Landet er to hovedøer og nogle klipper i Guineabugten, godt 200 kilometer ud for Afrikas vestkyst. Samlet areal: 964 km², under en fyrretyvendedel af Danmark. Det er Afrikas næstmindste stat, og den ligger næsten præcis på ækvator — linjen skærer holmen Ilhéu das Rolas ud for sydspidsen af São Tomé, hvor der står et mærke i jorden.
Øerne er toppen af vulkaner, der rejser sig fra dybt hav på den samme sprækkelinje, som fortsætter ind i Cameroun. Derfor er de stejle: Pico de São Tomé når 2.024 meter på en ø, der kun er nogle og tredive kilometer på den lange led. Fra kysten til skyerne er der ingen mellemvej, og regnen vokser med højden. Inde i midten står den fugtige bjergregnskov, obô, med arter der ikke findes andre steder.
Se også guiden til São Tomé og Príncipe og siden om kort og kortressourcer.
Sådan er øerne bygget
São Tomé er den store og den sydligste. Byen São Tomé ligger på nordøstkysten, hvor terrænet er lavest og tørrest. Derfra går kystvejen nordpå og rundt om den flade nordspids til Neves og Santa Catarina på vestsiden, hvor asfalten slutter. Sydpå følger vejen østkysten forbi de gamle plantager til Porto Alegre nær sydspidsen. De to ender af kystvejen mødes ikke: hele sydvestsiden er vejløs regnskov og klippekyst, og vil man derhen, går man eller sejler.
Indlandet er nationalpark og domineret af massivet omkring Pico de São Tomé. Op af skoven står en række vulkanske propper, blandt dem Pico Cão Grande, en næsten lodret nål af størknet lava. Den ses fra sydøstkysten på klare dage og forsvinder i skyer resten af tiden.
Mellem by og bjerg ligger roças — de portugisiske kakao- og kaffeplantager med deres herskabshuse, sygehuse og smalsporede baner. Mange er stadig beboede, og de er lige så meget landskab som bygninger: de forklarer, hvorfor vejene går, hvor de går.
Príncipe ligger omkring 150 kilometer nordøst for São Tomé og er ældre, mindre og endnu grønnere. Hele øen er biosfærereservat. Santo António på nordøstkysten er hovedbyen og en af verdens mindste, og det meste af syden er skov med spidse fonolitiske tinder og strande, man kun når ad stier eller med båd.
Afstandene
Alting er kort i kilometer og langsomt i timer. Vejene er smalle, snoede og ofte våde.
- São Tomé by-Neves på vestsiden: cirka 30 kilometer, en times tid
- São Tomé by-Porto Alegre i syd: cirka 65 kilometer, men to til to en halv time
- Porto Alegre-Ilhéu das Rolas: en kort bådtur på omkring tyve minutter over til ækvator
- São Tomé by-Príncipe: cirka 35 minutter med fly. Der er også fragtbåd, men den tager en dag og sejler efter behov
- Rundt om Príncipe ad vej: under en time fra ende til anden af det farbare net
Der er ingen indenrigsbusser i almindelig forstand; man kører med delebil eller lejer bil med chauffør. Vandreture i skoven kræver guide, ikke af regel, men fordi stierne gror til.
Ækvatorialt vejr og gravana
Det er varmt og fugtigt året rundt, og temperaturen svinger næsten ikke. Det, der skifter, er regnen. Gravana — den kølige, tørre periode juni-september — er den letteste tid at rejse i, med lav sky og mindre regn på østsiden. December-februar er en anden, kortere tør pause. Den kraftigste regn falder i bjergene og på sydvestsiden hele året; forskellen mellem den tørre nordøstspids og den våde sydvest er større end forskellen mellem årstiderne. Havskildpadder kommer i land og lægger æg i den regnfulde tid.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap har kystvejene og São Tomé by med, men skovstier og plantagespor er kun delvist tegnet
- Nationalparkens kort over obô-skoven fås gennem guiderne og er den eneste brugbare gengivelse af stinettet
- Et søkort er værd at se på, hvis du sejler til Príncipe eller til Rolas — havet bliver dybt lige uden for revkanten, og strømmen mellem øerne er kraftig
Regn med, at den halve ø ikke har vej. Planlæg efter nordøst og syd, og lad sydvestsiden være en bådtur eller en vandredag, ikke en køretur.
Se nøgletallene på fakta om São Tomé og Príncipe, og find flere rejsemål under São Tomé og Príncipe.