Kamtjatka

Kamtjatka er en halvø på størrelse med Sverige, der hænger ned fra Ruslands nordøstlige hjørne mellem Okhotskhavet og Stillehavet – og et af de mest ekstreme landskaber, mennesker overhovedet kan besøge. Der bor omkring 290.000 mennesker på 270.000 kvadratkilometer, langt de fleste i og omkring hovedbyen Petropavlovsk-Kamtjatskij. Der findes ingen vej til resten af Rusland: Kamtjatka nås kun med fly eller skib. Til gengæld er der over 300 vulkaner, hvoraf omkring 30 er aktive, verdens næststørste koncentration af gejsere, floder så tætpakkede med laks at bunden ikke kan ses, og en af klodens tætteste bestande af brunbjørn.

Seks områder på halvøen er samlet på UNESCOs verdensarvsliste under navnet "Kamtjatkas vulkaner" – en anerkendelse af, at der findes ganske få steder på Jorden, hvor så mange forskellige vulkantyper ligger så tæt.

Geologien: hvorfor lige her?

Kamtjatka ligger på et af de mest aktive punkter i Ring of Fire, Stillehavets ildring. Stillehavspladen presses ned under Okhotskpladen langs Kurilergraven med omkring 8 centimeter om året – en af de hurtigste subduktionshastigheder på kloden – og det er den bevægelse, der smelter kappen og fyrer den lange kæde af vulkaner op langs halvøens rygrad. Jordskælv er hverdag, og de kraftigste registrerede skælv nogensinde er målt netop i denne zone.

De mest markante vulkaner:

• Kljutjevskaja Sopka (4.750 m) er Eurasiens højeste aktive vulkan og en næsten geometrisk perfekt kegle, der har været i udbrud utallige gange. Den ligger i en gruppe med et dusin andre vulkaner i det centrale Kamtjatka og ses bedst fra landsbyen Kozyrevsk
• Avatjinskaja Sopka (2.741 m) ligger så tæt på Petropavlovsk, at man kan bestige den på en lang dagstur fra byen – teknisk enkel, men 1.500 højdemeter i grus og sne, regn med 8-10 timer tur-retur
• Mutnovskij (2.322 m) er den mest spektakulære at gå ind i: en åben krater med brølende svovlfumaroler, syregrønne søer og gletsjeris, der smelter direkte ned i den varme jord
• Tolbatjik er kendt for sine måneagtige lavaslettter, hvor sovjetiske månekøretøjer blev testet i 1970'erne
• Karymskij er halvøens mest konstant aktive – den spytter aske med få timers mellemrum i lange perioder

Gejserdalen og Uzon

Gejserdalen (Dolina Geizerov) i Kronotskij-reservatet er halvøens ikon: en seks kilometer lang, snæver flodkløft med omkring 40 store gejsere og hundredvis af varme kilder, damppuster og farvede mineralterrasser. Den blev først opdaget i 1941 og er efter Yellowstone verdens næststørste gejserfelt. Dalen er kun tilgængelig med helikopter og kun med tilladelse fra reservatet – en dagstur fra Petropavlovsk med helikopter, som typisk kombineres med Uzon-kalderaen, en ni kilometer bred vulkankrater med kogende lermudderpøle, og et bad i de varme kilder ved Nalytjevo. Sådan en dag koster ofte 6.000-9.000 kr. per person og aflyses jævnligt på grund af vejret – læg den tidligt i rejsen, så du har reservedage.

Dalen er samtidig et levende geologisk laboratorium: I 2007 begravede et enormt jordskred en tredjedel af den og skabte en ny sø, som siden delvist er drænet, og flere gejsere er dukket op igen. Landskabet her ændrer sig inden for et menneskeliv.

Bjørnene

Kamtjatka har anslået 10.000-15.000 brunbjørne – kamtjatkabjørnen er en af de største underarter i verden, hvor store hanner kan nå 500-600 kg. Årsagen er laksen: fem stillehavslaksearter gyder i halvøens floder i uhyre mængder fra juni til september, og bjørnene fedes op på et proteinoverskud, der er svært at matche andre steder på kloden.

