Der findes ikke mange byer, hvor selve landskabet er hovedattraktionen. Rio de Janeiro er en af dem. Byen ligger presset ind mellem Atlanterhavet og en række stejle granitknolde, der rejser sig lodret op af byen som forstenede bølger – Sukkertoppen, Corcovado, Pedra da Gávea – og imellem dem ligger strandene, bugten og et boligbyggeri, der klatrer op ad enhver skråning, det kan komme til. Portugiserne sejlede ind i Guanabara-bugten i januar 1502, troede den var en flodmunding og kaldte den "januarfloden": Rio de Janeiro.
Byen var Brasiliens hovedstad fra 1763 til 1960 – og fra 1808 til 1821 endda hovedstad for hele det portugisiske imperium, da kongefamilien flygtede hertil fra Napoleon. Det er den eneste gang i historien, at en europæisk kolonimagt er blevet styret fra sin egen koloni. Da regeringen flyttede til Brasília i 1960, mistede Rio magten, men ikke selvbilledet: cariocas, som byens indbyggere hedder, betragter sig stadig som Brasiliens kulturelle centrum.
Christusfiguren og Sukkertoppen
Cristo Redentor på Corcovado-bjerget er byens ikon: en 30 meter høj Kristusfigur i armeret beton og sæbesten, rejst i 1931 med fransk-polsk-brasiliansk hjælp, og placeret 710 meter over havet. Man kommer op med en tandhjulsbane gennem Tijuca-skoven fra Cosme Velho (ca. 45 minutter inklusive kø, billet ca. 250-350 kr.) eller med officielle minibusser. Book på forhånd og tag afsted tidligt – skyer lægger sig typisk om formiddagen på hovedet af figuren, og fra kl. 10 er platformen fyldt.
Pão de Açúcar (Sukkertoppen) er den anden klassiker: en 396 meter høj granitknold ved bugtens indsejling, nået via to kabelbaner med skift på Morro da Urca (samlet ca. 300-400 kr.). Tag den sidst på eftermiddagen; solnedgangen over byen med Corcovado i silhuet er byens bedste time, og kabelbanen kører til om aftenen.
Er man til at gå, findes der en tredje udsigt: Pedra do Telégrafo og Dois Irmãos kræver et par timers vandring, er gratis og har langt færre mennesker.
Strandene
Rios strande er byens dagligstue og har hver deres sociale kode. Copacabana er den berømteste – fire kilometer sandstrand med Portugals bølgemønster i fortovsmosaikken, ældre publikum, fodbold og strandvolley i alle vågne timer. Ipanema vestpå er yngre, smartere og har den bedste solnedgang fra klipperne ved Arpoador, hvor publikum klapper, når solen går ned. Leblon længst mod vest er det roligste og dyreste. Langs alle tre går postos – nummererede livredderstationer, som lokale bruger som mødesteder ("vi ses ved Posto 9").
Havet har kraftig understrøm og bratte revler. Bad, hvor de lokale bader, hold øje med de røde flag, og tag kun det allernødvendigste med på stranden – efterlad pas, kort og telefon på hotellet og medbring en lille seddelbunke i kontanter til stolen, parasollen og en kokosnød.
Kvarterer og kultur
Santa Teresa er byens smukkeste bydel: en bakke med brostensgader, gamle villaer, kunstnerværksteder og en genåbnet sporvogn (bondinho), der klatrer op over den hvide akvædukt Arcos da Lapa. Nedenfor ligger Lapa, byens nataften: under buerne spilles samba i klubber som Rio Scenarium, og fredag aften fylder gaden med mennesker. Ved siden af ligger Escadaria Selarón, en trappe med 215 trin dækket af kakler fra hele verden – den chilenske kunstner Jorge Selarón brugte 23 år på den.
Centro rummer det gamle Rio: Teatro Municipal fra 1909 (kopi af operaen i Paris), Real Gabinete Português de Leitura – et portugisisk læsekabinet fra 1887 med en overdådig neomanuelinsk sal – og den kegleformede katedral fra 1970'erne. Ved den fornyede havnefront ligger Museu do Amanhã (Morgendagens Museum) i Santiago Calatravas skarptskårne bygning, og MAR, kunstmuseet, over for. Her ligger også Cais do Valongo, den nyligt udgravede kaj, hvor over en halv million afrikanske slaver blev landsat – Brasilien modtog omkring 40 % af alle mennesker, der blev sejlet over Atlanten som slaver, langt flere end Nordamerika, og var det sidste land i Vesten til at afskaffe slaveriet i 1888.
Favelaerne – de selvbyggede bydele på skråningerne – huser omkring en femtedel af Rios befolkning. Guidede ture findes, men kvaliteten og etikken svinger; vælg i givet fald en tur, der drives af beboere selv, og gå aldrig ind på egen hånd.
