Buenos Aires

Buenos Aires ligner ved første øjekast Madrid eller Paris, der er blevet sat ned ved en flodmunding på den forkerte halvkugle. Boulevarderne er brede, husene har franske mansardtage og italienske altaner, og caféerne har mahogni og hvidklædte tjenere. Forklaringen er indvandringen: Mellem 1880 og 1930 kom omkring seks millioner europæere til Argentina, langt de fleste italienere og spaniere, og de byggede en hovedstad, der skulle vise verden, at Argentina hørte til blandt de rige lande. Det gjorde landet også dengang – i begyndelsen af 1900-tallet var Argentina blandt verdens ti rigeste økonomier.

Siden gik det anderledes. Buenos Aires bærer i dag en storslået facade med afskallet maling, og byen har en melankoli, som argentinerne selv kalder for tangoens grundstemning. Der bor omkring tre millioner i selve byen og godt 15 millioner i storbyområdet, som ligger ud til Río de la Plata, verdens bredeste flodmunding – så bred, at man ikke kan se Uruguay på den anden side.

Bydelene

Buenos Aires er en by, man oplever kvarter for kvarter (barrios), og de er meget forskellige.

Recoleta er det velhavende nord: ambassader, gamle træer, franske palæer og Cementerio de la Recoleta, byens berømteste seværdighed. Kirkegården fra 1822 er en tætpakket by af mausoleer i marmor og granit, hvor Argentinas elite ligger begravet – heriblandt Eva Perón, hvis grav altid har friske blomster. Entré ca. 60-100 kr. Lige ved siden af ligger Centro Cultural Recoleta og en stor weekendmarkedsplads.

San Telmo syd for centrum er det ældste kvarter med brostensgader, antikvitetsbutikker og forfaldne palæer, som overklassen forlod under en gul feber-epidemi i 1871. Om søndagen breder Feria de San Telmo sig over hele Defensa-gaden med hundredvis af boder, gadeoptrædende og tangodansere – byens bedste søndag.

La Boca ved den gamle havn er kvarteret med de farvestrålende bliktagshuse på gaden Caminito, malet i overskudsmaling fra skibsværfterne af de italienske indvandrere, der byggede dem. Det er stærkt turistificeret og prisen for en kop kaffe er derefter – men farverne er ægte, og lige ved ligger La Bombonera, Boca Juniors' legendariske stadion, hvor Diego Maradona spillede. Bliv på de udpegede gader; kvarteret rundt om er ikke et sted at vandre rundt på må og få, og tag taxa eller bus frem og tilbage.

Palermo er den store nordlige bydel, opdelt i Palermo Soho (design, restauranter, natteliv), Palermo Hollywood (tv-studier og barer) og Palermo Chico. Her ligger også byens store parker, rosenhaven og MALBA, museet for latinamerikansk kunst, som er byens bedste kunstmuseum.

Centrum rummer Plaza de Mayo med det lyserøde præsidentpalads Casa Rosada – balkonen, hvorfra Perón talte til folkemængderne – og hver torsdag går Mødrene fra Plaza de Mayo stadig deres runde til minde om de forsvundne under militærdiktaturet 1976-83. Tæt ved ligger Teatro Colón, et af verdens tre bedste operahuse akustisk set; rundvisning koster ca. 150-250 kr. og er værd at prioritere. Og på Avenida Santa Fe ligger El Ateneo Grand Splendid, en boghandel indrettet i et teater fra 1919 med bevaret loftsmaleri og logeråd – regelmæssigt kåret som verdens smukkeste.

Tango

Tangoen opstod i havnekvarterernes bordeller og gårdrum i slutningen af 1800-tallet, blandt fattige indvandrere og efterkommere af slaver, og blev først respektabel, da Paris tog den til sig. I dag møder man den i tre former:

Gadetango på Caminito og i San Telmo – kort, betalt med mønter, ofte dygtigt
Tangoshow med middag på de store scener, ca. 700-1.400 kr. – professionelt og velproduceret, men iscenesat
Milonga – de rigtige danseaftener, hvor byens egne kommer og danser til langt ud på natten. Entré er lav, ofte 50-100 kr., og mange steder tilbyder en times undervisning inden. Det er her, tangoen faktisk lever, og gæster er velkomne til at se på

Mad og drikke

Argentinsk mad handler om kød. En parrilla er en grillrestaurant, hvor udskæringerne har egne navne: bife de chorizo (mørbradsteg efter dansk målestok tyk), ojo de bife, vacío og asado de tira. Til det: chimichurri, en salat og et glas Malbec fra Mendoza. En god parrilla-middag med vin koster ca. 200-400 kr. pr. person – kød er et af de områder, hvor byen stadig er billig for besøgende.

