Irland har form som en tallerken. Randen er høj — bjerge og klipper hele vejen rundt langs kysten — og midten er lav, flad og våd: et bredt bælte af græsning, højmoser og søer, der strækker sig fra kyst til kyst. Det lyder som en detalje, men det forklarer næsten alt ved landet. Det forklarer, hvorfor byerne ligger ved flodmundingerne ude i randen og ikke inde i midten. Det forklarer, hvorfor tørven blev brændsel. Og det forklarer, hvorfor rejsende kører rundt langs kanten frem for på kryds og tværs.
Landet fylder 70.273 km², cirka halvanden gang Danmark, og dækker fem sjettedele af øen; Nordirland i nordøst hører til Storbritannien, men grænsen er åben og ses knap, når man kører over den. Højeste punkt er Carrauntoohil i Kerry, 1.038 meter. Se også guiden til Irland og siden om kort og kortressourcer.
Randen og midten
Den centrale slette er landets lave hjerte. Shannon, De Britiske Øers længste flod, løber tværs gennem den fra nord mod syd og breder sig undervejs ud i søer — Lough Ree og Lough Derg — før den når havet i en lang tragt ved Limerick. Sletten er også, hvor moserne ligger: flade, brune og åbne, og et landskab, der er lettere at forstå til fods end fra bilen.
Vesten er den barskeste rand. Connemara i Galway er granit, hede og sø efter sø; Mayo har klipper og øde bjerge; Donegal længst i nordvest er den mest afsondrede del af landet. Kysten her er skåret i stykker af fjorde og halvøer, så en køretur langs den er dobbelt så lang som fugleflugten.
Sydvesten er den mest besøgte. Kerry og Cork rummer tre lange halvøer, der stikker ud i Atlanterhavet — Dingle, Iveragh med Ring of Kerry, og Beara — og bag dem MacGillycuddy's Reeks, landets højeste bjerge. Golfstrømmen holder vintrene så milde, at der vokser subtropiske planter i haverne ved Bantry og Glengarriff.
Clare i vest har en geologi for sig: Burren er et nøgent kalkstensplateau med revner, hvor arktiske og middelhavsplanter gror side om side, og hvor plateauet møder havet, falder det i Cliffs of Moher.
Østen er den blide side. Wicklow-bjergene ligger lige syd for Dublin med hede, granit og glaciale dale som Glendalough. Selve Dublin ligger, hvor floden Liffey løber ud i en bugt, der er stor nok til en havn og lav nok til at sande til — og Dún Laoghaire er den dybere færgehavn, byen fik brug for et stykke længere ude ad bugten.
Afstandene
Motorvejene stråler ud fra Dublin som eger i et hjul. På tværs af landet uden om Dublin går det langsomt, og kystvejene er smalle.
- Dublin-Dún Laoghaire er cirka 12 kilometer, omkring 20 minutter med DART-toget
- Dublin-Belfast er omkring 165 kilometer, to timer med bil eller tog
- Dublin-Galway er omkring 210 kilometer, to en halv time
- Dublin-Cork er omkring 260 kilometer, tre timer i bil, to en halv med tog
- Dublin-Killarney er omkring 300 kilometer, tre en halv time
- Galway-Cliffs of Moher er omkring 70 kilometer, halvanden time ad kystvejen
- Ring of Kerry rundt er omkring 180 kilometer og tager en hel dag, ikke en formiddag
Den klassiske rundrejse følger derfor kysten: Dublin, ned over Kilkenny til Cork og Kerry, op gennem Clare til Galway og Connemara, og tilbage over midten. Wild Atlantic Way, den udskiltede kystrute fra Cork til Donegal, er omkring 2.500 kilometer — ingen kører den på en uge.
Regnen
Irland er ikke koldt, det er fugtigt. Frost er sjælden, hedebølger endnu sjældnere, og vejret skifter flere gange på en dag frem for fra uge til uge. Vesten får markant mere regn end østen, fordi bjergene tager den ud af atlanterhavsluften, før den når ind — Dublin er en af de tørreste egne, Kerry en af de vådeste. Maj-september giver de lange dage; i juni er det lyst til efter klokken ti.
Gode kortressourcer
- Ordnance Survey Ireland er det officielle kortværk. Discovery-serien i 1:50.000 er standarden til vandring og den eneste pålidelige kilde til stier på privat jord
- OpenStreetMap er stærk på byerne og på de små veje uden numre, som navigationen ellers gætter sig til
- Nationalparkernes kort ved Killarney, Connemara, Wicklow og Burren fås i besøgscentrene og viser de afmærkede sløjfer med længde og tid
Halver antallet af stop, og fordobl tiden hvert sted. De irske kystveje er smalle, og landskabet belønner den, der går ud i det, frem for den, der kører forbi det.
Se nøgletallene på fakta om Irland, og find flere rejsemål under Irland.