Sydkorea er en halvø, der i praksis fungerer som en ø. Landgrænsen mod nord er lukket, så alt kommer ind og ud ad luften eller havet, og rejsen begynder næsten altid i Seoul eller Busan. Det andet, man skal vide, er, at over 60 procent af landet er bjerge, og at de ligger skævt: højt langs østkysten, faldende mod vest.
Landet fylder 100.363 km² — omkring 2,3 gange Danmark. Højeste punkt er vulkanen Hallasan på øen Jeju, 1.947 meter. På fastlandet er det bjergene i Taebaek-kæden og Jirisan i syd, der bærer landskabet. Se også guiden til Sydkorea og siden om kort og kortressourcer.
Skævheden fra øst til vest
Taebaek-kæden løber ned langs østkysten som en rygrad. Den gør østsiden stejl: bjergene går næsten i havet, kysten er ret, og der er kun en smal stribe land til byer som Sokcho og Gangneung. Seoraksan, landets mest besøgte bjergområde, ligger her, og det gør skisportsstederne også.
Vestsiden er det modsatte. Landet falder jævnt ud i sletter og brede floddale, og kysten er en tidevandskyst med enorme mudderflader, vadeområder og tusinder af øer. Forskellen mellem høj- og lavvande er blandt de største i verden: havnene i vest ligger bag sluser, og nogle øer kan gås til ved lavvande.
Floderne følger samme skævhed, fordi de springer ud tæt på østkysten og løber vestpå eller sydpå: Han gennem Seoul og ud i Gulehavet, Geum gennem det vestlige midtland, og Nakdong, den længste, ned gennem sydøst og ud ved Busan. Sletterne langs dem er landets landbrugsjord og tættest befolkede egne.
Sydkysten er en sønderskåret skærgårdskyst med bugter, sunde og et mylder af øer — Hallyeo-området mellem Busan og Yeosu er det tydeligste eksempel. Havet er lunere her, og fiskeri og akvakultur fylder landskabet.
Jeju ligger omkring 90 kilometer syd for fastlandet og er en helt anden geologi: en skjoldvulkan med lavarør, kraterkegler og sort sten, mildere klima og sin egen dialekt.
Byerne ligger, hvor sletterne er. Seoul i nordvest ved Han-floden, kun omkring 50 kilometer fra den demilitariserede zone, hvilket forklarer meget ved landets indretning. Busan i sydøst ved Nakdongs munding. Imellem dem løber korridoren med Daejeon og Daegu — og det er præcis den linje, lyntoget følger.
Afstandene
Togene gør landet lille. KTX-lyntoget er den normale måde at rejse mellem byer, og bil er sjældent værd at leje, medmindre man skal ud i bjergene eller på Jeju.
- Seoul-Busan er omkring 420 kilometer, og lyntoget tager cirka 2 timer og 40 minutter
- Seoul-Gangneung på østkysten tager omkring 2 timer med lyntog gennem bjergene
- Seoul-Gyeongju, den gamle hovedstad i sydøst, tager ligeledes omkring 2 timer
- Seoul-Jeonju er cirka en time og tre kvarter
- Seoul-Jeju er en flyvetur på omkring en time — en af verdens travleste flyruter
- Busan-Jeju kan også sejles, men flyet tager under en time
- Seoul-den demilitariserede zone er omkring 55 kilometer nordpå, en lille times kørsel
Kun i bjergene i øst bliver afstandene langsomme: vejene snor sig, og en tur på tværs af Taebaek tager længere tid, end kortet antyder.
Fire årstider, tydeligt adskilt
Klimaet er tempereret med fire markante årstider. Kirsebærblomsterne ruller nordpå fra Jeju og sydkysten i slutningen af marts til Seoul i begyndelsen af april. Sommeren er varm og meget fugtig, og jangma, regntiden, ligger typisk i juli; sensommeren kan give enkelte tyfoner, der rammer sydkysten hårdest.
Efteråret er den bedste tid: tørt, klart og med løvfald, der modsat kirsebærblomsterne ruller sydpå — det begynder i bjergene i nordøst i oktober og når sydkysten i november. Vinteren er kold og tør med vind fra Sibirien, mest markant i nord og øst; Jeju og sydkysten er mildere.
Gode kortressourcer
- Koreanske kort-apps er nødvendige, fordi de internationale alternativer er stærkt begrænsede af gamle sikkerhedshensyn — hent en lokal, før du rejser
- Nationalparkkort fås ved indgangene til Seoraksan, Jirisan og de andre parker og viser rutetider og de porte, der lukker om eftermiddagen
- En oversigt over togruterne viser, at landet i praksis er én lang korridor fra Seoul til Busan med afstikkere til hver side
Planlæg efter togene og lad bilen stå. Det, der ikke kan nås med KTX og en bus, er som regel bjerge — og dem går man alligevel ind i til fods.
Se nøgletallene på fakta om Sydkorea, og find flere rejsemål under Sydkorea.