Orkaner og Saffir-Simpson-skalaen

Når nyhederne melder om en "kategori 4-orkan" på vej mod Caribien, er det Saffir-Simpson-skalaen, der tales om. Skalaen inddeler tropiske orkaner i fem kategorier efter vindhastighed og er det mest brugte mål for, hvor farlig en orkan er. Her får du skalaen forklaret trin for trin – og de praktiske råd, du har brug for, hvis din rejse falder sammen med orkansæsonen.

Hvad er en tropisk orkan?

En tropisk orkan er et enormt lavtrykssystem, der dannes over varmt havvand – som tommelfingerregel kræver det havtemperaturer på mindst cirka 26-27 grader. Varm, fugtig luft stiger til vejrs, kondenserer og frigiver energi, og på grund af jordens rotation begynder hele systemet at rotere om et centrum: orkanens "øje". Et fuldt udviklet system kan være flere hundrede kilometer i diameter og frigive energi svarende til mange atombomber – i døgnet.

Udviklingen sker gradvist: Først taler meteorologerne om en tropisk depression, derefter en tropisk storm (som får et navn), og først når middelvinden når 33 m/s (119 km/t), er der officielt tale om en orkan.

Orkan, tyfon eller cyklon – hvad er forskellen?

Der er ingen meteorologisk forskel – kun geografisk. Det samme fænomen kaldes:

Orkan (hurricane) i Atlanten, Caribien og det østlige Stillehav
Tyfon i det vestlige Stillehav – ved Japan, Filippinerne, Taiwan og Kina
Cyklon i Det Indiske Ocean og ved Australien og Sydøstafrika – det er cykloner, der rammer f.eks. Mozambique og Madagaskar

Bemærk i øvrigt, at "orkan" i dansk vejrsprog også bruges om almindelige vindstyrker over 32,6 m/s (vindstyrke 12 på Beaufort-skalaen) – en dansk decemberstorm og en caribisk hurricane er altså ikke samme fænomen, selvom ordet er det samme.

Skalaens fem kategorier

Saffir-Simpson-skalaen blev udviklet omkring 1970 af ingeniøren Herbert Saffir og meteorologen Robert Simpson, daværende direktør for det amerikanske orkancenter NHC. Den inddeler orkaner efter højeste vedvarende middelvind (målt over 1 minut):

Kategori 1 (33-42 m/s / 119-153 km/t): Farlig vind. Skader på tage, tagrender og udhæng; grene knækker, og overfladisk rodfæstede træer vælter. Strømafbrydelser i dage.
Kategori 2 (43-49 m/s / 154-177 km/t): Omfattende skader. Større tagskader selv på solide huse, mange træer vælter, næsten total strømafbrydelse i dage til uger.
Kategori 3 (50-58 m/s / 178-208 km/t): Første trin i "major hurricane"-klassen. Alvorlige skader på selv velbyggede huse, veje blokeres, strøm og vand kan være væk i uger.
Kategori 4 (59-69 m/s / 209-251 km/t): Katastrofale skader. Tage og ydervægge rives af, de fleste træer knækker eller rykkes op, områder kan være ubeboelige i uger til måneder.
Kategori 5 (over 70 m/s / 252 km/t og derover): Total ødelæggelse. En stor andel af husene jævnes helt eller delvist, og ramte områder kan være ubeboelige i månedsvis. Berygtede eksempler er Andrew (1992), Katrina (der dog ramte land som kategori 3 i 2005), Irma og Maria (2017) og Dorian (2019).

To vigtige forbehold: Skalaen måler kun vind. Historisk set dræber vand flere mennesker end vind – både stormfloden, hvor orkanen presser havet ind over kysten, og de voldsomme regnmængder, der udløser oversvømmelser og jordskred langt inde i land. En "svag" kategori 1-orkan kan derfor sagtens være dødbringende, og myndighedernes varsler skal tages alvorligt uanset kategori.

Orkansæsoner – hvor og hvornår?

Atlanten og Caribien: Officiel sæson fra 1. juni til 30. november med klart størst aktivitet fra august til oktober. Berørte rejsemål: Caribien (Cuba, Den Dominikanske Republik, Jamaica, De Små Antiller), Mexicos golfkyst, Florida og det sydøstlige USA samt Bermuda.
Det østlige Stillehav: Cirka 15. maj til 30. november – rammer især Mexicos stillehavskyst (Cabo San Lucas, Puerto Vallarta, Acapulco).
Det vestlige Stillehav (tyfoner): Aktivitet hele året, men flest fra juli til oktober – Filippinerne, Taiwan, Japan, Kina og Vietnam.
Det Indiske Ocean og Sydhavet (cykloner): Nord for Ækvator især april-juni og september-december (Indien, Bangladesh, Myanmar); syd for Ækvator november-april (Mauritius, Madagaskar, Mozambique, det nordlige Australien og Fiji).

Bemærk, at nogle populære rejsemål ligger helt eller delvist uden for orkanbæltet: Aruba, Bonaire og Curaçao samt Trinidad ligger så sydligt i Caribien, at direkte orkanramt er sjældent – ligesom Ækvator-nære mål som Singapore, Malaysia og Maldiverne stort set aldrig oplever tropiske orkaner.

Hvad bør rejsende vide?

Før rejsen

Rejser du i orkansæsonen, så tjek din rejseforsikring – især om den dækker afbestilling, afbrydelse og ekstra hotelnætter ved naturkatastrofer og aflyste fly. Vilkårene varierer betydeligt.
Vælger du orkansæsonen (som ofte er billig lavsæson), så læg gerne en buffer i programmet og undgå at planlægge stramme forbindelser hjem.
Tjek Udenrigsministeriets rejsevejledning for dit rejsemål, og skriv dig op på deres danskerliste, hvis du rejser til et udsat område i sæsonen.

Under rejsen

Følg de lokale varsler. I USA og Caribien udsender National Hurricane Center prognoser flere dage før landgang; hoteller og myndigheder er generelt godt forberedte og melder klart ud.
Kommer der varsel: Følg hotellets og myndighedernes anvisninger, også hvis der beordres evakuering. Køb vand, oplad powerbanks, og hold dig inde under selve stormen – væk fra vinduer.
Vær opmærksom på øjets bedrag: Når orkanens øje passerer, bliver det pludselig vindstille og måske solrigt – men den anden side af orkanen følger efter, ofte inden for en time, med vind fra modsat retning.
Efter stormen er faren ikke ovre: nedfaldne elledninger, oversvømmede veje og forurenet drikkevand kræver fortsat forsigtighed.

Skalaen til hverdagsbrug

For rejsende er skalaen først og fremmest et kommunikationsværktøj: Hører du "tropisk storm", handler det mest om regn og aflyste udflugter. Fra kategori 1-2 skal planer ændres, og fra kategori 3 og op er der tale om potentielt livsfarlige situationer, hvor evakueringsordrer skal følges uden diskussion.

Vores råd: Lad ikke orkansæsonen skræmme dig helt væk fra Caribien eller Asien – statistisk rammer en orkan sjældent netop dit ferieområde i netop din uge. Men rejs kun i sæsonen med en forsikring, du har læst, fleksible billetter, og viljen til at følge varslerne. Så er risikoen til at leve med – og priserne markant lavere.