Tuvalu er et af de lande, hvor kortets målestok bedrager. Landet strækker sig over flere hundrede kilometer af det vestlige Stillehav, men selve landjorden fylder kun 26 km² — mindre end en dansk kommune — fordelt på ni atoller og øer. Resten er hav. Statens havområde er blandt de største i forhold til landarealet i verden, og det er fiskerilicenserne i det hav, landet i høj grad lever af.
Det andet tal, der forklarer Tuvalu, er højden. Højeste punkt ligger omkring 4,6 meter over havet, og det meste ligger lavere. Der er ingen bakker, ingen floder og intet grundvand, man kan drikke — regnvand opsamlet fra tagene er kilden. Det gør landet til et af de mest udsatte i verden over for stigende havniveau. Se også guiden til Tuvalu og siden om kort og kortressourcer.
Øerne
Øerne ligger som en kæde fra nordvest mod sydøst og falder i to typer.
De egentlige atoller — Funafuti, Nukufetau, Nukulaelae og Nui — er ringe af koral omkring en lagune. Ringen er brudt i mange småøer, motu, med passager imellem, hvor havvandet løber ind og ud. Det er på ringen, folk bor; laguner er landets egentlige gårdspladser.
Revøerne — Nanumea, Niutao, Nanumaga, Vaitupu og Niulakita — har ingen eller kun lukket lagune. Vaitupu har det største landareal af dem alle, og Niulakita længst mod syd er den mindste og sidst bosatte.
Funafuti er midtpunktet og eneste sted med lufthavn. Lagunen er stor nok til, at man ikke kan se den modsatte side i disen, og landringen omkring den er ekstremt smal — på hovedøen Fongafale er der steder, hvor der er under tyve meter fra lagunestrand til oceanstrand, og hvor man kan se begge dele på én gang. Landingsbanen fylder en betydelig del af øens bredde og bruges som boldbane og mødested, når der ikke er fly.
Der er ingen bjerg, der kan give læ, og ingen bugt, der kan give ly. Vejret kommer fra alle sider.
Afstandene
Transporten er fly udefra og skib indenrigs. Der findes ingen anden måde.
- Suva på Fiji-Funafuti er omkring tre timers flyvning, med få afgange om ugen. Det er den normale indgang til landet
- Funafuti-Vaitupu er cirka 120 kilometer nordvest, en nat med skib
- Funafuti-Nukufetau er den korteste skibstur mellem to atoller, nogle få timer
- Funafuti-Nanumea længst mod nordvest er flere hundrede kilometer og tager flere døgn med skib
- En hel rundtur med statsskibet til alle de ydre øer tager en uge eller mere, afhængigt af vejr og last
- Rundt om Fongafale på knallert eller cykel tager under en time; øen er lang og smal
Den praktiske konsekvens: man besøger ikke de ydre øer som en udflugt. Skibet sejler efter sin egen plan, og kommer man med, bliver man, til det vender tilbage.
Vejret og vandet
Klimaet er tropisk og fugtigt hele året med små temperaturudsving. Regntiden løber fra november til april, hvor vestlige vinde bringer byger og af og til tropiske cykloner; maj-oktober er tørrest og roligst og den tid, man normalt rejser i.
Det vigtigste fænomen er ikke regnen, men springfloderne. Ved de højeste tidevand trænger havvandet op gennem den porøse koralgrund midt inde på øerne — vandet kommer nedefra, ikke ind fra kysten — og lægger sig i pytter på veje og i haver. Det er den mest konkrete måde at forstå, hvad et par centimeters havstigning betyder her.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap dækker Funafuti rimeligt med vejen langs Fongafale og bebyggelsen, men de ydre øer er kortlagt sparsomt
- Søkort over det vestlige Stillehav er den mest præcise kilde til atollernes form, passagerne ind i lagunerne og revkanterne — også hvis man kun skal med skibet
- Satellitbilleder er ofte mere brugbare end kort her, fordi kystlinjerne flytter sig, og fordi man kan se, hvor smalt landet faktisk er
Rejs med skibets rytme og ikke med din egen kalender. Det eneste, der virkelig planlægger en rejse i Tuvalu, er fragtplanen og vejret.
Se nøgletallene på fakta om Tuvalu, og find flere rejsemål under Tuvalu.