Hawaii er en kæde, og kæden har en retning. Under havbunden ligger et fast hotspot, hvor smeltet klippe trænger op, mens Stillehavspladen langsomt glider nordvestpå henover det. Resultatet er en række øer, hvor den sydøstligste er den yngste og stadig vokser, mens de nordvestlige er ældst, mest nedslidte og mest gennemskårne af kløfter. Når man rejser fra ø til ø, rejser man i virkeligheden gennem millioner af år.
Øerne fylder tilsammen 28.311 km² — omkring to tredjedele af Danmark — fordelt på otte hovedøer midt i Stillehavet, længere fra ethvert kontinent end nogen anden øgruppe på jorden. Mauna Kea på 4.207 meter over havet er det højeste punkt; regnet fra havbunden er det verdens højeste bjerg. Se også guiden til Hawaii og siden om kort og kortressourcer.
Øerne fra ung til gammel
Hawaiʻi, som alle kalder Big Island, er den yngste og næsten dobbelt så stor som de andre tilsammen. Her ligger de to kæmper, Mauna Kea og Mauna Loa, og her ligger Kīlauea, som stadig er aktiv. Øen er ung nok til, at store dele af den er bar lava, og gammel nok til at have regnskov på østsiden ved Hilo og sorte, hvide og grønne strande spredt langs kysten.
Maui er næststørst og består i praksis af to vulkaner bundet sammen af en lav slette. Den store er Haleakalā, hvis topområde ligger godt 3.000 meter oppe — man kører fra havets overflade op over skyerne på en formiddag og skifter fra badevejr til frostgrader undervejs.
Oʻahu er den mest befolkede. Honolulu ligger på sydkysten mellem to gamle, stærkt eroderede bjergkæder: Koʻolau i øst med den karakteristiske, lodrette grønne væg, og Waiʻanae i vest. Nordkysten er den, bølgerne kommer ind på om vinteren.
Kauaʻi er den ældste af de store og den mest gennemskårne. Vand har haft tid til at arbejde her: Waimea Canyon skærer dybt ned i øens vestside, og langs Nā Pali-kysten i nordvest står klipperne så stejlt i havet, at ringvejen simpelthen ikke kan lukkes — vejen ender i begge sider, og resten går man, sejler eller flyver.
Molokaʻi og Lānaʻi er små, stille og med langt færre besøgende. Niʻihau er privatejet, og Kahoʻolawe er ubeboet.
Passatvinden deler hver ø i to
Det vigtigste klimatræk gælder alle øerne: passatvinden kommer fra nordøst, presses op ad bjergene og taber sin fugt på vejen. Derfor er østsiden af hver ø grøn, våd og fuld af vandfald, mens vestsiden i læ er tør og solrig. Det er derfor Hilo ligger i regnskov og Kona i solskin på samme ø, og derfor hotellerne ligger, hvor de ligger.
Højden lægger et lag mere på: temperaturen falder støt opad, så mens kysten er 24-30 grader året rundt, kan der være frost på Mauna Kea og Haleakalā. Man skal pakke fleece til en tropeø.
Afstandene
Der er ingen broer og ingen færger mellem hovedøerne — man flyver. Til gengæld er flyvetiderne korte.
- Honolulu-Kahului på Maui tager omkring 35 minutter
- Honolulu-Kona eller Hilo på Big Island tager omkring 50 minutter
- Honolulu-Līhuʻe på Kauaʻi tager omkring 35 minutter
- Rundt om Oʻahu ad kystvejen er cirka 180 kilometer; Honolulu-North Shore er omkring 55 kilometer, godt en time
- Kona-Hilo tværs over Big Island er omkring 150 kilometer og to-tre timer, afhængigt af om man tager vejen over midten eller rundt om syd
- Vejen til Hāna på Maui er kun omkring 85 kilometer, men har flere hundrede sving og en lang række enkeltsporede broer — regn med to en halv til tre timer hver vej
En tommelfingerregel: én ø kræver mindst fire-fem dage, hvis man også vil andet end at køre.
Gode kortressourcer
- Nationalparkernes kort til Hawaiʻi Volcanoes og Haleakalā fås ved indgangen og viser hvilke veje og stier, der er åbne — det skifter med vulkanens aktivitet
- OpenStreetMap dækker vejnettet fint, men siger intet om, hvilke grusveje et almindeligt lejet køretøj må køre på
- Et vandrekort over Nā Pali og Kalalau er nødvendigt på papir, hvis du går den vej
Læg planen efter vindsiden. Vælger du bolig på øens østside, får du regnbuer og vandfald; vælger du vestsiden, får du sol. Det er samme ø og to forskellige ferier.
Se nøgletallene på fakta om Hawaii, og find flere rejsemål under Hawaii.