalkoner, det livlige lørdagsmarked ved floden og de botaniske haver, hvor en skolebus stadig ligger klemt under et væltet baobabtræ fra en orkan
• Varme kilder i Wotten Waven – svovlbade i landsbyen bag Roseau, den perfekte afslutning på en vandredag

Bedste rejsetid

December til april er den tørre sæson og bedste rejsetid: 26-30 grader, mindst regn, bedst sigtbarhed på dykkene og den mest sikre periode til Boiling Lake-vandringen. Det er også højsæsonen, hvor krydstogtskibene anløber Roseau, og hvor karnevallet løber af stablen op til fastelavn med calypso, mas og gadedans.

Juni til november er orkansæson, med størst risiko i august-oktober. Dominica er blevet ramt hårdt af orkaner, og øen har bygget sig op igen – rejser man i perioden, får man lave priser, tomme stier og en ekstremt grøn ø, men man bør have en fleksibel billet og en forsikring, der dækker.

Maj og november er fine mellemmåneder. Creole Fest og World Creole Music Festival i slutningen af oktober er øens største kulturbegivenhed. Hvalerne er der året rundt, men november-marts giver roligst hav.

Godt at vide

Dominica er ikke en strandø. Der er strande – Mero og Batibou i nord med gyldent sand, Champagne og Scotts Head i syd – men de er små og ofte grå eller sorte af vulkansk sand. Kommer man efter dagevis liggende ved havet, bliver man skuffet. Kommer man efter at vandre, bade i floder, dykke og se hvaler, findes der næppe et bedre sted i Caribien.

Adgangen kræver et mellemlanding. Der er ingen langdistancefly direkte til øen; man flyver til Antigua, Barbados, Guadeloupe, Martinique eller Sankt Martin og videre med regionalfly til Douglas-Charles i nordøst – derfra er der ca. halvanden times kørsel til Roseau. Alternativt sejler L'Express des Îles-færgen fra Guadeloupe eller Martinique på 1,5-2 timer, hvilket er både billigere og ofte nemmere. Danskere kan normalt indrejse uden visum til turistophold.

Praktisk: Valutaen er østcaribisk dollar, bundet til US-dollar, og kort virker på hoteller og større steder, mens småbeløb kræver kontanter. Prisniveauet er moderat efter caribisk målestok: en kreolsk hovedret typisk ca. 60-120 kr., et gæstehus ca. 400-700 kr., en økolodge i regnskoven ca. 900-1.800 kr. Der er ingen store kædehoteller – man bor i små ejerdrevne steder, og det er en del af charmen. Lej bil (venstrekørsel, lokal kørekortsstempel købes ved ankomst) hvis du vil rundt: bussernes ruter er uforudsigelige, og vejene er stejle, snoede og smalle.

Køkkenet er kreolsk: callaloo-suppe, kokosbrød, flodkrebs, saltfisk med grøn banan – og øens nationalret "mountain chicken", en stor frø, som i dag er fredet og ikke bør spises. Rom med krydderiurter (bois bandé) står i alle barer.

Vores råd: Giv øen mindst en uge og bo to steder: nogle nætter nær Roseau eller Wotten Waven til vandfaldene, Boiling Lake og hvalsafari, og et par nætter i nord eller ved kysten. Læg Boiling Lake tidligt i turen, mens benene er friske, og start klokken seks om morgenen – så er du tilbage inden eftermiddagsbygerne, og aftenen kan bruges i et svovlbad.