Rejseviden

Kort over Turkmenistan

Karakum i midten, bjerge i syd, Amu Darja i øst og oaserne imellem

Turkmenistan er et ørkenland med en kant. Karakum — den sorte sand — dækker omkring 80 procent af landet som en enorm, næsten tom flade i midten. Alt, hvad der lever, ligger langs kanterne: i bjergfoden mod syd, langs floden i øst, ved havet i vest. Derfor ligger landets byer på en snor, og derfor bliver rundrejsen en linje snarere end en sløjfe.

Landet fylder 488.100 km² — cirka 11 gange Danmark. Højeste punkt er Ayrybaba i Kugitang-bjergene på 3.139 meter helt ude i det sydøstlige hjørne. Se også guiden til Turkmenistan og siden om kort og kortressourcer.

Ørkenen og dens kanter

Karakum er ikke klitørken hele vejen, men en blanding af sandrygge, gruspletter og saltsænkninger med spredt buskvegetation. Den er praktisk talt ubeboet, og vejen tværs over den er landets ensomste strækning. Midt ude i den ligger Darvaza, gaskrateret, der har brændt i årtier — et hul i sandet uden noget omkring sig, hvilket er en stor del af virkningen.

Kopet Dag er bjergkæden langs den sydlige grænse mod Iran. Den fanger den smule nedbør, der falder, og sender den ned i en stribe kilder og floder ved foden. Det er i den stribe, Asjkhabad ligger — bygget op ad bjergene, med ørkenen få kilometer nordpå. Lige uden for byen ligger ruinerne af Nisa, partherrigets gamle hovedstad, af samme grund: der var vand.

Øst er flodlandet. Amu Darja, Centralasiens store flod, løber op langs den østlige grænse mod Uzbekistan og har givet oaserne deres vand. Det er her, landets to største historiske steder ligger: Merv ved Mary, en af middelalderens største byer på Silkevejen, og længere nordpå Konye-Urgench nær grænsen. Karakum-kanalen, en af verdens længste kunstvandingskanaler, trækker vand fra Amu Darja vestpå gennem ørkenen til Mary og videre mod Asjkhabad — den har gjort bomuldsdyrkningen mulig og er en del af forklaringen på, at Aralsøen skrumpede.

Vest ender ved Det Kaspiske Hav, hvor Turkmenbashi er havneby og færgeforbindelse mod Kaukasus. Landskabet her er saltsteppe og lave plateauer, og længere nordpå ligger den store sænkning Garabogazköl, en næsten afsnøret bugt med ekstremt salt vand.

Afstandene

Vejen fra Turkmenbashi i vest til grænsen i øst er landets rygrad, og den er lang.

  • Asjkhabad-Mary er omkring 350 kilometer østpå, fem-seks timer i bil
  • Mary-Merv er kun en snes kilometer — ruinbyen ligger lige uden for byen
  • Mary-Turkmenabat er cirka 300 kilometer videre mod nordøst
  • Asjkhabad-Darvaza er omkring 260 kilometer nordpå, og regn med fire timer, fordi de sidste kilometer ud til krateret er sand
  • Asjkhabad-Turkmenbashi er cirka 560 kilometer vestpå — en meget lang dag i bil, og de fleste flyver
  • Asjkhabad-Konye-Urgench i nord er en dags kørsel tværs gennem ørkenen

Indenrigsfly binder de fire-fem store byer sammen og sparer hele dage. Regn med, at der er meget lidt mellem byerne: tankstationer, værksteder og steder at spise ligger i oaserne, ikke på strækningen.

Varmen og vandet

Klimaet er ekstremt ørkenklima. Somrene er brændende — Karakum og de sydøstlige lavlande hører til de varmeste steder i Centralasien — og vintrene er kolde med frost og enkelte snefald. Nedbøren er meget lille og falder mest om foråret.

April-maj og september-oktober er derfor de eneste rigtigt behagelige måneder. Om foråret bliver ørkenen kortvarigt grøn, og bjergene i Kopet Dag og Kugitang er på deres bedste. Om sommeren er selv skyggen varm.

Alt vand kommer enten fra bjergene i syd eller fra Amu Darja i øst, og det gør kunstvandingen til landets vigtigste infrastruktur — mere synlig i landskabet end nogen by.

Gode kortressourcer

  • OpenStreetMap er det bedste frit tilgængelige kort og dækker hovedvejene og bykernerne rimeligt; hent offline, for dækningen ude i ørkenen er ikke til at regne med
  • Et oversigtskort over Centralasien er nyttigt, fordi rejsen til Turkmenistan næsten altid indgår i en større rute gennem Usbekistan eller over Det Kaspiske Hav
  • Sporet ud til Darvaza står på kortene, men ikke som det ser ud i virkeligheden. Sand flytter sig, og kørsel derude foregår med firehjulstræk og en chauffør, der kender stedet

Regn med at rejsen her er en linje: vest-øst eller øst-vest. Landet er ikke bygget til afstikkere, og ørkenen i midten er ikke en genvej.

Se nøgletallene på fakta om Turkmenistan, og find flere rejsemål under Turkmenistan.