Brasilien er et af verdens mest urbaniserede lande: over otte ud af ti brasilianere bor i by, og de bor næsten alle sammen langs kysten. Portugiserne anlagde deres havne ved Atlanterhavet og bevægede sig kun langsomt indad, og fem hundrede år senere ligger byrækken stadig som en kæde fra Porto Alegre i syd til Belém ved Amazonas' munding.
Landsdelene er meget forskellige. Sydøst – São Paulo, Rio de Janeiro, Belo Horizonte – rummer godt halvdelen af befolkningen og næsten hele industrien. Nordøsten om Salvador, Recife og Fortaleza er fattigere, varmere hele året og den mest afrikansk prægede del af landet, med musik, mad og religion at følge derefter. Syden omkring Curitiba, Florianópolis og Porto Alegre blev bosat af tyske og italienske indvandrere, har årstider og ligner til tider Mellemeuropa med palmer. Og nordpå ligger Amazonas, hvor Manaus og Belém er storbyer midt i regnskoven, kun forbundet med omverdenen ad flod og luftvej.
Brasília midt i landet er undtagelsen: en hovedstad bygget fra grunden i 1950'erne netop for at trække landet væk fra kysten. Få det store billede i guiden til Brasilien, og se afstandene på kortet over Brasilien.
De store byer
Rio de Janeiro
Rio de Janeiro er den by, folk rejser til Brasilien for. Christusfiguren på Corcovado, Sukkertoppen over indsejlingen, Copacabana og Ipanema, og bag det hele bjerge og regnskov, der går helt ned i byen. Centro rummer koloniarkitektur og det moderne havneområde, Santa Teresa er kunstnerkvarteret på bakken, og Lapa er nattelivet. Byen har omkring 6,7 millioner indbyggere og betydelige sociale skel, som man mærker, også som turist. Fire til fem dage.
São Paulo
Landets største by med over 12 millioner i selve byen og godt det dobbelte i storbyområdet – Sydamerikas økonomiske centrum og en by uden nogen åbenlys turistseværdighed. Man kommer for andet: kunstmuseet MASP på Avenida Paulista, det japanske kvarter Liberdade, restaurantlivet i Jardins og Vila Madalena, og et natteliv og musikliv, der er landets bedste. Byen er grå, enorm og trafikeret, men de, der giver den tre dage, bliver sjældent skuffede.
Brasília
Hovedstaden med omkring 2,8 millioner indbyggere er et enkelt stort arkitektureksperiment: Lúcio Costas byplan i form af et fly og Oscar Niemeyers hvide betonbygninger langs den monumentale akse. Katedralen, kongresbygningen og udenrigsministeriet er verdensarkitektur. Til gengæld er byen bygget til biler og ikke til fodgængere, og der er intet gadeliv at tale om. En dag eller to, gerne som mellemlanding.
Salvador
Bahias hovedstad og Brasiliens første hovedstad, den mest afrobrasilianske by i landet. Pelourinho på den øvre bydel er brolagt barok i pastelfarver med capoeira på pladserne og trommekorps om aftenen; elevatoren Lacerda forbinder den med den nedre by ved havnen. Candomblé, acarajé og byens egen karneval gør Salvador til den kulturelt rigeste af de store byer. Vær opmærksom på, at tyveri er udbredt i de centrale kvarterer om aftenen.
Recife og Olinda
Recife er nordøstens største by, bygget på øer og kanaler med et restaureret havnekvarter, Recife Antigo. Fem kilometer nordpå ligger Olinda, en lille, bakket koloniby med kirker, kunstnerværksteder og udsigt tilbage over storbyen. De to hænger sammen, og de fleste bor i Olinda og tager ind til Recife. Sammen er de landets bedste karnevalsby efter Rio og Salvador.
Fortaleza
Ceará-kystens millionby med lange bystrande og et af Brasiliens mest livlige, uturistede natteliv. Byen selv er moderne og uden større historie, men kysten øst og vest for den – Canoa Quebrada, Jericoacoara – er klitlandskaber med vind og lagune, og Fortaleza er porten dertil.
