Surinam er let at forstå på kortet og svært at rejse i. Landet fylder 163.820 km², cirka fire gange Danmark, og er Sydamerikas mindste land — men over 90 procent af det er regnskov, og næsten hele befolkningen bor i en smal stribe langs Atlanterhavet. Trækker man en streg 50 kilometer inde i landet, ligger stort set alt, hvad der hedder byer, veje og landbrug, nord for den.
Det andet træk er floderne. De løber alle sammen nord fra det indre højland ud i havet, parallelt som ribberne i et blad, og to af dem danner landets grænser: Corantijn mod Guyana i vest og Marowijne mod Fransk Guyana i øst. Der er ingen veje på tværs inde i landet, så floderne er vejene. Se også guiden til Surinam og siden om kort og kortressourcer.
Tre bånd
Kystsletten er flad, lerholdig og gennemskåret af kanaler og digerede polderområder, som nederlænderne anlagde til plantagedrift. Kysten er ikke sandstrand, men mudder: havstrømmen langs Sydamerikas nordkyst fører slam fra Amazonas hele vejen op, og det lægger sig her som mangrovekyst og mudderbanker. Det er grunden til, at man ikke kommer til Surinam for at bade.
Paramaribo ligger ved Suriname-flodens bred et stykke inde fra mundingen, hvor floden stadig er bred nok til skibe, men beskyttet mod havet. Den gamle bykerne af hvide trætræhuse er på UNESCOs verdensarvsliste. På den anden side af floden ligger Commewijne med de gamle plantager, der nås med båd eller ad vejen rundt.
Savannebæltet er en tør, sandet zone lige syd for kystsletten. Her ligger den internationale lufthavn, og her ligger Jodensavanne, resterne af en gammel jødisk plantagebosættelse ved floden.
Det indre er Guyanaskjoldet: en meget gammel, hård klippeplade dækket af uafbrudt regnskov, med enkelte nøgne granitkupler stikkende op over trætoppene. Voltzberg i det centrale naturreservat er den kendteste af dem, nås fra Raleighvallen ved Coppename-floden. Juliana Top, landets højeste punkt i 1.230 meter, ligger midt i den skov, som ingen vej fører til. Tættere på kysten ligger Brownsberg som et plateau, man kan køre til på en dag, og lige ved det den store opdæmmede sø, der blev skabt, da Suriname-floden blev spærret — den dækker et areal, der på kortet ser ud som en indsø med hundredvis af døde træer stikkende op.
Afstandene
Én øst-vest-vej følger kysten. Alt andet er flod eller fly.
- Paramaribo-Albina ved den franske grænse er omkring 150 kilometer østpå, tre timer, og derfra går båden over floden til Saint-Laurent
- Paramaribo-Nieuw Nickerie i vest er cirka 230 kilometer, fire timer ad kystvejen
- Paramaribo-Brownsberg er omkring 130 kilometer sydpå, hvoraf den sidste strækning er grus op på plateauet — regn med tre timer
- Paramaribo-Galibi ved Marowijnes munding, hvor havskildpadderne lægger æg, går med bil til Albina og derefter halvanden time i båd
- Det dybe indre — lodgerne ved de øvre floder — nås med små fly fra Paramaribo på under en time eller med korjaal opad floden over flere dage
Det praktiske resultat: rejsen bliver enten kystnær og til at køre, eller en flyvetur ind i skoven, hvor man bliver liggende nogle dage. Der er ikke noget imellem.
To regntider
Klimaet er ækvatorialt og varmt året rundt, men nedbøren kommer i to omgange: en kort regntid omkring december-februar og en lang, kraftigere fra april til august. Mellem dem ligger de tørre vinduer — februar-april og september-november — og det er dem, man rejser i, ikke fordi varmen er mindre, men fordi floderne er farbare og stierne til at gå på.
Luftfugtigheden er høj hele året. I skoven betyder det, at en vandring på få kilometer koster mere, end tallet antyder.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap dækker Paramaribo og kystvejen fint. Syd for savannebæltet er kortet næsten tomt, og det er korrekt gengivet virkelighed
- Flod- og lodgekort fra arrangøren er den reelle navigation i det indre. Stryg og sandbanker flytter sig med vandstanden, og det er bådføreren, ikke kortet, der ved hvor de er
- Et satellitbillede siger mere om landet end noget vejkort: den grønne flade med floderne som lyse streger er hele forklaringen på rejsen
Vælg ét sted i det indre og bliv der i tre-fire dage. Transporten dertil er dyrere i tid end opholdet, og det er først efter et par dage, at skoven begynder at vise noget.
Se nøgletallene på fakta om Surinam, og find flere rejsemål under Surinam.