Wien

Wien er en hovedstad, der er syet til et imperium, som ikke findes længere. I over 600 år regerede habsburgerne herfra over et rige, der på sit højeste rakte fra Norditalien til Ukraine, og byen blev bygget derefter: paladser, operahuse, museer og boulevarder i en målestok, der i dag virker næsten for stor til de knap to millioner indbyggere. Resultatet er en by, hvor du konstant går forbi noget, der andre steder ville være hovedattraktionen.

Men Wien er ikke et museum. Under den kejserlige overflade ligger en levende by med et af Europas bedste offentlige transportsystemer, en stædig kaffehuskultur, vinmarker inden for bygrænsen og et kulturliv, der stadig producerer i stedet for kun at bevare. Wien topper år efter år listerne over verdens mest levedygtige byer – og som gæst mærker man det på infrastrukturen, renligheden og den ubesværede måde, alt fungerer på.

Ringstrasse – byens store gestus

Byens middelalderlige bymure blev revet ned i 1857, og på voldenes plads lod kejser Franz Joseph anlægge Ringstrasse, en fire kilometer lang boulevard omkranset af monumentalbygninger. Det er stadig den bedste måde at forstå Wien på: Gå eller kør ringen rundt, og du passerer Statsoperaen, Kunsthistorisches Museum, Naturhistorisches Museum, parlamentet i græsk tempelstil, det nygotiske rådhus, Burgtheater og universitetet – alle bygget mellem 1860 og 1890, hver i sin historiske stil.

Sporvogn 1 og 2 kører hver sin halvdel af ringen og er byens billigste sightseeingtur: for prisen af en almindelig billet (ca. 20 kr.) får du hele facaderækken. Sæt dig ved vinduet, kør en runde, og find så ud af, hvad du vil ind i.

Den gamle by og Stephansdom

Inden for ringen ligger Innere Stadt, den gamle by, i store træk bilfri og på UNESCOs verdensarvsliste. Midtpunktet er Stephansdom – den gotiske domkirke med det stribede tegltag og det 136 meter høje sydtårn. Trappen op i sydtårnet er 343 trin og giver den fineste udsigt; nordtårnet har elevator og den enorme Pummerin-klokke, støbt af erobrede tyrkiske kanoner. Katakomberne under kirken rummer habsburgernes indvolde – kejserhusets lig ligger i Kapuzinergruft, hjerterne i Augustinerkirche. Den makabre tredeling er meget wiensk.

Omkring domkirken breder gaderne sig: Graben med pestsøjlen, luksusgaden Kohlmarkt og en stribe passager og gårdrum. Tag også ind i Hofburg, habsburgernes vinterresidens – et komplekst af paladser bygget over 700 år, der i dag rummer kejserlejlighederne, Sisi-museet, sølvkammeret, Skatkammeret med de habsburgske kroninsignier og Den Spanske Rideskole med lipizzanerhestene.

Schönbrunn og Belvedere

Schloss Schönbrunn i den vestlige del af byen var kejserfamiliens sommerslot – 1.441 rum i gult barok, med en have der er en attraktion i sig selv. De fleste nøjes med den korte rundvisning (22 rum) eller den lange (40 rum); gå derefter op gennem parken til Gloriette på bakketoppen, hvorfra udsigten over slottet og byen er den, alle har set på postkort. Haven er gratis at gå i, og verdens ældste stadig eksisterende zoologiske have fra 1752 ligger i den. Kom tidligt – Schönbrunn er byens mest besøgte sted og bliver overrendt fra formiddagen.

Belvedere er det andet store barokslot, prins Eugens sommerpalæ, og huser i dag Østrigs vigtigste kunstsamling. Her hænger Gustav Klimts "Kysset" – hovedgrunden til at mange kommer – sammen med Schiele, Kokoschka og den østrigske modernisme. Vil du dybere ind i den wienske kunst omkring år 1900, er Leopold Museum i MuseumsQuartier det bedste sted, og Secessionsbygningen med Klimts Beethoven-frise den mest koncentrerede oplevelse.

Musikbyen

Ingen anden by har huset så mange komponister på så lidt plads. Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Brahms, Bruckner, Mahler, Johann Strauss og Schönberg arbejdede alle her, og flere af deres boliger er små museer – Mozarthaus bag Stephansdom, hvor "Figaros bryllup" blev skrevet, og Pasqualatihaus, hvor Beethoven boede i årevis. På Zentralfriedhof i den sydlige udkant ligger de fleste af dem begravet i en samlet æresgruppe, med et symbolsk monument for Mozart, hvis grav i Skt. Marx aldrig blev fundet.

Musiklivet er stadig aktivt frem for musealt. Statsoperaen spiller omkring 50 forskellige værker på en sæson – og har ståpladser, der sælges 80 minutter før forestillingen for ca. 15-30 kr. Køen begynder tidligt, men det er Europas billigste vej ind i et hus af den kaliber. Musikverein med sin gyldne sal er hjemsted for Wiener Philharmoniker og akustisk et af verdens bedste koncerthuse; nytårskoncerten sendes herfra. Undgå til gengæld de kostumeklædte billetsælgere på Kärntner Straße – de sælger dyre turistkoncerter af blandet kvalitet.

