Santa Maria blev anlagt i 1830, fordi der skulle skibes salt ud. Byen lå tæt på saltbassinerne, havde en beskyttet kyst, og der blev bygget en mole ved Ponta de Vera Cruz med et lille skinnespor, så saltet kunne køres ud til skibene. I gode år gik der op mod 30.000 tons af sted, mest til Brasilien, indtil brasilianske toldsatser lukkede handelen i 1887. Da saltudvindingen endeligt sluttede i 1984, var byen tæt på at være færdig.
I dag bor der godt 6.000 mennesker fast i Santa Maria, og der ligger hoteller på begge sider af den. Byen er turismens hovedstad på Sal, og det er den, fordi den har to ting, resten af øen ikke har: en strand, man kan gå ud i uden videre, og gader man kan gå i om aftenen. Alt andet på øen er ture, man kører ud på og kommer hjem fra.
Det betyder også, at byen er lille, og at den ved, hvad den lever af. Der er sælgere på strandpromenaden og på hovedgaden, der er byggepladser mellem husene, og der er restauranter med menukort på fire sprog. Men den er ikke kulisse. Der bor mennesker mellem hotellerne, der spilles musik på hjørnerne, og der er stadig en fiskerihavn i den ene ende, som ikke er der for gæsternes skyld.
Byen
- Molen — den gamle saltmole er byens midtpunkt. Man går ud ad den for udsigten tilbage mod byen, men det, der er værd at komme efter, er når bådene kommer ind: fangsten løftes op, fiskene renses på kajen, og der samler sig et lille publikum af mennesker, fugle og — nede i vandet — pilrokker og små hajer, der venter på affaldet
- Rua 1 de Junho — hovedgaden fra kirkepladsen ned mod havet, med butikker, barer og de fleste restauranter. Den er kort og kan gås på ti minutter
- Praça Marcelo Leitão — den lille plads ved kirken, hvor byen faktisk mødes. Om aftenen er der musik, boldspil og folk på bænke
- Bystranden — fint, lyst sand med langsomt skrånende bund direkte foran byen. Der er solsenge og vandsport på det meste af strækningen ud for hotellerne, og plads nok østpå mod Kite Beach
- De pastelfarvede huse — den ældste del af byen omkring kirken er lave, kolonialt kapverdiske og malet i blegt gul, blåt og lyserødt. Det er en fem minutters omvej fra hovedgaden og det eneste sted i byen, der ligner sin alder
Maden og musikken
Kapverdisk mad er portugisisk, vestafrikansk og brasiliansk på én gang. Cachupa er nationalretten — en langtidskogt gryde af majs, bønner, grøntsager og det kød eller fisk, der er; cachupa refogada er gårsdagens gryde stegt af med æg og spises til morgenmad. Fisken er frisk og billig: tun, wahoo, guldmakrel. Grogue, destilleret af sukkerrør, er landets spiritus, og ponche er den samme med honning eller melasse.
Musikken er den anden grund til at gå ud om aftenen. Morna er den langsomme, melankolske form, Cesária Évora gjorde kendt i verden; coladeira er hurtigere og mere spids; funaná er harmonika og jern og til at danse til. Der spilles live på små steder i byen stort set hver aften i sæsonen, og det starter sent.
Sæson
Byen har åbent hele året, og forskellen mellem årstiderne er lille. Middeltemperaturen går fra omkring 22 grader i januar til 27 grader i september, og havet ligger på 23-26 grader. Der falder cirka 76 millimeter regn om året fordelt på gennemsnitligt tre regnvejrsdage — det er ikke en trykfejl.
November til marts er højsæson for europæere og også den blæsende tid; luftfugtigheden ligger på 70-77 procent året rundt. August til oktober er varmest og mest vindstille, og det er de måneder, hvor stranden faktisk er til at ligge stille på.
Godt at vide
- Der er 16 kilometer fra lufthavnen (SID) til byen, omkring 20 minutter. Espargos ligger 20 kilometer nordpå
- Man kan gå overalt i byen. Santa Maria er cirka en kilometer på den lange led, og der er ingen grund til bil, medmindre man skal ud på øen
- Sælgerne på promenaden er vedholdende, men ikke farlige. Et venligt og tydeligt nej virker, og det virker bedre end at gå i dialog
- Tag kontanter med ud. Mange mindre restauranter og barer tager ikke kort, og pengeautomater løber tør i weekender
- Vinden står på tværs af stranden det meste af året. Det holder solen ud, men det gør også, at man brænder uden at mærke det
- Praktiske indrejseforhold — EASE-registrering, lufthavnsafgift og pas — står under Sal, hvor lufthavnen ligger
Gå ud på molen sidst på eftermiddagen, når bådene kommer ind. Det tager tyve minutter, det koster ingenting, og det er den ene gang om dagen, hvor byen laver noget, den ville lave alligevel.
Se resten af landet under Kap Verde, og find flere rejsemål under rejsemål.