Zanzibar

Zanzibar ligger 35 kilometer ud for Tanzanias kyst og er den mest berømte ø i Det Indiske Ocean – ikke på grund af strandene, som mange tror, men på grund af sin historie. I århundreder var øen omdrejningspunktet for handelen mellem Afrika, Arabien og Indien: monsunvinden bar dhow-bådene sydpå det halve år og nordpå det andet, og i sejlpausen voksede en by op, hvor swahili-kultur, omansk arkitektur, indisk håndværk og europæisk kolonimagt blev lagt oven på hinanden lag for lag.

Øen hedder egentlig Unguja; Zanzibar er navnet på øgruppen, som også omfatter den grønnere og langt mindre besøgte Pemba. Zanzibar er halvautonom del af Tanzania med eget parlament, egen indrejsekontrol og en overvejende muslimsk befolkning – det opleves tydeligt i gadebilledet og bør mærkes på påklædningen uden for stranden.

Kombinationen af en tætpakket kulturby og halvtreds kilometer palmestrand gør Zanzibar til den naturlige afslutning på en safari på fastlandet. Men øen kan sagtens bære en rejse i sig selv, hvis man giver den mere end de tre dage, de fleste sætter af.

Stone Town

Stone Town er den gamle bydel i hovedstaden Zanzibar City og har stået på UNESCOs verdensarvsliste siden 2000. Byen er bygget af koralkalk – et blødt materiale, der forvitrer smukt og forfalder hurtigt – i et net af gyder så smalle, at to personer skal træde til side for hinanden. Der er ingen mening i at navigere efter kort. Man farer vild, og det er selve pointen.

Det, man skal se undervejs:

Dørene. Stone Town har over 500 udskårne trædøre, byens signatur. De ældste er i omansk stil med firkantet ramme og koraninskriptioner; de indiske har buet overligger og messingpigge – oprindelig tænkt mod elefanter i Indien, her rent status
Det Gamle Fort fra slutningen af 1600-tallet, omanernes svar på portugiserne, i dag kulturhus med amfiteater
Beit-al-Ajaib – "Vidundernes Hus" – sultanpaladset fra 1883, det første hus i Østafrika med elektricitet og elevator. Bygningen har været under omfattende restaurering efter et delvist sammenstyrt, så tjek status inden besøg
Den anglikanske katedral er bygget direkte oven på den gamle slavemarked. Alteret står, hvor piskepælen stod, og i kælderen under nabobygningen kan man gå ned i de rum, hvor mennesker blev holdt indespærret før auktionen. Det er ubehageligt, og det er meningen – Zanzibar var Østafrikas største slavemarked helt frem til 1873
Darajani-markedet, hvor øens fisk, frugt og krydderier handles i et tempo og en lugt, der er alt andet end turistvenligt tilrettelagt
Freddie Mercurys fødehjem – Queen-sangeren blev født her i 1946 som Farrokh Bulsara. Selve stedet er beskedent, men gaden er sjov

Om aftenen samles halve byen i Forodhani-haverne ved vandet, hvor et madmarked tænder grillene: spyd af tunfisk og blæksprutte, kassavachips, sukkerrørssaft presset på stedet og den lokale specialitet "Zanzibar-pizza", en tynd fyldt pandekage. Priserne er lave, men aftal dem før tilberedning – ellers ender regningen ofte højere end aftalt.

Krydderierne

Zanzibar blev kaldt Krydderiøen, fordi sultan Said i 1800-tallet lod nellikeplantager anlægge i så stor stil, at øgruppen på et tidspunkt leverede størstedelen af verdens nelliker. Det meste dyrkes i dag på Pemba, men krydderiturene i landsbyerne Kizimbani og Kindichi nord for Stone Town er stadig en af øens bedste halve dage.

En guide fører dig gennem plantagen og lader dig gnide, lugte og smage vejen gennem kanel (barken), muskatnød (frugten med den røde muskatblomme omkring kernen), kardemomme, vanilje, sort peber, citrongræs, gurkemeje, ylang-ylang og nelliker, der plukkes som uåbnede blomsterknopper og tørres til de bliver brune. De fleste ture slutter med frugtsmagning og en frokost af pilau eller kokoscurry hos en lokal familie. Regn med ca. 150-250 kr. pr. person for en halv dag inklusive transport.

Strandene

Kysten skifter karakter hele vejen rundt, og valget af strand afgør ferien mere end valget af hotel.

