Kathmandu

Kathmandu ligger i en frugtbar bjergdal 1.400 meter over havet, omkranset af grønne højderygge med Himalaya som en hvid tandkam bag dem på de klare dage. Byen har omkring 1,5 millioner indbyggere – dalen som helhed nærmere tre – og den er på én gang Nepals hovedstad, landets eneste rigtige storby og den uundgåelige indgang for stort set alle, der rejser til Nepal.

Dalen har været beboet i over to tusind år, og fra 1200- til 1700-tallet var den delt mellem tre rivaliserende malla-kongedømmer: Kathmandu, Patan og Bhaktapur. Konkurrencen mellem dem gik ud på at bygge smukkere paladser og templer end naboen, og resultatet er en usædvanlig tæthed af pagodetempler, udskårne træfacader og brostensbelagte kongepladser inden for få kilometer. Syv monumentgrupper i dalen står samlet på UNESCOs verdensarvsliste.

Jordskælvet i april 2015 – styrke 7,8 med knap 9.000 omkomne på landsplan – ramte netop denne arv hårdt. Flere templer på Kathmandus Durbar Square styrtede sammen, og genopbygningen har taget år, i vidt omfang med traditionelle materialer og teknikker. Nogle bygninger står i dag som nye, andre stadig i stilladser. Det er en del af oplevelsen at se håndværkere hugge tagbjælker efter samme mønstre som for 400 år siden.

Tempelpladserne

Kathmandu Durbar Square er den gamle kongeplads med Hanuman Dhoka-paladset, den mangetagede Taleju-tempel og Kumari Ghar, hjemmet for den levende gudinde Kumari – en ung pige, udvalgt fra en newar-buddhistisk slægt, der viser sig i vinduet nogle gange dagligt. Der opkræves entré for udenlandske besøgende (ca. 60-100 kr.), og billetten kan udvides til flere dage, hvis du får den stemplet.

Endnu bedre bevarede er nabobyerne. Bhaktapur, cirka 13 km øst for centrum, er den smukkeste af de tre – nærmest en middelalderby med Nyatapola-templet i fem etager, keramikpladsen hvor lerkrukker tørrer i solen, og en velbevaret bykerne, hvor biler stort set er holdt ude. Regn med en hel dag og en høj entré (ca. 120-150 kr.), der går til vedligeholdelse. Patan (Lalitpur) lige syd for floden har den tætteste og mest raffinerede pladse af dem alle plus et fremragende lille museum om nepalesisk religiøs kunst i det gamle palads.

De store helligdomme

Boudhanath er en af verdens største stupaer – en hvid halvkugle på 36 meter med Buddhas malede øjne på tårnet og et hav af bedeflag. Den er centrum for det tibetanske eksilsamfund, og det bedste tidspunkt er ved daggry eller solnedgang, hvor hundredvis går kora, den rituelle runde med uret, mens bedemøllerne snurrer. Cafeer på tagene rundt om giver udsigt over det hele. Der er lille entré til området.

Swayambhunath, kaldet abetemplet, ligger på en høj vest for byen efter 365 stentrin – en stupa omgivet af små helligdomme, flagrende bedeflag, røgelse og talrige rhesusaber, der stjæler alt, hvad de kan nå. Udsigten over hele dalen er den bedste i byen.

Pashupatinath ved Bagmati-floden er Nepals vigtigste hinduistiske helligdom, viet til Shiva. Selve tempelgården er forbeholdt hinduer, men fra terrasserne på den anden flodbred ser man de åbne kremeringsgater, hvor bålene brænder hele dagen. Det er et åbent, offentligt sted, men også et sted, hvor familier siger farvel: hold afstand, tag ikke nærbilleder af de sørgende, og lad være med at behandle det som en attraktion. Om aftenen holdes aarti-ceremoni med lys og sang ved floden.

Thamel og byens hverdag

Thamel er rejsendes kvarter: et net af smalle gader med trekkingbutikker, boghandlere, bagerier, barer med livemusik og bureauer, der sælger alt fra permits til rafting. Det er kommercielt og til tider anmassende – men også praktisk, for det er her, du får lejet sovepose og daunjakke, købt kort og fået ordnet papirarbejdet. Asan Tole og Indra Chowk lidt sydøstpå er derimod byens rigtige markedskvarter, hvor der handles ris, krydderier, messingkar og tekstiler som altid.

