Dún Laoghaire

Dún Laoghaire ligger 12 kilometer syd for Dublin på sydsiden af Dublinbugten og er hovedstadens gamle havne- og badeby – det sted, dublinerne har taget toget ud til for at gå tur, bade og spise fish and chips, siden 1800-tallet. Byen udtales cirka "dun leery", og navnet betyder "Laoghaires fæstning" efter en irsk storkonge fra 400-tallet. For rejsende er den den letteste og mest givende halvdagsudflugt fra Dublin: en halv times togtur langs vandet, to enorme granitmoler at spadsere ud ad, et søbad, der har været i brug i over 250 år, og en litteraturhistorisk pilgrimsplet, som James Joyce gjorde til verdenslitteratur.

Havnen og molerne

Dún Laoghaires havn blev bygget mellem 1817 og 1842 som "asylhavn" – et sikkert tilflugtssted for skibe, der ikke kunne komme ind til Dublin i storm, efter en række forlis havde kostet hundredvis af liv. Resultatet er et af de største kunstige havnebassiner i Europa, indrammet af to buede moler af lokal granit brudt i Dalkey-bakken lige syd for byen. Stenene blev fragtet ned ad en særlig anlagt bane, som stadig kan spores i landskabet.

Østmolen er byens hjerteslag. Godt en kilometer ud til fyret, ude i bugten, med udsigt til Howth-halvøen på den anden side og Wicklow-bjergene i syd. Molen har to niveauer – det øverste smalt og udsat, det nederste bredt og læfyldt – og turen ud og hjem tager knap en time i roligt tempo. Traditionen er at gå den om søndagen og slutte af med en is fra kiosken ved indgangen, uanset årstid. Vestmolen er råere, mindre befærdet og bedre til fugle og vind. På begge er det værd at være opmærksom på vejret: bugten er åben mod øst, og en pålandsvind kan gøre yderenden ubehagelig.

Havnen var i næsten to århundreder Irlands port mod England, først med postbåde til Holyhead i Wales, senere med bilfærger og hurtigfærger. Den rute er lukket, og havnen bruges i dag til lystsejlads, roning og de fire traditionsrige sejlklubber, der ligger på stribe langs kajen – den ældste, Royal Irish Yacht Club, har haft klubhus her siden 1850. Se mere om de nordeuropæiske overfarter i vores oversigt over færgeruter.

Forty Foot og badekulturen

Lige syd for havnen, ved Sandycove, ligger Forty Foot – Irlands mest berømte søbad. Det er ikke en strand, men en klippeformation med trapper, rækværk og en dybde, der tillader hovedspring direkte i Det Irske Hav. Stedet har været brugt til badning siden 1700-tallet, var i generationer forbeholdt mænd (og ofte nøgenbadning), men er i dag åbent for alle. Vandtemperaturen svinger mellem cirka 8 grader om vinteren og 15-16 om sommeren, og der bades året rundt. Juledags morgen samles hundredvis af mennesker til det årlige julebad – et af Dublins mest fotograferede folkelige ritualer.

Vil du bade mere afslappet, ligger Seapoint og Sandycove Beach i gåafstand med lavere vand, og hele kyststrækningen fra Blackrock til Dalkey er forbundet af en promenade, der er ideel til løb og barnevogn.

James Joyce-tårnet

På klippen lige over Forty Foot står et rundt, gråt Martello-tårn – et af de forsvarstårne, briterne byggede langs kysten under Napoleonskrigene. I 1904 boede James Joyce her i seks dage som gæst hos vennen Oliver St. John Gogarty, og de dage blev til åbningskapitlet i Ulysses, romanen der udspiller sig i Dublin den 16. juni 1904. Tårnet rummer i dag et lille Joyce-museum drevet af frivillige, med førsteudgaver, breve, hans guitar og dødsmaske. Der er gratis adgang, og fra tagterrassen har du den udsigt, romanens allerførste sider beskriver. Den 16. juni – Bloomsday – fejres med oplæsning på stedet af folk i edwardiansk tøj.

Byen, maden og markedet

Selve byen har en bred hovedgade, George's Street, med pubber, boghandlere og cafeer, og en victoriansk park, People's Park, hvor der holdes madmarked hver søndag – et af Dublinområdets bedste, med østers, ost, hjemmebag og varme retter fra hele verden. Ved havnen ligger Teddy's, en isbod fra 1950'erne, hvis softice er en institution; køen ned ad fortovet på en solskinsdag er en del af oplevelsen. Ved den gamle færgeterminal har et madmarked og mikrobryggerier taget over, og der er fiskerestauranter langs kajen, hvor en hovedret typisk koster ca. 150-250 kr.

Kulturelt er det store trækplaster dlr LexIcon, byens moderne bibliotek og udstillingshus i glas og beton ude ved havnen – arkitektonisk omdiskuteret, men med gratis udstillinger og en læsesal med panoramaudsigt over bugten. National Maritime Museum of Ireland i en tidligere sømandskirke fortæller historien om Irlands forhold til havet og har en enorm original fyrlinse fra Bailey-fyret.

Videre langs kysten

Dún Laoghaire er startpunktet for en af Irlands smukkeste bynære vandreture: promenaden videre syd til Sandycove, forbi Joyce-tårnet og ind i Dalkey, en velhavende landsby med et middelalderligt bytårn, gode pubber og båd ud til Dalkey Island, hvor der græsser vildgeder. Derfra fører stien op ad Killiney Hill, hvor udsigten over Killiney Bay er blevet sammenlignet med Napolibugten – det er derfra, området har fået tilnavne som "Baljen af Napoli". Hele turen fra Dún Laoghaire til toppen af Killiney Hill tager 2-3 timer og ender ved en DART-station, så du kan tage toget tilbage.

Praktisk

DART-toget – Dublins kystbane – kører fra Dublin centrum (Connolly, Tara Street og Pearse) til Dún Laoghaire på ca. 20-25 minutter og videre til Sandycove/Glasthule, Dalkey og Killiney. Afgang typisk hvert kvarter, billet ca. 25-35 kr. hver vej, og Leap Card eller kontaktløst kort virker. Køreturen er i sig selv en attraktion, fordi sporet ligger klods op ad vandet på store dele af strækningen.

Byen kan sagtens ses på en halv dag, men fungerer også fint som base for et Dublin-besøg: værelser koster typisk 20-30 % mindre end i centrum, luften er friskere, og du er stadig en kort togtur fra Trinity College. Vejret er som resten af østkysten mildt og vekslende – Dublinbugten er faktisk en af Irlands tørreste egne, men vinden er sjældent fraværende. Læs mere om landet i vores guide til Irland.

Vores råd: Tag DART'en ud sidst på eftermiddagen, gå ud ad østmolen mens solen står lavt over bugten, kig ind i Joyce-tårnet, og spis i Dalkey bagefter – så har du set Dublins bedste side på fire timer og for prisen af en togbillet.