Rejseviden

Kort over Grønland

Indlandsisen, den smalle isfri kyst og byerne uden veje imellem

Grønland er verdens største ø, og næsten intet af den er til at bo på. Omkring 80 procent af de godt 2.166.000 km² ligger under indlandsisen — et sammenhængende panser, der på midten er flere kilometer tykt og trykker landet ned under sin egen vægt. Tilbage er en smal, isfri bræmme langs kysten, bredest i sydvest, næsten ikke eksisterende i nordøst. Det er dér, alle byer, alle bygder og alle rejsende befinder sig.

Øen er omkring halvtreds gange Danmarks areal, men befolkningen svarer til en dansk provinsby. Det egentlige forhold at forstå er ikke afstanden, men forbindelsen: der findes ingen veje mellem byerne. Se også guiden til Grønland og siden om kort og kortressourcer.

Isen, kysten og fjordene

Indlandsisen er landets midte og dets vejr. Den ligger som en flad, hvid kuppel, kolde vinde falder ned fra den mod kysterne, og hvor den møder havet, kælver den i gletsjere. Højeste punkt uden for isen er Gunnbjørn Fjeld i Østgrønland med 3.694 meter, Arktis højeste bjerg.

Vestkysten er den beboede side. Havet holdes åbent det meste af året af en varmere strøm, og derfor ligger langt de fleste byer her: Nuuk i syd-midten med omkring 20.000 indbyggere, Sisimiut lige nord for polarcirklen, og Ilulissat ved Diskobugten, hvor gletsjeren Sermeq Kujalleq skubber isbjerge ud i en fjord, der ligger på UNESCO's liste.

Sydgrønland omkring Qaqortoq og Narsaq er den grønne del: lave fjelde, fåreavl, birkekrat og de norrøne ruiner. Her er varmest og mest vindstille.

Østkysten er en anden verden. Storisen driver ned langs den fra Polhavet og lukker kysten en stor del af året. Der bor få tusinde mennesker på en kyststrækning længere end hele Norge, samlet omkring Tasiilaq i syd og Ittoqqortoormiit længere nord. Nord for dem ligger Nordøstgrønlands Nationalpark, verdens største, uden fastboende.

Det høje nord omkring Qaanaaq er tyndest befolket og sværest at nå, og her er slæden stadig et arbejdsredskab og ikke en oplevelse.

Afstandene

Man kan ikke køre fra by til by i Grønland. Vejnettet ender ved bygrænsen — den længste vej i landet forbinder en lufthavn med dens by, ikke to byer med hinanden. Alt andet foregår med fly, helikopter, skib eller slæde, og vejret afgør, om det bliver i dag.

  • København-Nuuk er cirka 3.500 kilometer og godt fire timers flyvning
  • Nuuk-Ilulissat er omkring 560 kilometer langs kysten. Flyet tager halvanden time med mellemlanding; kystruteskibet nordpå bruger et par døgn på den samme strækning og stopper undervejs
  • Nuuk-Sisimiut er cirka 320 kilometer, knap en time i fly eller et døgn med skib
  • Nuuk-Qaqortoq i syd er omkring 480 kilometer, og rejsen er sjældent direkte
  • Nuuk-Tasiilaq på østkysten er cirka 680 kilometer tværs over isen, men i praksis en hel rejsedag med fly til Kulusuk og båd eller helikopter videre
  • Sisimiut-Kangerlussuaq er den ene undtagelse: Arktisk Cirkel-ruten på omkring 160 kilometer til fods, otte til ti dage mellem hytterne
  • By til bygd er kort i kilometer og langt i timer. Helikopteren tager tyve minutter, båden et par timer, og begge dele aflyses i dårligt vejr

Lyset og årstiderne

Polarcirklen løber lige syd for Sisimiut, og nord for den står solen ikke ned midt om sommeren og ikke op midt om vinteren. Sommeren er kort og kølig: juni til august er tiden til vandring, hvaler, isfjorde og midnatssol, og det er også der, skibene sejler. Februar til april er den anden sæson — havisen ligger, hundeslæden kan køre nord for polarcirklen, lyset er tilbage, og nordlyset er stadig fremme om aftenen. November og december er mørke og giver mest mening, hvis det er netop mørket, man er kommet efter.

Gode kortressourcer

  • Papirkortene i 1:100.000 over vandreområderne — Nuuk-fjeldene, Arktisk Cirkel-ruten, Tasiilaq — er stadig standarden, og de findes ikke i en pålidelig digital udgave
  • OpenStreetMap er detaljeret inde i byerne og nærmest tom mellem dem. Det er ikke en fejl, der er bare ikke noget at kortlægge
  • Søkort og iskort er det, der faktisk styrer rejsen langs kysten, og som skibs- og bådførere planlægger efter
  • Satellitbilleder viser, hvor gletsjerfronten og isen står i år, når kortet er ældre end isen

Book ikke hjemrejsen dagen efter sidste udflugt. I Grønland planlægger man efter vejret, ikke efter kalenderen, og den rejsende, der har to dages luft, får en god tur ud af det samme vejrlig, som ødelægger naboens.

Se nøgletallene på fakta om Grønland, og find flere rejsemål under Grønland.

Mere i Grønland