Læs dette først: Udenrigsministeriet fraråder rejser til Rusland, og de praktiske muligheder for at rejse dertil som dansker er stærkt begrænsede. Tjek altid den aktuelle rejsevejledning på um.dk, før du overhovedet begynder at planlægge. Denne side er ikke en anbefaling om at tage af sted – den er et portræt af en af verdens store byer, skrevet til almen viden, til baggrund for russisk historie, litteratur og kunst, og til den dag forholdene måtte se anderledes ud. Se også vores landeside om Rusland for det samlede billede.
De praktiske vanskeligheder
De hindringer, der ligger mellem en dansker og Moskva, er reelle og går videre end selve rejsevejledningen:
- Fly: Der er ingen direkte forbindelser fra Danmark eller det øvrige EU. Rejsen går via tredjelande med lange omveje og mellemlandinger, og europæiske flyselskaber flyver ikke russisk luftrum. En rejse, der tidligere tog under tre timer, tager nu ofte et helt døgn
- Betalingskort: Vestlige betalingskort virker ikke i Rusland. Hverken Visa, Mastercard eller mobilbetaling kan bruges – heller ikke i hæveautomater. Det betyder i praksis kontanter medbragt hjemmefra til hele opholdet, med de risici det indebærer
- Visum: Danskere skal have visum, og ansøgningsproceduren er tung og uforudsigelig
- Forsikring: Almindelige rejseforsikringer dækker sjældent eller slet ikke rejser til lande, som Udenrigsministeriet fraråder. Tjek policen ord for ord
- Konsulær hjælp: Danmarks muligheder for at bistå danskere i Rusland er stærkt reducerede
- Digital sikkerhed og ytringsfrihed: Der gælder omfattende lovgivning om, hvad der må siges og skrives offentligt. Det gælder også for udlændinge og også på sociale medier
Det er ikke en liste, man planlægger sig ud af. Det er grunden til, at denne side læses som baggrund frem for som en rejseplan.
Byen og dens historie
Moskva blev første gang nævnt i 1147 og voksede fra en befæstet handelsplads ved Moskva-floden til hovedstad i et rige, der fra 1400-tallet spiste sine naboer. Ivan den Grusomme lod sig krone som den første zar her i 1547. Peter den Store flyttede hovedstaden til det nyanlagte Skt. Petersborg i 1712, og Moskva stod i skyggen i to århundreder – frem til 1918, hvor bolsjevikkerne flyttede magten tilbage. Under Stalin blev byen genopbygget i en målestok, der skulle imponere: kilometerbrede boulevarder, syv gotisk-inspirerede højhuse ("Stalins syv søstre") og en metro som propagandaværk.
I dag har byen over 12 millioner indbyggere, og med forstæderne nærmer den sig 20. Den er lagret som årringe: ringveje uden om ringveje, med Kreml som absolut midtpunkt.
Den Røde Plads og Kreml
Den Røde Plads er verdens mest genkendelige bytorv. Navnet har intet med kommunisme at gøre – det gamle russiske ord krasnaja betød både rød og smuk. Pladsen indrammes af Kremls mure og Spasskij-tårnet med uret, af Lenin-mausoleet i mørk granit, af GUM-stormagasinet med sin glasoverdækkede jugendstil-arkade og i den sydlige ende af Vasilij-katedralen fra 1561, hvis ni forskellige løgkupler i spiralmønstre og farver ikke ligner noget andet på jorden. Indvendigt er den ikke ét kirkerum, men ni små kapeller forbundet af smalle, bemalede gange.
Kreml er ikke ét slot, men en befæstet by på 27 hektar bag 2,2 km mure. Inden for murene ligger Katedralpladsen med tre kirker fra 1400- og 1500-tallet, hvor zarerne blev kronet, viet og begravet; Rustkammeret med kroninsignier, zar-tidens kroningsdragter og Fabergé-æg; samt Zarklokken og Zarkanonen, begge for store til nogensinde at have fungeret. En del af komplekset er stadig præsidentens sæde og lukket for offentligheden.
Metroen
Moskvas metro er en attraktion i sig selv. De ældste linjer fra 1930'erne blev bygget som "paladser for folket" – med marmor fra hele Sovjetunionen, mosaikker, glasmalerier, bronzeskulpturer og lysekroner. Komsomolskaja med sin barokgule loftshvælving, Majakovskaja med stålbuer og mosaiklofter, Ploshchad Revoljutsii med 76 bronzefigurer af sovjetborgere, Novoslobodskaja med belyste glasmosaikker – alle er værd at stå af ved. Systemet er samtidig et af verdens mest effektive, med tog hvert halve minut i myldretiden.