Ud af centrum

• Prater – den offentlige park i øst med Riesenrad, pariserhjulet fra 1897, der er byens andet vartegn og kendt fra "Den tredje mand". Bag forlystelsesdelen ligger en enorm skov- og engpark til løb og cykling
• Karlskirche – barokkirken med kuppel og to fritstående søjler ved Karlsplatz. En elevator inde i kirken fører op til kuplens fresker, som man kan komme helt tæt på
• Hundertwasserhaus – Friedensreich Hundertwassers farvestrålende boligkompleks fra 1985 med skæve gulve og træer, der vokser ud af facaden
• Donauinsel – den 21 km lange kunstige ø i Donau, byens badested og løberute om sommeren
• Zentralfriedhof – "halvt så stor som Zürich, men dobbelt så sjov", som wienerne selv siger. Byens forhold til døden, die schöne Leich, er en kulturhistorie for sig

Kaffehuset – en institution

Det wienske kaffehus står på UNESCOs liste over immateriel kulturarv, og det er ikke en turistgimmick. Reglerne er enkle: Du køber én kop kaffe og må blive siddende i timevis med aviserne. Bestil en Melange (kaffe med mælkeskum, det wienske svar på cappuccino), en Einspänner (sort kaffe med flødeskum i glas) eller en Großer Brauner. Der følger altid et glas vand med – det er standard, ikke service.

Klassikerne er Café Central med sine søjler, Café Sperl med billardborde og slidt fløjl, Café Hawelka og Café Landtmann ved Ringstrasse. Til kagen: Sachertorte hos Hotel Sacher eller Demel (de to har skændtes om originalen i årtier), Apfelstrudel, Esterházytorte. Regn med ca. 40-60 kr. for kaffe og ca. 60-80 kr. for et stykke kage.

Mad, marked og vin

Naschmarkt er byens store madmarked, omkring 1,5 km langt langs Wienzeile – krydderier, oliven, ost, tyrkiske og mellemøstlige boder, plus en række restauranter. De inderste boder mod byen er tydeligt turistrettede med tilhørende priser; går du længere ud, bliver det billigere og mere lokalt. Lørdag er der loppemarked i den vestlige ende.

Klassisk wiensk mad er tung og god: Wienerschnitzel af kalv (den ægte – svin hedder "Schnitzel vom Schwein" og er billigere), Tafelspitz (kogt oksekød med peberrodssauce, Franz Josephs livret), gullasch og Kaiserschmarrn til dessert. Spis på et Beisl – den wienske kro – frem for på Ringstrasse. En hovedret koster typisk ca. 130-200 kr.

Wien er den eneste storby i verden med kommerciel vinproduktion inden for bygrænsen, og det er værd at bruge. En heuriger er en vinbondes egen udskænkning, hvor der serveres ung vin og kold mad efter vægt. Grinzing i nord er den mest kendte – og den mest turistede; Nussdorf, Neustift am Walde og Stammersdorf på den anden side af Donau er mere ægte. Tag sporvogn D til Nussdorf og gå derfra.

Praktisk

Direkte fly fra København tager knap to timer; fra lufthavnen Schwechat kører CAT-toget på 16 minutter til Wien Mitte, mens den almindelige S-Bahn (S7) tager ca. 25 minutter og koster en brøkdel. Der går også direkte nattog fra Hamborg, hvis man vil undgå at flyve.

Byens metro (U-Bahn), sporvogne og busser er hurtige, punktlige og dækker alt; en 24-, 48- eller 72-timers billet er næsten altid det rigtige valg. Der er ingen spærrer – systemet kører på tillid og stikprøvekontrol, og bøden for at køre uden billet er høj. Wien er samtidig en fremragende cykelby med udlejningsordning.

Valutaen er euro, og prisniveauet ligger lidt under det danske på mad og drikke, cirka på niveau på hoteller. Bedste rejsetid er april-juni og september-oktober: mildt vejr og lange dage uden julimånedens hede og trængsel. December er en sæson for sig med julemarkeder foran rådhuset, på Spittelberg og ved Karlskirche – smukt, men koldt og fyldt. Januar-februar er balsæson, hvor Operaballet er det mest berømte af flere hundrede baller.

Wien ligger centralt i Centraleuropa og kombineres nemt med Prag og Budapest – begge under fem timer med tog. Se også vores landeguide til Østrig for Alperne, Salzburg og resten af landet.

Vores råd: Køb en 72-timers transportbillet og lad være med at overplanlægge. Wiens kvalitet ligger i tempoet – én stor seværdighed om formiddagen, to timer på et kaffehus midt på dagen og en heuriger i vinmarkerne om aftenen er en bedre dag end fem museer på stribe.