Det bedste sted at se dem er Kurilsøen (Kurilskoje Ozero) i syd, en kraterso i Sydkamtjatka-reservatet, hvor verdens største bestand af sockeye-laks gyder. I august kan man se snesevis af bjørne fiske samtidig fra observationsplatformene ved udløbet. Turen dertil er helikopter eller flerdagsekspedition med ranger, og adgang kræver tilladelse og bevæbnet ledsagelse. Se også vores generelle side om brune bjørne.

Bjørnene er ikke aggressive over for mennesker under normale forhold, men de er talrige, og reglerne er absolutte: gå aldrig alene i vildmarken, hold mad væk fra teltet, og følg guidens anvisninger uden diskussion.

Kysten, havet og andet at opleve

• Avatja-bugten ved Petropavlovsk er en af verdens største naturhavne, vogtet af klippeformationen De Tre Brødre. Bådture herfra fører til fuglefjelde med lunder og alke, til søløvekolonier og til hvalobservationer – spækhuggere, pukkelhvaler og gråhvaler passerer i sommerhalvåret
• Khalaktyrskij-stranden øst for byen er en 30 km lang strand af sort vulkansand direkte ud til Stillehavet. Vandet er 8-12 grader; der surfes i våddragt året rundt
• Esso og Bystrinskij-parken i det centrale indland er det kulturelle modstykke: evenernes landsby med rensdyrhold, varme kilder og et lille etnografisk museum
• Fiskeriet er verdensklasse – flyfiskeri efter kongelaks og regnbueørred i floder, hvor man ikke ser andre mennesker i dagevis
• Heliski og skitouring om foråret, hvor man kan stå på ski fra vulkanflanker ned til havet

Praktisk

Hertil: Flyvetiden fra Moskva til Petropavlovsk-Kamtjatskij (PKC) er godt otte timer, og der er ni timers tidsforskel til Moskva – halvøen ligger i verdens østligste tidszoner og er blandt de første steder på Jorden, der får ny dag. Rejsende fra Danmark skal regne med to flyveetaper og et samlet døgn undervejs. Ind- og udrejseregler, visumkrav, betalingsmuligheder med udenlandske kort og selve muligheden for at flyve til Rusland kan ændre sig med kort varsel – tjek altid Udenrigsministeriets rejsevejledning, før du planlægger, da dele af landet og regionen kan være frarådet. Se også vores landeguide til Rusland.

Sæson: Vinduet er kort. Juli til begyndelsen af september er den eneste periode, hvor højsletterne er fri for sne, gejserdalen kan flyves, og bjørnene fisker. August er højsæsonen og den mest stabile måned; juni er stadig snedækket i højderne, mens september giver efterårsfarver og færre myg, men mere ustadigt vejr. Vinteren er til ski, snescooter og nordlys – og kulden ved kysten er faktisk mild for russisk Fjernøsten, fordi havet regulerer, men snemængderne er ekstreme.

Priser: Kamtjatka er ikke billigt. Selve halvøens hverdag – mad, hotel, bus – er rimelig, men alt, der kræver helikopter, ranger eller terrængående køretøj, er dyrt, fordi der ingen infrastruktur er. En organiseret uge med et par helikopterture og guidede vulkanture ender ofte i 25.000-45.000 kr. eksklusive fly. Til gengæld findes der billige alternativer: Avatjinskaja kan bestiges med lokal transport, og Khalaktyrskij-stranden nås med bus.

Rejseform: Individuel rejse er vanskelig. Reservaterne kræver tilladelser, engelsk tales sjældent uden for turistbranchen, og vejnettet uden for byen består af grusveje, der kræver terrængående køretøj. De fleste besøger halvøen med lokal operatør eller på gruppetur.

Vores råd: Læg mindst otte-ti dage, og planlæg med luft. Vejret aflyser rutinemæssigt helikopterture og bjergbestigninger, og de rejsende, der bliver skuffede, er dem, der kom med fire dage og én chance. Prioritér Kurilsøen i august frem for gejserdalen, hvis du kun har råd til én helikoptertur – bjørnene skuffer sjældnere end vejrudsigten.