Emiraterne er et lille land, der føles mindre, end det er. Alt ligger tæt, vejene er gode, og man kan køre fra den ene ende til den anden på en dag. Landet fylder 83.600 km², cirka dobbelt så meget som Danmark, men det meste er ørken, og næsten alle bor i en smal stribe langs kysten.
Geografien er enkel: en lang kyst mod Den Arabiske Golf i nord og vest, en flad sand- og grusørken indenfor, der stiger mod Rub al-Khali — Det Tomme Kvarter — i syd, og en bjergkæde, Hajar, der lukker landet af mod øst. Bag bjergene ligger en anden kyst, ud mod Omanbugten. Se også guiden til Forenede Arabiske Emirater og siden om kort og kortressourcer.
De fire landskaber
Golfkysten er landets rygrad. Her ligger byerne på en snor fra sydvest mod nordøst: Abu Dhabi på sin ø, derefter Dubai, Sharjah, Ajman, Umm al-Quwain og Ras al-Khaimah. Kysten er lav, med laguner, mangrove og sandbanker, og en stor del af det, der i dag er strand og havnefront, er anlagt. Vandet er lavt og meget varmt om sommeren.
Ørkenen indenfor skifter karakter, jo længere man kommer sydpå. Først grus og sparsomt krat, så de høje, rødlige klitter, der er billedet på landet. Længst mod sydvest ligger Liwa-oasen som en bue af palmelunde langs kanten af Rub al-Khali — det er herfra ørkenen for alvor begynder, og den fortsætter uafbrudt ind i Saudi-Arabien.
Al Ain ligger inde i landet ved den omanske grænse, en oaseby med kilder, dadelpalmer og et gammelt vandingssystem. Over byen rejser Jebel Hafeet sig som et enkeltstående kalkstensbjerg, som en snoet vej fører helt til toppen af.
Hajar-bjergene og østkysten. Kæden er bar, skarp og gennemskåret af tørre flodlejer, wadier, der fyldes i de sjældne regnskyl. Jebel Jais i Ras al-Khaimah når omkring 1.930 meter og er landets højeste punkt — og mærkbart køligere end kysten. Øst for bjergene ligger Fujairah ved Omanbugten, hvor vandet er dybere og klarere, og hvor dykningen er. Bemærk, at kortet her er kludret: Oman har enklaver inde i emiraterne, og Musandam-halvøen længst mod nord er omansk.
Afstandene
Motorvejene er brede og hurtige, og myldretiden ind og ud af Dubai er den eneste reelle forsinkelse.
- Dubai-Abu Dhabi er omkring 140 kilometer ad kystmotorvejen, halvanden time uden for myldretid
- Dubai-Al Ain er cirka 130 kilometer ind i landet, halvanden time
- Dubai-Fujairah på østkysten er omkring 130 kilometer gennem bjergene, halvanden til to timer
- Dubai-Ras al-Khaimah er cirka 115 kilometer nordpå, halvanden time
- Abu Dhabi-Liwa er omkring 250 kilometer sydpå — to-tre timer, og den sidste del er ren ørken
Konsekvensen er behagelig: man kan bo ét sted og se hele landet i dagsture. De fleste vælger Dubai eller Abu Dhabi som base og kører ud.
Varmen bestemmer alt
Fra maj til september er kysten brændende og fugtig, og luftfugtigheden gør de høje temperaturer værre, end tallene antyder. Livet flytter indendørs, og ørkenturene giver ingen mening. Fra november til marts er vejret til gengæld nærmest ideelt: tørt, solrigt og behageligt, med kolde nætter i ørkenen og i bjergene. Regn falder sjældent, men når den kommer, kommer den voldsomt, og wadierne kan gå fra tørre til farlige på en time.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er detaljeret i byerne og langs motorvejene. Til gengæld ændrer nye bydele og veje sig hurtigere, end kortet opdateres — tjek datoen, hvis noget ser mærkeligt ud
- Emiraternes vejnummerering er den nemmeste navigationsnøgle: lær E11 langs kysten at kende, så giver resten af nettet sig selv
- Et terrænkort over Hajar er nyttigt, hvis du kører i bjergene eller går i wadierne, hvor vejskilte er få
Book bilen frem for turene. Landet er lille nok til, at man kan se ørkenen, bjergene og begge kyster på få dage — hvis man selv kører.
Se nøgletallene på fakta om Forenede Arabiske Emirater, og find flere rejsemål under Forenede Arabiske Emirater.