Kunst, teater og kirker
Tretjakov-galleriet rummer den vigtigste samling af russisk kunst overhovedet – ikonmaleri med Rubljovs "Treenigheden" som hovedværk, og 1800-tallets realister med Repin og Sjisjkin. Pusjkin-museet har den udenlandske kunst, herunder en fremragende samling fransk impressionisme. Bolsjojteatret er stadig et af verdens førende huse for ballet og opera, og bygningen fra 1825 er værd at se selv uden forestilling.
Kristi Frelserkatedralen ved floden har en fortælling, der samler russisk 1900-tal: opført som tak for sejren over Napoleon, sprængt i luften af Stalin i 1931, forvandlet til verdens største udendørs svømmebassin og genopført fra bunden i 1990'erne. Novodevitjij-klosteret fra 1524 er UNESCO-verdensarv, og kirkegården ved siden af rummer Tjekhov, Gogol, Bulgakov, Prokofjev og Jeltsin.
Uden for centrum ligger en række klosterfæstninger, som tilsammen udgjorde byens ydre forsvarsring, og Kolomenskoje ved floden mod syd – zarernes gamle landsted med Himmelfartskirken fra 1532, den første teltformede stenkirke i Rusland og på UNESCOs verdensarvsliste. Området er i dag en stor park, som moskovitterne bruger til skiløb om vinteren.
I det nordøstlige hjørne ligger VDNKh, et enormt udstillingsområde fra 1939 med pompøse pavilloner for hver sovjetrepublik – det tydeligste sted at forstå, hvordan Sovjetunionen fremstillede sig selv. Og Gorkij-parken langs floden er byens grønne midtpunkt, moderniseret og i dag mest brugt af moskovitterne selv.
Mad, marked og hverdag
Det russiske køkken er mere varieret, end klichéerne antyder, og Moskva har i årtier været landets gastronomiske midtpunkt. Klassikerne er borsjtj (rødbedesuppe med smetana), pelmeni og vareniki (dumplings med kød eller kartoffel), bliny med syltetøj, smetana eller rogn, soljanka (en syrlig suppe med syltede agurker og kød) og oliviersalat, den mayonnaisebaserede kartoffelsalat der er obligatorisk til nytår. Dertil kommer køkkener fra hele det tidligere Sovjetunionen: georgisk mad med khachapuri og khinkali, usbekisk plov og armensk grillmad er lige så udbredt som det russiske.
Byens madmarkeder er blevet fornyet efter vesteuropæisk forbillede – Danilovskij Marked og Usatjovskij Marked kombinerer grøntsagsboder med små spisesteder. Og som modvægt til de dyre restauranter findes kæderne af stolovaja, kantiner i sovjettisk tradition, hvor man tager en bakke og betaler efter vægt.
Arbat er den gamle fodgængergade – historisk kunstner- og forfatterkvarter, i dag mest souvenirer og gadeoptrædende, men litteraturhistorisk vigtig. Bag den ligger de gamle Arbat-stræder, som er langt mere stemningsfulde.
Årstiderne
Moskvas klima er kontinentalt og kompromisløst. December-februar giver typisk minus 5 til minus 15 grader, kort dagslys og sne, som byen til gengæld håndterer effektivt – vinteren har sin egen skønhed med isskøjtebaner i Gorkij-parken og på VDNKh og gaderne oplyst i uger omkring nytår, som er årets store højtid. Maj er kort og smuk, med sprængende løv og lange lyse aftener. Juni-august er varm, af og til over 30 grader, og byen tømmes for moskovitter, der tager på datja uden for byen. September er den bedste måned rent vejrmæssigt: mild, tør og med efterårsfarver i parkerne.
Ærligt om byen
Moskva er dyr – prisniveauet i restaurantsegmentet i centrum ligger på højde med vesteuropæiske hovedstæder – og den er hård at bevæge sig i uden russisk. Kyrillisk skrift er en reel barriere, og engelsk er langtfra udbredt uden for hoteller og de større museer. Vinteren er lang og bidende med under minus ti grader i januar-februar som normal, mens juli kan give over 30. Skalaen er umenneskelig: Afstande, der på kortet ligner en spadseretur, er tre kvarter, og gader krydses i undergangstunneler.
Byen er heller ikke et neutralt sted at være turist. Militærmonumenter, historiefortolkning og offentlig retorik er en aktiv del af gadebilledet, og som besøgende bør man være bevidst om, at man befinder sig i en stat med omfattende overvågning og snævre rammer for offentlig meningstilkendegivelse.
Kulturhistorisk er Moskva ikke desto mindre en af verdens uomgængelige byer. Vil du læse om Ruslands anden store by, har vi en side om Skt. Petersborg.
Vores råd: Behandl Moskva som læsestof indtil videre. Læs Bulgakovs "Mesteren og Margarita", se Tretjakov-samlingen online, hør Bolsjojs indspilninger – og tjek um.dk, hvis du på et tidspunkt alligevel overvejer turen. Rejs ikke uden at have læst rejsevejledningen og din forsikringspolice igennem.