Saudi-Arabien fylder det meste af Den Arabiske Halvø — omkring 2.150.000 km², eller cirka halvtreds gange Danmark — og har ikke én eneste flod, der løber året rundt. Alt vand kommer fra regn, der forsvinder i wadier, fra grundvand og fra afsaltet havvand. Det er den kendsgerning, man skal holde fast i, når man ser på kortet: byerne ligger ikke ved floder, men ved oaser, ved kysten, ved passene og ved handelsvejene.
Landet hælder fra vest mod øst. Langs Rødehavet rejser bjergene sig brat og når i Jabal Sawda i Asir op i omkring 3.000 meters højde; derfra falder landet langsomt gennem plateauer og ørken ned mod Den Persiske Golf. Se også guiden til Saudi-Arabien og siden om kort og kortressourcer.
Fra kyst til kyst
Tihama er den smalle, hede kystslette langs Rødehavet. Bag den står Hijaz-bjergene mod nord og Asir-bjergene mod syd som en næsten sammenhængende væg. Asir er landets grønne undtagelse: bjergene fanger fugtighed nok til rigtig regn, terrassemarkerne klatrer op ad skråningerne, og luften omkring Abha er kølig, når resten af landet er glohedt.
Nejd er det centrale plateau, hvor Riyadh ligger i omkring 600 meters højde. Gennem det buer Tuwaiq-skrænten, en flere hundrede kilometer lang kalkstenskant, der falder lodret af mod vest — den kant, man kender som Verdens Ende nordvest for hovedstaden.
Ørkenerne ligger som et bælte hele vejen rundt om Nejd. An-Nafud i nord er rødligt sand; Rub al-Khali i syd — Det Tomme Kvarter — er verdens største sammenhængende sandørken med klitter, der kan nå flere hundrede meters højde; og Dahna, en smal sandkorridor, forbinder de to i en bue øst om plateauet.
Nordvest er landets mest usædvanlige landskab. Omkring AlUla står sandstensklipper som isolerede blokke på ørkenbunden, og det er her, de nabatæiske gravmonumenter er hugget ind i klippen — samme kultur og samme stenhuggerkunst som i Petra, men på den anden side af ørkenen.
Østprovinsen langs Golfen er flad, lav og olielandet: Dammam, Dhahran og den store oase ved al-Ahsa, som er en af de største palmeoaser i verden.
To byer i vest har særlig status: Mekka og Medina er islams hellige byer, og Mekka er lukket for ikke-muslimer. Vejskiltene uden for byen deler trafikken i to, og det er værd at kende, hvis man kører selv.
Afstandene
Landet er så stort, at indenrigsfly er normen. Kørslerne findes, men de er lange og ensformige.
- Riyadh-Jeddah er omkring 950 kilometer tværs over halvøen — knap to timer i luften, ti-elleve timer ad motorvejen
- Jeddah-Mekka er omkring 80 kilometer, cirka en time
- Jeddah-Medina er omkring 420 kilometer nordpå; hurtigtoget langs kysten gør turen på omkring to timer
- Jeddah-AlUla er omkring 680 kilometer, syv-otte timer ad vej, eller en kort flyvetur
- Riyadh-Abha i Asir-bjergene er omkring 950 kilometer sydvest
- Riyadh-Verdens Ende er omkring 90 kilometer, hvoraf det sidste stykke er grusspor og kræver firehjulstræk
Varmen og vinterhalvåret
Klimaet er ørkenklima, og sommeren er ikke til at spadsere i: de centrale og østlige dele når temperaturer, hvor udendørs ophold midt på dagen er urealistisk, og fugtigheden ved Golfen gør det værre. November-marts er derfor sæsonen, og det gælder især AlUla og ørkenlandskaberne, som først bliver behagelige i vinterhalvåret. Nætterne i ørkenen er til gengæld kolde — den tørre luft holder ikke på varmen.
Asir-bjergene falder uden for mønsteret. Højden giver køligere luft og egentlig regn, og sommeren er der den mest behagelige tid.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap dækker byer og motorveje fornuftigt; ørkenspor er ujævnt kortlagt og bør ikke bruges som rutegrundlag
- Offline-kort er nødvendige uden for byerne, hvor der kan være hundrede kilometer mellem tankstationer
- Kort over udgravningsområderne ved AlUla og Hegra fås på stedet og viser de afmærkede ruter, som man skal holde sig til
Læg rejsen som to-tre nedslag med fly imellem. Afstandene er så store, at et forsøg på at køre landet rundt mest bliver motorvej og ørken.
Se nøgletallene på fakta om Saudi-Arabien, og find flere rejsemål under Saudi-Arabien.