Mad

Nationalretten er dal bhat – ris, linsesuppe, grøntsagscurry og pickles, med gratis genopfyldning, hvilket får de fleste trekkere til at spise den dagligt. Nepals mest elskede snack er momo, dampede eller stegte dumplings med bøffelkød eller grøntsager, serveret med en tomat-sesamdip. Prøv desuden newari-køkkenet i Patan eller Kathmandu – chatamari (en slags risfladbrød), bara og krydret bøffelkød – samt tibetansk thukpa-nudelsuppe. Et måltid på en lokal restaurant koster ca. 25-60 kr., i Thamels turistrestauranter ca. 60-120 kr.

Praktisk

Ankomst: Tribhuvan International Airport (KTM) ligger få kilometer fra centrum; taxa ind til byen tager 20-40 minutter afhængigt af trafikken og koster ca. 50-90 kr. Danske statsborgere får normalt visum ved ankomst mod gebyr – medbring dollars i kontanter og et pasfoto, og tjek de aktuelle regler før afrejse.

Rundt i byen: Trafikken er tæt, og luften i tørsæsonen er støvet. Taxa forhandles (insistér på en pris før afgang) eller bestilles via app, hvilket ofte er både billigere og enklere. Til Bhaktapur og Patan kan man tage lokalbus for få kroner eller leje taxa for en halv dag for ca. 200-350 kr. Gå med maske eller tørklæde, hvis du er følsom over for støv.

Penge: Valutaen er nepalesiske rupees. Hæveautomater findes i Thamel og de større kvarterer, men gebyrerne er høje pr. hævning, så hæv større beløb ad gangen. Skal du på trek, er alt kontant fra det øjeblik, du forlader byen.

Permits og trekking: Kathmandu er stedet, hvor du ordner TIMS-kort og nationalparkgebyrer til Annapurna, Everest og de andre regioner, og hvor guider og bærere hyres. Reglerne ændrer sig løbende, og flere områder kræver nu licenseret guide – tjek det aktuelle krav, inden du booker fly til Lukla eller bus til Pokhara.

Strøm og internet: Strømafbrydelser forekommer, og de fleste hoteller har generator eller batteribackup. Wi-fi er udbredt i byen, men langsomt.

Bedste rejsetid: Oktober-november er den fineste periode: klar luft efter monsunen, milde dage og de bedste bjergudsigter – det er også, når byen fejrer Dashain og Tihar, Nepals to store efterårsfester med lys, blomsterkranse og familiebesøg. Marts-april er anden hovedsæson, varmere og med mere dis. December-februar er kølig (5-18 grader) og stille i byen, mens juni-september er monsun med regn, grønne bakker og få bjergudsigter.

Ærligt forbehold: Kathmandu er støvet, trafikeret og rodet, og førstegangsbesøgende bliver ofte overvældede det første døgn. Byens kvalitet ligger ikke i orden og bekvemmelighed, men i tætheden af helligdomme og i det liv, der stadig leves omkring dem. Giv den to dage i begyndelsen af rejsen og gerne en enkelt dag til sidst – den ser helt anderledes ud, når man kommer ned fra bjergene.

Tre dage i dalen

1. Dag 1: Swayambhunath tidligt om morgenen, mens byen vågner nedenunder, derefter Kathmandu Durbar Square og markedsgaderne omkring Asan Tole. Slut ved Boudhanath ved solnedgang med te på en tagcafé.
2. Dag 2: Bhaktapur en hel dag – gå langsomt, spis juju dhau (den lokale bøffelmælks-yoghurt) og bliv til sidst på eftermiddagen, når busserne med dagsturister er kørt.
3. Dag 3: Patans Durbar Square og museet om formiddagen, Pashupatinath sidst på eftermiddagen til aarti-ceremonien. Har du en dag mere, så kør op til Nagarkot på dalranden (ca. 1,5 time) og overnat for at se solopgangen over Himalaya-kæden – på klare morgener ses helt til Everest-massivet.

Kathmandu kombineres naturligt med Pokhara (7 timers bus eller 25 minutters flyvning), med Chitwan i lavlandet, og på den store rejse med Indien mod syd eller Tibet mod nord.

Vores råd: Læg dag ét i Patan eller Bhaktapur i stedet for i Thamel. Der får du de samme newar-templer i en langt roligere udgave – og så virker Kathmandus egen Durbar Square pludselig meget lettere at forstå.