Maribor

Maribor er Sloveniens anden største by, men med sine godt 95.000 indbyggere er den stadig lille nok til at gås igennem på en eftermiddag. Byen ligger i landets nordøstlige hjørne, klemt mellem Drava-floden og Pohorje-bjerget, en halv time fra den østrigske grænse – og det er præcis i den position, dens karakter ligger: mere centraleuropæisk end middelhavsagtig, mere hverdag end postkort.

Det gør Maribor til en anderledes slovensk oplevelse end kysten og Julian-alperne. Her er ingen krydstogtsturister og ingen kø ved kassen, men til gengæld en af Europas ældste vinregioner, en fungerende universitetsby med studenterpriser og en bjergside med lift direkte fra bygrænsen. Byen var europæisk kulturhovedstad i 2012, og en del af det, der blev bygget op dengang, lever stadig.

Verdens ældste vinstok

Byens berømteste beboer er en plante. Stara trta – Den Gamle Vinstok – vokser op ad facaden af et hus på Lent-promenaden og er ifølge Guinness verdens ældste vinstok, der stadig bærer frugt: over 400 år gammel, plantet mens tyrkerne endnu belejrede regionen. Den overlevede vinlusepesten i 1800-tallet, som ellers udslettede Europas vinmarker, og bærer stadig en beskeden høst af den røde sort žametovka.

Høsten hvert efterår giver omkring 35-55 liter vin, som tappes på små flasker og bruges som statsgave – man kan ikke købe den. Huset ved siden af er Vinstokkens Hus (Hiša Stare trte), som fungerer som besøgscenter, museum og vinsmagningssted for hele Štajerska-regionens vine. Det er et fint første stop, netop fordi det giver overblik over de vine, man ellers møder resten af turen.

Lent og den gamle by

Lent er den gamle flodbred langs Drava, hvor tømmerflådefolk og handelsfolk arbejdede – i dag en promenade med restaurantborde og de bevarede forsvarstårne fra bymuren: Vandtårnet, Dommertårnet og Jødetårnet ved siden af synagogen fra 1400-tallet, en af Europas ældste bevarede. Hver sommer fyldes strækningen af Festival Lent, en af Centraleuropas største udendørs kultur- og musikfestivaler, hvor der spilles på scener direkte over floden.

Oppe i byen ligger Glavni trg, hovedtorvet, med rådhuset i renæssancestil og pestsøjlen fra 1743, rejst efter en epidemi der tog en tredjedel af indbyggerne. Domkirken har et tårn med udsigtsplatform, og Maribor-slottet ved Grajski trg rummer det regionale museum, hvis prægtige rokoko-trappe alene er værd at gå ind for.

Byen bærer også et tungt 1900-tal. Maribor var stærkt tysktalende frem til Første Verdenskrig og blev under Anden Verdenskrig annekteret af Nazityskland og bombet hårdt af de allierede på grund af sin industri – derfor er dele af centrum genopbygget i efterkrigsarkitektur.

Pohorje – bjerget ved byen

Pohorje rejser sig direkte i byens sydvestlige udkant, og en kabinebane fra Zgornje Radvanje kører op i cirka 1.050 meters højde på få minutter. Om vinteren er det Mariborsko Pohorje, Sloveniens største skiområde med lys på pisterne og verdenscupløbet Zlata lisica for kvinder. Om sommeren er det en vandre- og mountainbikedestination med et net af markerede stier, downhill-baner og bjergsøer.

Toppen af Pohorje er et højmoseplateau med granskov, tørvemoser og små søer som Črno jezero – et anderledes og stille landskab. Fra kabinebanens topstation er der markerede ture på alt fra en time til en hel dag, og hytterne undervejs serverer bjergmad til nette priser.

Vinvejene i Štajerska

Området nord og øst for Maribor er Sloveniens vigtigste hvidvinsregion. Landskabet er bløde, stejle bakker med vinrækker på kammen og små gårde ind imellem – Jeruzalem-Ormož-vinvejen mod øst er den smukkeste strækning, med udsigtspunkter og klopotec, de trærangler der drives af vinden og skal skræmme fugle væk fra druerne.

Vinene er tørre og aromatiske: laški rizling (welschriesling), sauvignon, šipon (furmint) og renski rizling. Mange gårde har vinotoč eller turistična kmetija – gårdudskænkning med smagning, kold mad og ofte overnatning til en brøkdel af hotelpris. Regn med ca. 100-150 kr. for en smagning med lidt at spise til.

Nær ved ligger også kurbyerne Ptuj – Sloveniens ældste by, med romerske rødder, et slot på bakken og et vildt karneval, Kurentovanje, i februar – og termalbadene i Terme Maribor og Radenci.

Mad og praktisk

Køkkenet i Štajerska er tungt og godt: štruklji (rullede dejruller med kvark, valnødder eller estragon), gullasch, kranjska klobasa (den slovenske pølse), græskarkerneolie som dressing på alt – regionens signatur, mørkegrøn og nøddeagtig – og til dessert gibanica, en lagkage med valmuefrø, æble, valnød og kvark. En hovedret koster typisk ca. 90-150 kr., markant under det danske niveau.

Maribor har egen lille lufthavn med begrænset trafik; i praksis flyver de fleste til Ljubljana (ca. 2 timers kørsel), Graz i Østrig (ca. 1 time) eller Wien (ca. 3 timer) og tager tog eller lejebil. Toget fra Ljubljana tager cirka to en halv time, og der er direkte forbindelse til Graz og videre til Wien. Valutaen er euro, og Slovenien er i EU og Schengen.

Bedste rejsetid er maj-juni og især september-oktober, hvor vinhøsten er i gang og bakkerne står i farver. Juli-august er varmt og festivaltid. December-marts er skisæson på Pohorje.

Vil du kombinere med kysten, ligger Piran i den modsatte ende af landet, cirka tre timers kørsel væk – se også vores landeguide til Slovenien. Zagreb i Kroatien ligger kun halvanden time mod sydøst, og Østrig begynder en halv time mod nord.

Vores råd: Brug Maribor som base i to-tre dage frem for som mellemstop. Én dag i byen og på Lent, én dag på Pohorje og én dag ad vinvejen mod Jeruzalem – overnat på en vingård undervejs, det er både billigere og bedre end hotel i centrum.