Nungwi og Kendwa i nord er de eneste steder på øen, hvor tidevandsforskellen er lille nok til, at man kan bade hele dagen. Nungwi er livlig med barer, dhow-værft og masser af hoteller; Kendwa lige syd for er roligere om dagen og kendt for sine fuldmånefester. Vestvendt – altså solnedgang direkte i havet
Matemwe i nordøst ligger over for Mnemba-atollen, øens bedste snorkel- og dykkervand, med skildpadder, delfiner og revfisk i tusindvis
Paje og Jambiani på østkysten er kitesurfingens hovedkvarter: lavvandet lagune inden for revet, konstant vind fra juni til september og fra december til februar, og en ung, afslappet stemning
Michamvi og Pingwe på halvøen længst mod sydøst har de mest afsides bugter og den fotograferede restaurant "The Rock", der står på en klippe i vandet

Vær ærligt forberedt på tidevandet. På øst- og sydkysten trækker vandet sig op mod en kilometer tilbage ved lavvande, og så kan man ikke svømme – kun gå ud over sandbunden mellem tangbedene, som kvinderne i landsbyerne dyrker rødalger på. De fleste hoteller har pool netop derfor. Tjek tidevandstabellen, når du planlægger dagen; det er ikke en fejl ved øen, men en rytme, man lever med.

Jozani og naturen

Jozani Chwaka Bay Nationalpark midt på øen er det sidste større stykke tilbage af den regnskov, der engang dækkede Zanzibar. Hovedattraktionen er den zanzibariske rødcolobus – en abe, der kun findes her, og som der er anslået nogle få tusinde tilbage af. De er så vante til mennesker, at man går tæt på flokke, der spiser og skændes i træerne få meter over stien. Turen tager en times tid, koster ca. 100 kr. med obligatorisk guide og omfatter også en træbrogang gennem mangroveskoven, hvor man ser krabber og fiskeyngel i rodnettet.

Andre naturture fra Stone Town: Prison Island (Changuu) en halv time ude med kæmpeskildpadder, hvoraf de ældste er over hundrede år; Nakupenda-sandbanken, der kun eksisterer ved lavvande; og heldagsturen Safari Blue med dhow, snorkling og frokost på en øde ø.

Maden

Zanzibars køkken er swahili-kysten i koncentrat: kokosmælk, tamarind, karry og friske krydderier lagt oven på indiske og arabiske traditioner. Pilau og biryani med kød eller fisk er festmad; mchuzi wa pweza, blæksprutte i kokoscurry, er den ret, de fleste husker; og urojo – også kaldet "Zanzibar mix" – er en gul, syrlig suppe med kartoffelboller, chutney og sprøde snacks, som sælges fra gadeboder til få kroner. Til morgenmad spises mandazi, en let sødet friturebolle, med sød masala-te. Frugten er en oplevelse for sig – ikke mindst mangoerne i sæsonen omkring december-februar.

Pemba

Har du tid til overs, ligger søsterøen Pemba halvtreds kilometer nordpå – en time med lille fly eller nogle timer med færge. Pemba er grønnere, mere kuperet og næsten uden turisme: nellikeplantager, mangroveskove, ruinerne af swahili-byer og et dykkervand langs Pemba-kanalen, der regnes blandt Det Indiske Oceans bedste med stejle revvægge og stærk strøm. Der er kun en håndfuld lodger, og infrastrukturen er beskeden – til gengæld har du stranden for dig selv.

Praktisk

Zanzibar har international lufthavn (ZNZ) lige syd for Stone Town med charterfly fra Europa i vinterhalvåret og faste ruter via Dar es Salaam, Nairobi, Addis Abeba og Doha. Fra fastlandet tager hurtigfærgen fra Dar es Salaam ca. to timer. Der kræves visum eller e-visum til Tanzania, og der kan forlanges dokumentation for gul feber-vaccination ved indrejse fra visse lande. Malaria forekommer – brug profylakse og myggemiddel.

Valutaen er tanzanianske shilling, men dollar accepteres bredt på hoteller og til udflugter. Prisniveauet er lavt uden for hotellerne: en frokost i en lokal restaurant ca. 40-60 kr., en middag med fisk på en turistrestaurant 120-200 kr., en taxa fra lufthavnen til Stone Town ca. 100 kr. og til nordkysten ca. 350-450 kr.

Sæson: Juni-oktober er tørt, køligt om natten og bedst; december-februar er varmt og solrigt med kortere byger. Den lange regntid marts-maj lukker mange hoteller, og november giver korte, kraftige byger. Luftfugtigheden er høj året rundt.

Skikke: Zanzibar er konservativt muslimsk. Badetøj hører til på stranden og hotelområdet – i Stone Town og landsbyerne dækker både kvinder og mænd skuldre og knæ. Under ramadanen er mange lokale spisesteder lukkede i dagtimerne. I Stone Town og ved strandene møder man papasi, de uofficielle guider og sælgere; de er sjældent farlige, men vedholdende, og et venligt afslag er nok.

Se resten af landet i vores guide til Tanzania – og sammenlign med kyststrækningen længere nordpå i Diani Beach i Kenya.

Vores råd: Læg to nætter i Stone Town først og tag strandene bagefter, ikke omvendt. Byen kræver energi, og den er svær at vende tilbage til, når man først har lagt sig under en palme – og vælg nordkysten, hvis det er vigtigt for jer at kunne bade, når I har lyst.