Skotland er delt af en skrå linje. Highland Boundary Fault løber tværs over landet fra sydvest ved Helensburgh til nordøst ved Stonehaven, og nord for den ligger højlandet: gammel, hård bjergart, tynd jord og meget få mennesker. Syd for den ligger det lave land, hvor jorden er bedre, og hvor næsten alle bor. Kender man den ene linje, forstår man befolkningskortet.
Landet fylder 77.900 km², knap dobbelt så stort som Danmark, men under én procent af befolkningen bor i højlandet. Ben Nevis, landets og De Britiske Øers højeste bjerg, når 1.345 meter — ikke højt i alpetal, men det begynder næsten ved havets overflade og har vejr derefter. Dertil kommer godt 790 øer, hvoraf omkring hundrede er beboede.
Se også guiden til Skotland og siden om kort og kortressourcer.
Tre bælter og et øhav
Southern Uplands mod England er runde, græsklædte bakker med får, skovplantager og de gamle klosterruiner i Borders. Det er den del, de fleste kører igennem uden at stoppe.
Central Belt er den smalle stribe mellem Firth of Forth og Firth of Clyde, hvor landet er knap 50 kilometer bredt fra kyst til kyst. Her ligger Edinburgh på sine vulkanske klipper mod øst og Glasgow ved Clyde mod vest, og her bor størstedelen af skotterne.
Højlandet begynder brat nord for forkastningen. Det deles igen på midten af Great Glen, en snorlige forkastningsdal fra Fort William til Inverness med Loch Ness og de andre søer i bunden. Vest for glen ligger det vildeste terræn: Glencoe, Torridon og Assynt, med lange sea lochs, der skærer sig ind fra Atlanterhavet, så vejen må rundt om hver eneste. Øst for ligger Cairngorms, et højt, afrundet plateau med landets koldeste vejr og sneen, der ligger længst.
Øerne falder i tre grupper. De Indre Hebrider tæt på kysten med Skye, Mull og Islay; De Ydre Hebrider som en lang kæde længere ude i Atlanterhavet; og mod nord Orkneyøerne og Shetlandsøerne, der ligger nærmere Norge end London og har en helt anden historie.
Afstandene
Kilometrene lyver i højlandet. Vejene er smalle, tit enkeltsporede med vigepladser, og fjordene tvinger dem på lange omveje.
- Edinburgh-Glasgow er cirka 75 kilometer, en times kørsel og knap en time med tog
- Edinburgh-Inverness er omkring 250 kilometer, tre en halv time
- Glasgow-Fort William er cirka 165 kilometer over Rannoch Moor og gennem Glencoe, to en halv til tre timer
- Fort William-Inverness gennem Great Glen er omkring 105 kilometer, halvanden time
- Inverness-Ullapool er cirka 90 kilometer, halvanden time — færgen derfra til Stornoway på Lewis tager to en halv time
- Fort William-Mallaig er omkring 70 kilometer, halvanden time; derfra går færgen til Skye
- Aberdeen-Lerwick på Shetland er en natfærge på tolv-fjorten timer
Rundturen North Coast 500 langs kysterne i nord er cirka 830 kilometer. Den køres på fem dage, men bliver bedre på en uge.
Vejret og lyset
Vestkysten er mild om vinteren takket være Golfstrømmen og våd hele året; østkysten er tørrere og køligere. Vejret skifter flere gange dagligt, og det gælder alle årstider — det er ikke en talemåde, men noget, man planlægger efter. Maj-juni og september giver lyse dage og det mest stabile vejr. I juli-august plages højlandet af midges, de bidende myg, som er værst ved vindstille og i skumringen. Til gengæld giver vintermørket nordlyssæson i nord og på øerne.
Gode kortressourcer
- Ordnance Survey-kortene i 1:50.000 og 1:25.000 er blandt verdens bedste topografiske kort og er standarden for enhver vandring i højlandet
- OpenStreetMap er god på veje og stier, men erstatter ikke et topografisk kort på fjeldet, hvor højdekurver og terræn afgør ruten
- Færgeselskabernes ruteoversigter er i praksis et kort over, hvad der er muligt i vest — øerne hænger sammen gennem sejlplanerne, ikke gennem vejene
- Munro-listen over toppe over 3.000 fod bruges som kortlag af mange skotske vandrere
Læg færgerne ind i planen først og resten bagefter. En aflyst overfart i vindstyrke ni flytter hele ugen, og der går sjældent to afgange samme dag.
Se nøgletallene på fakta om Skotland, og find flere rejsemål under Skotland.