Nordkorea

Nordkorea er verdens mest lukkede land – og netop derfor et af de mest omdiskuterede rejsemål overhovedet. Lad os slå det fast fra start: Man rejser ikke til Nordkorea på egen hånd. Turisme foregår udelukkende på statskontrollerede gruppeture med faste guider, et fastlagt program og uden mulighed for at bevæge sig frit. Landet har desuden i perioder været helt eller næsten helt lukket for udenlandske turister, og adgangen kan ændre sig med kort varsel. Tjek altid Udenrigsministeriets rejsevejledning og de aktuelle indrejsemuligheder, før du overhovedet overvejer en tur.

Denne side er derfor ikke en klassisk rejseguide, men en oplysningsside: hvad en tur faktisk indebærer, hvilke regler der gælder – og de etiske spørgsmål, enhver bør stille sig selv først.

Sådan foregår en rejse

Ture arrangeres af få specialiserede bureauer i samarbejde med det statslige rejseselskab, historisk med afrejse fra Beijing i Kina med fly eller tog til Pyongyang. Fra ankomst til afrejse følges gruppen af mindst to guider, programmet er tilrettelagt af staten, og man ser det, landet ønsker at vise frem.

Det man typisk ser

• Pyongyang – skueby med monumentale bygningsværker: Juche-tårnet, Kim Il-sung-pladsen, triumfbuen (større end Paris'), de enorme bronzestatuer på Mansu-højen, hvor besøgende forventes at bukke, og verdens dybeste metro med udsmykkede stationer
• DMZ ved Panmunjom – den demilitariserede zone mod Sydkorea set fra nord: forhandlingsbarakkerne og våbenhvilemuseet, fortalt med statens vinkel på historien
• Masseoptrin og mindesmærker – ved særlige lejligheder de berømte masseopvisninger med titusindvis af deltagere; derudover mausoleet, hvor de tidligere ledere ligger balsameret
• Uden for hovedstaden – udvalgte ture går til Kaesong, bjergene ved Myohyang eller skisportsstedet Masikryong – altid efter samme kontrollerede model

Regler og risiko

Reglerne er skrappe og håndhæves: Fotografering kun hvor guiderne tillader det, ingen respektløshed over for lederne eller symbolerne, ingen religiøst eller politisk materiale, og aviser/bøger om landet skal blive hjemme. Mobildækning og internet er reelt utilgængeligt for besøgende. Overtrædelser – også dem, der hjemme ville virke bagatelagtige – har ført til tilbageholdelser af udlændinge med alvorlige konsekvenser. Danmark har ingen ambassade i landet, og mulighederne for at hjælpe danskere i nød er yderst begrænsede. Udenrigsministeriets rejsevejledning skal læses grundigt, og bureauernes anvisninger følges til punkt og prikke.

De etiske overvejelser

Enhver rejse hertil er et dilemma, man bør tage seriøst. Argumenterne imod: Valutaen fra turismen går til et af verdens mest undertrykkende regimer med veldokumenterede, omfattende menneskerettighedskrænkelser; man ser et iscenesat udsnit af virkeligheden; og ens tilstedeværelse kan bruges i regimets propaganda. Argumenterne for, som nogle rejsende og forskere fremfører: Møder mellem almindelige mennesker – om end få og overvågede – er en af de eneste sprækker i landets isolation, og indsigt udefra har en værdi i sig selv. Hvor man lander, er personligt – men beslutningen bør træffes oplyst, ikke for spændingens skyld. Og en ting til: Lokale guider og borgere kan straffes for besøgendes handlinger. Den, der ikke kan følge reglerne, bør blive hjemme – for andres skyld.

Alternativet

Interessen for Koreas historie og delingen kan i vidt omfang dækkes fra syd: DMZ-ture fra Seoul, tunnelerne, udsigtsplatformene mod nord og fremragende museer – kombineret med et frit lands madkultur og storbyliv.

Godt at vide

Visum arrangeres af turbureauet som del af pakken og kan ikke søges individuelt. Betaling foregår kontant i euro, dollar eller kinesiske yuan – kort virker ikke, og den lokale won er ikke tilgængelig for turister. Ture prissættes som helpension og ligger typisk fra ca. 7.000-15.000 kr. plus transport til Beijing, afhængigt af længde. Bedste rejsetid er forår og efterår; vinteren er bidende kold.

Vores råd: Læs Udenrigsministeriets rejsevejledning og et par bøger om landet, før du beslutter dig – fx beretninger fra afhoppere – så valget bliver dit eget og velinformeret. Og er formålet primært at forstå Korea, så start i syd: Det giver mere indsigt for pengene og uden dilemmaerne.