Kilimanjaro er det bjerg, folk bestiger, fordi man ikke behøver at kunne klatre. Der er hverken reb, isøkse eller teknisk terræn på normalruterne — det er en lang gåtur opad. Præcis derfor bliver det undervurderet: den eneste rigtige forhindring er højden, og højden er ligeglad med, hvor god form man er i.
Toppen hedder Uhuru Peak og ligger i 5.895 meter. Bjerget er en vulkan med tre kegler — Kibo med toppen, Mawenzi i 5.149 meter og Shira i 3.962 — og det er verdens højeste fritstående bjerg, der rejser sig næsten 5.000 meter over sletten omkring sig. På fem til ni dage går man gennem landbrugsland, regnskov, hede, alpin ørken og arktisk topzone: klimazoner, der ellers ville kræve en rejse fra ækvator til polarkredsen.
Det ærlige udgangspunkt: de korte ruter har lav succesrate. På Marangu på fem dage når kun omkring en tredjedel toppen — to ud af tre vender om. På seks dage ligger de fleste ruter omkring halvdelen, på syv dage omkring 70 procent, og på otte dage ad Lemosho omkring 90. Forskellen ligger ikke i ruten, men i hvor mange nætter man har sovet, inden man går mod toppen.
Ruterne
- Marangu (5-6 dage, 72 km) — den eneste rute med hytter, kaldet Coca-Cola-ruten. Samme vej op og ned, mindst at se på, og femdagesudgaven har bjergets dårligste succesrate
- Machame (6-7 dage, 62 km) — den mest brugte. Stejlere, teltlejre, og et godt profil, hvor man går højt om dagen og sover lavere om natten, blandt andet over Lava Tower i 4.600 meter. Syv dage frem for seks flytter meget
- Lemosho (7-8 dage, 70 km) — ind fra vest med to ekstra akklimatiseringsdage, inden den løber sammen med Machame. Den bedste balance mellem landskab og chance for at nå op
- Rongai (6-7 dage, 73 km) — fra nordsiden, den tørreste side af bjerget. Det fornuftige valg i regnmånederne og den roligste af hovedruterne
- Northern Circuit (9 dage, 90 km) — hele vejen rundt om nordsiden. Længst, mest øde og med den højeste succesrate af dem alle, typisk opgjort til 85-95 procent. Umbwe på seks dage er det modsatte: stejl, direkte og hård, med en succesrate på omkring halvdelen
Hvad det koster, og hvorfor
Man kan ikke gå alene. Bjerget er nationalpark, og loven kræver en licenseret guide registreret hos parkmyndigheden. I praksis følges hver bestigning af et hold — guide, assistentguider, kok og bærere, typisk tre til fem mand per deltager — fordi telte, mad, vand og udstyr skal bæres op og ned.
Parkafgifterne er den faste del af regningen og betales per person per dag: en bevaringsafgift på omkring 70 dollar i døgnet, en lejrafgift på omkring 50 dollar per nat i telt eller cirka 60 i hytte på Marangu, en engangsafgift til redningsberedskabet på 20 dollar, en skovafgift på 10 dollar, og 18 procent moms oven i det hele. For en syv dages tur bliver afgifterne alene til grofte 900-1.100 dollar, før nogen har fået løn.
Oven i kommer løn til guider og bærere, mad til hele holdet, telte, transport samt ilt og pulsoximeter, som enhver seriøs operatør medbringer. Realistisk ligger en tur med et ordentligt bureau på 2.000 til 3.500 dollar per person for seks til otte dage. Under cirka 1.700 skæres der noget væk, og det er bærernes løn, madens kvalitet og sikkerhedsudstyret. Dertil kommer drikkepenge, som er en reel del af holdets indtægt — regn med 250-350 dollar per deltager på en syvdagestur.
Højden
Let højdesyge — hovedpine, kvalme, dårlig søvn, manglende appetit — rammer de fleste over 4.000 meter og er i sig selv ufarlig. Lungeødem og hjerneødem er sjældne og livstruende, og eneste behandling er at komme ned. Acetazolamid hjælper og bør aftales med en læge hjemmefra.
Topnatten begynder ved 23-tiden fra Barafu i 4.673 meter eller Kibo Hut i 4.703 meter: seks til otte timer op i mørke ved minus 10 til minus 25 grader med vind. Man når kraterranden ved Stella Point eller Gilman's Point omkring solopgang, og derfra er der endnu tre kvarter til en time langs randen til Uhuru. Så skal man hele vejen ned samme dag.
Pole pole — langsomt — er ikke en talemåde, men metoden.
Sæson
Januar til begyndelsen af marts er varmest og klarest, med færre folk end om sommeren. Juni til oktober er den lange tørtid: kold, stabil og pålidelig, og juli til september er højsæson. Slutningen af marts til maj er de store regntider med mudder på sydruterne — Rongai er mindst ramt. November er den korte regntid og ustabil. Fuldmånenætter gør topnatten mærkbart lettere og er værd at slå op i kalenderen.
Godt at vide
- Kilimanjaro International (JRO) er lufthavnen. Moshi ligger 40 kilometer væk, Arusha 50
- Danskere skal have visum, som søges som e-visum inden afrejse
- Gulfebervaccination kræves kun ved ankomst fra et land med gul feber — se vaccinationer
- Lej det tunge udstyr i Moshi: dunjakke, sovepose til minus 10 og gamacher. Støvlerne skal være dine egne
- Kom to-tre dage før og gå noget i højden. Mount Meru på 4.566 meter ligger lige ved siden af
Book en dag mere, end du synes du har brug for. Den ekstra nat er det billigste, du kan købe på det bjerg, og det er den eneste enkeltbeslutning, der virkelig ændrer, om du når toppen.
Se resten af landet under Tanzania, og find flere rejsemål under rejsemål.