Usbekistan er et ørkenland med grønne striber i. Landet fylder 447.400 km² – cirka ti gange Danmark – og midten er Kyzylkum, "den røde sand", en ørken på størrelse med et mellemstort europæisk land. Uden om den ligger alt beboet, og det af én grund: vandet.
To floder deler landet. Amu-Darja løber langs den sydlige grænse mod Afghanistan og Turkmenistan, Syr-Darja gennem øst og nord, og imellem dem den mindre, men historisk vigtigste, Zeravshan. På den ligger både Samarkand og Bukhara – oaser på en flod, der ikke når frem til noget hav, men sygner hen i sandet.
Usbekistan er dobbelt indlandsland: man skal krydse mindst to grænser for at nå havet. Højeste punkt er Khazret Sultan, 4.643 m, på grænsen mod Tadsjikistan. Se også guiden til Usbekistan og siden om kort og kortressourcer.
Oasekæden – og hvorfor byerne ligger der
Silkevejen gik ikke gennem ørkenen, men langs kanten, fra vandsted til vandsted. Derfor ligger landets hovedattraktioner på en næsten lige linje.
Tasjkent ligger i øst ved foden af Tian Shan, hvor smeltevandet kommer ned — landets største og mest moderne by, med metro og brede boulevarder.
Samarkand ligger på Zeravshan midtvejs mellem bjergene og ørkenen – knudepunktet, hvor ruterne fra Persien, Indien og Kina mødtes.
Bukhara ligger længere nede ad floden, tættere på ørkenen og med en gammel by, der har bevaret formen: en tæt klump lerhuse omkring dammene og handelskuplerne.
Khiva ligger i vest i Khorezm-oasen ved Amu-Darja, adskilt fra resten af landet af et par hundrede kilometer sand. Den ringmurede kerne, Itchan Kala, står som et lukket hele — der var ikke plads at vokse ud i.
Bjerge, dal og ørken
Øst er grøn og høj. Udløberne af Tian Shan og Pamir-Alay rejser sig lige uden for Tasjkent med bjergsøer og kølig luft. Bag dem ligger Fergana-dalen, en bred, frugtbar sænkning med Syr-Darja igennem – landets tættest befolkede område, lukket inde af bjerge på tre sider og kun tilgængelig gennem et pas eller en tunnel. Dalen deles med Kirgisistan og Tadsjikistan i et indviklet grænseforløb.
Midt og nord er ørken og steppe. Mellem Samarkand og Bukhara ligger Nurata-bjergene som en lav ryg, og nord for dem Aydarkul-søen med de fleste jurtelejre.
Vest er Karakalpakstan, landets tørreste og fattigste del. Her lå Aralsøen, skrumpet dramatisk, fordi vandet fra Amu-Darja og Syr-Darja ledes ud på bomuldsmarkerne, før det når frem. I Moynaq, engang havneby, står fiskerbådene i sandet langt fra vandet. Nukus er regionens by.
Afstandene
Højhastighedstoget Tasjkent–Samarkand–Bukhara har gjort den klassiske rute let. Vest for Bukhara er det stadig vej og ørken.
- Tasjkent–Samarkand er omkring 300 kilometer. Hurtigtoget tager cirka to timer, bilen fire-fem
- Samarkand–Bukhara er omkring 270 kilometer, halvanden til to timer med tog
- Bukhara–Khiva er omkring 450 kilometer tværs over Kyzylkum. Sæt seks-syv timer af i bil; vejen er lige, tom og ensformig. Der går også tog på strækningen
- Khiva–Nukus er omkring 180 kilometer nordpå, to-tre timer
- Nukus–Moynaq er omkring 200 kilometer videre ud i det tørlagte søbassin – en lang dagstur
- Tasjkent–Fergana er omkring 300 kilometer over Kamchik-passet, fire-fem timer i bil. Der går også tog gennem bjergtunnelen
Vil man helt til Aralsøen, skal der lægges tre-fire dage til, mest i bilen.
Et klima uden hav til at dæmpe det
Tørt fastlandsklima i ren form: meget varme somre, kolde vintre og lidt nedbør. Uden hav svinger temperaturen kraftigt over både år og døgn – ørkennatten er køligere, end eftermiddagen antyder.
Juli og august ligger over fyrre grader på oaseruten, uden skygge mellem byerne. April-maj og september-oktober er de rigtige måneder: behagelig varme, klar luft og enten forår i Fergana eller høst og meloner i markederne.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er bedst på byernes gadenet og de mindre veje ud til jurtelejre og gravmæler. Hent området offline
- Et bykort over de gamle bydele i Samarkand, Bukhara og Khiva er mere brugbart end telefonen mellem monumenterne – gaderne i Bukhara er et net uden logik
- Et jernbanekort er i praksis rejseplanen: togene forbinder de byer, du skal bruge, og er hurtigere end vejen
Læg ruten som en lige linje fra øst mod vest og tag toget, hvor det kører. Usbekistans afstande er ørken – der er intet undervejs, du fortryder at have kørt forbi.
Se nøgletallene på fakta om Usbekistan, og find flere rejsemål under Usbekistan.