Karneval og samba
Rios karneval i februar eller begyndelsen af marts (fem dage op til askeonsdag) er verdens største fest. Den har to sider: sambadromen, hvor de store sambaskoler dyster på en 700 meter lang paradegade tegnet af Oscar Niemeyer, med kostumer og vogne der har været et år undervejs – billetter fra ca. 400 kr. til flere tusind – og blocos, de gratis gadeoptog, hvor hundredtusinder danser gennem byen fra tidlig morgen. De fleste rejsende får mest ud af blocos. Hotelpriser tredobles, og der skal bookes måneder i forvejen.
Uden for karnevallet spilles samba hele året i Lapa og til rodas de samba – uformelle sambakredse om et bord – især i Pedra do Sal om mandagen.
Mad og drikke
Brasiliansk mad i Rio er enkel og god. Feijoada, den sorte bønnegryde med forskellige udskæringer af svinekød, serveres traditionelt om lørdagen og er et måltid, man skal have hele eftermiddagen til. Pão de queijo, små ostebrød af maniokmel, spises til morgenkaffen; açaí serveres som en frossen, mørkelilla sorbet med banan og granola; og coxinha – en dråbeformet, paneret kyllingekrokette – er standardsnack. Ved stranden går sælgere rundt med biscoito Globo, en næsten smagløs, men uundgåelig maniokkringle, og mate iset i store dunke.
Caipirinha – cachaça, lime, sukker og is – er nationaldrikken og bør drikkes, hvor de laver den frisk. Byens gadeliv leves i botequins, uformelle hjørnebarer med fadøl i små, iskolde glas og små retter til deling; det er dér, aftenen begynder for de fleste cariocas.
Ud af byen
- Petrópolis halvanden time nordpå var kejserfamiliens sommerresidens i bjergene – kølig luft, kejserpaladset som museum og en katedral med kejsergraven
- Ilha Grande, en bilfri ø sydvest for byen, har regnskov ned til stranden og Lopes Mendes, ofte kaldt Brasiliens smukkeste strand
- Paraty, fire timer sydpå, er en portugisisk kolonihavn med brostensgader, der oversvømmes ved højvande – bevidst anlagt sådan, så havet skyller gaderne rene
- Tijuca-nationalparken ligger inde i selve byen: verdens største bynære genplantede skov, med vandfald og vandreruter
Praktisk
Galeão (GIG) er den internationale lufthavn, ca. 40-60 minutter fra sydzonen; Santos Dumont (SDU) ligger i centrum og bruges til indenrigs. Ingen direkte fly fra København; regn med skift i Lissabon, Madrid, Paris eller Amsterdam og 14-17 timers rejsetid. Danskere behøver ikke visum til turistophold, men tjek de aktuelle regler før afrejse.
Transport: Metroen er ren, sikker og billig (ca. 15-20 kr. pr. tur) og forbinder Copacabana, Ipanema, Botafogo og centrum – brug den. Kørselstjenester er billige og at foretrække frem for gadetaxa om aftenen. Lej ikke bil i byen.
Priser: Rio er billigere end europæiske storbyer, men ikke billigt efter latinamerikansk målestok. Hotel i Ipanema fra ca. 700-1.200 kr., en god middag ca. 250-450 kr. pr. person, og en churrascaria med kød ad libitum ca. 300-500 kr. Frokost på en restaurante por quilo, hvor man betaler efter vægt, koster ca. 80-150 kr. og er et af Brasiliens bedste tilbud.
Sikkerhed er det spørgsmål, alle stiller. Rio har reelle problemer med gaderøverier, og man skal tage det alvorligt – men de allerfleste rejser sker uden hændelser. Praksis blandt lokale: gå ikke med telefon fremme på gaden, bær ikke smykker eller ur, tag ikke rygsæk med værdier på stranden, undgå tomme gader efter mørkets frembrud, og brug kørselstjeneste frem for at gå hjem sent. Bliver du udsat for noget, så giv fra dig uden diskussion. Tjek Udenrigsministeriets rejsevejledning før afrejse.
Bedste rejsetid: Rio ligger på den sydlige halvkugle. Maj-oktober er tørrest og behageligst med 22-28 grader – det bedste vindue for sightseeing. December-marts er højsommer med 30-40 grader, høj luftfugtighed, eftermiddagsregn og fyldte strande, men også karneval og nytår på Copacabana, hvor to millioner klædt i hvidt fejrer på stranden.
Se mere om resten af landet på vores landeside om Brasilien, overblikket over kontinentet under Sydamerika – og overvej at kombinere med Buenos Aires, som ligger tre timers flyvetid mod syd.
Vores råd: Tag Corcovado tidligt om morgenen og Sukkertoppen i solnedgang – aldrig omvendt. Og læg mindst én aften i Lapa til levende samba; det er dér, byens rytme kommer fra, og den findes ikke på nogen strand.