Ellers: empanadas (bagte, ikke friturestegte, og provinserne skændes om den rette fyld), milanesa (paneret kød), og dulce de leche i alt, hvad der er sødt – især i alfajores, to småkager med karamel imellem. Kaffekulturen er italiensk, og café con medialunas (små croissanter) er standardmorgenmad. Om eftermiddagen drikker argentinerne mate, den bitre urtete af en kalabas med sølvrør, som deles rundt i en fast rækkefølge; bliver du budt, så drik uden at sige tak, indtil du er færdig – "gracias" betyder, at du ikke vil have mere.

Bemærk døgnrytmen: middagen begynder kl. 21-22, natteklubberne åbner ved midnat, og en restaurant er tom kl. 19.

Fodbold og fritid

Fodbold er ikke en interesse i Buenos Aires, men en identitet. Byen har over et dusin professionelle klubber – flere end nogen anden by i verden – og rivaliseringen mellem Boca Juniors fra arbejderkvarteret La Boca og River Plate fra det velhavende nord deler familier. En kamp er en overvældende oplevelse med sang, trommer og røg fra første minut, men billetter til de store opgør sælges reelt kun til medlemmer; brug et anerkendt bureau, hvis du vil med, og regn med 700-1.500 kr. Alternativet er en rundvisning på La Bombonera eller Monumental på en hverdag.

Ellers lever byen i sine parker og caféer. Bosques de Palermo har roser, både på søerne og en japansk have; Reserva Ecológica ved floden er et stort naturområde på opfyldt land, gratis og fyldt med fugle. Og byens gamle caféer – bares notables, en officielt beskyttet kategori, som Café Tortoni er den berømteste af – er lavet til at sidde i i timevis over en enkelt kop kaffe. Ingen vil bede dig gå.

Ud af byen

Tigre en times togtur nordpå ligger i Paraná-flodens delta, et labyrintisk landskab af kanaler, hvor husene kun kan nås med båd og posten leveres af en færge. En dagstur med bådudflugt er byens nemmeste afkobling. Colonia del Sacramento i Uruguay nås på en time med hurtigfærge over floden – en portugisisk grundlagt UNESCO-koloniby, der er lille nok til en dag. Og estancias, de gamle kvæggodser på pampasen halvanden times kørsel væk, tilbyder dagsophold med ridning, asado og gauchoshow.

Praktisk

Ezeiza (EZE) er den internationale lufthavn ca. 45-60 minutter fra centrum; Aeroparque (AEP) ved floden bruges til indenrigs og nabolande. Der er ingen direkte fly fra København – regn med skift i Madrid, Paris, Frankfurt eller São Paulo og 16-20 timers rejsetid.

Penge: Argentina har haft høj inflation i årtier, og valutakurser og priser ændrer sig hurtigt. Tjek altid det aktuelle billede tæt på afrejsen, tag friske dollarsedler med som reserve, og vær opmærksom på, at der kan være stor forskel på officiel kurs og den kurs, du reelt får. Kort accepteres bredt i byen, men kontanter er nyttige på markeder og i taxaer.

Transport: Metroen (Subte) er Sydamerikas ældste fra 1913, billig og effektiv i myldretiden; du skal bruge et opladeligt SUBE-kort, som også gælder til byens omfattende busnet. Taxaer og kørselstjenester er billige efter dansk målestok. Byen er flad og god at gå i, men afstandene mellem barrios er store.

Sikkerhed: Buenos Aires er ikke farlig, men tricktyveri og tasketyveri er udbredt. Hold telefonen væk fra bordkanten på fortovscaféer, brug ikke smykker, og undgå La Bocas sidegader og Retiro-området omkring busterminalen efter mørkets frembrud.

Bedste rejsetid er forår og efterår på sydlige halvkugle: marts-maj og september-november, hvor det er 18-25 grader. December-februar er varmt og fugtigt, og byen tømmes for lokale, der tager til kysten. Juni-august er mildt (10-15 grader) og lavsæson.

Buenos Aires er et naturligt startpunkt for resten af landet – Patagonien, Iguazú og Mendozas vinmarker. Få overblikket på vores landeside om Argentina, se resten af kontinentet under Sydamerika, og kombinér gerne med en tur over floden til Uruguay eller videre til Rio de Janeiro.

Vores råd: Læg søndagen i San Telmo og en aften i en milonga. De to ting giver mere Buenos Aires end alle tangoshows med middag tilsammen – og koster tilsammen mindre end en enkelt billet til dem.