Belo Horizonte
Minas Gerais' hovedstad, en planlagt by i bjergene med godt køkken og et venligt tempo. Selve byen er værd en dag; det egentlige mål er de gamle guldbyer i oplandet, især Ouro Preto halvanden time sydpå, hvor barokke kirker og stejle brostensgader står, som da guldet blev gravet frem. Tiradentes og Mariana er af samme slags.
Curitiba
Sydens mest velfungerende by, kendt for sin busbaserede kollektive trafik og sine parker – en by, byplanlæggere rejser til. For almindeligt rejsende er den mest en behagelig overnatning og startsted for togturen ned ad Serra do Mar til kysten, en af Sydamerikas smukkeste banestrækninger.
Porto Alegre
Rio Grande do Suls hovedstad ved lagunen Guaíba, sydligst blandt de store byer. Gaúcho-kultur, churrasco-grill, mate-te og et køligere klima med rigtige årstider. Byen er udgangspunkt for vindistriktet Vale dos Vinhedos og for jesuitermissionerne mod vest.
Amazonas og nord
Manaus
Storby på halvanden million midt i regnskoven, tusind kilometer fra havet og uden vejforbindelse sydpå. Gummiboomet efterlod operahuset Teatro Amazonas i italiensk marmor, og havnen er stadig knudepunkt for hele flodsystemet. Lige uden for byen mødes den sorte Rio Negro og den lerbrune Solimões og løber side om side uden at blande sig. Manaus er først og fremmest afrejsested for flodture og lodges i skoven.
Belém
Ved Amazonas' munding, ældre og mere portugisisk end Manaus. Markedet Ver-o-Peso ved vandet er Latinamerikas største frilandsmarked, og køkkenet med tucupi, jambu og açaí er landets mest usædvanlige. Øen Marajó over for byen er på størrelse med Schweiz. En by, der belønner to dage.
Kystbyer og mindre byer
- Paraty – koloniby mellem Rio og São Paulo, hvor de brolagte gader oversvømmes ved højvande og bilerne er forvist. Bugten har øer og vandfald i baglandet; en af de smukkeste småbyer i landet
- Florianópolis – på øen Santa Catarina i syd, med over fyrre strande, azoreanske fiskerlandsbyer og surf. Argentinernes og brasilianernes egen sommerferieby
- Búzios – halvø med bugte et par timer øst for Rio, elegant og dyrere end resten af kysten
- Natal og João Pessoa – nordøstlige kystbyer med klitter, rev og rolige strande, mest besøgt af brasilianere
- São Luís – koloniby i nord med portugisiske kaklede facader, og indgang til klitterne i Lençóis Maranhenses
- Foz do Iguaçu – ikke en by man kommer for, men den man bor i, når man skal se Iguaçu-vandfaldene ved grænsen til Argentina og Paraguay
Sådan binder du dem sammen
Brasilien er næsten 200 gange Danmark, og afstandene afgør alt. Rio til São Paulo er den eneste virkelig korte strækning mellem to store byer: cirka 45 minutter i luften eller seks timer i bus. Alt andet er langt – Rio til Salvador er to timers flyvning, Rio til Manaus fire, og bussen mellem landsdelene tager døgn.
Der er stort set ingen persontog, så indenrigsfly er den praktiske løsning, og busnettet dækker resten med gode natbusser mellem nabobyer. En fornuftig to-ugers rejse er Rio, en nordøstlig by som Salvador eller Recife med Olinda, og eventuelt Iguaçu eller Amazonas – ikke mere. Paraty ligger godt som fire dages afbræk mellem Rio og São Paulo.
Vores råd: Tag Rio først, men lad rejsen slutte i nordøsten. Salvador og Olinda giver den brasilianske kultur, man husker, længe efter udsigten fra Corcovado er blevet til et fotografi.
Se mere i guiden til Brasilien og på kortet over Brasilien.