Paraguay

Paraguay er Sydamerikas mest oversete land. Det har ingen kyst, ingen Machu Picchu, ingen Iguazú på egen jord – og næsten ingen turister. Til gengæld har det noget, ingen af nabolandene kan matche: en levende oprindelig kultur, der ikke er blevet museum. Guaraní er officielt sprog side om side med spansk, og det tales af omkring 90 procent af befolkningen – også af hvide, veluddannede byboere. Paraguay er dermed det eneste land i Amerika, hvor et oprindeligt sprog er blevet hele nationens hverdagssprog.

Landet deles i to af floden Paraguay. Mod øst ligger det frodige, befolkede Paraguay med røde jordveje, sojamarker og subtropisk skov. Mod vest breder Gran Chaco sig – en næsten mennesketom tornekratørken på størrelse med Norge, hvor der bor færre end tre procent af befolkningen, og hvor mennonitiske kolonier taler plattysk midt i vildmarken.

Historien er lige så usædvanlig. Fra 1600-tallet byggede jesuitterne her et netværk af missioner – reducciones – hvor guaraníerne levede i selvstyrende samfund med kirker, værksteder og orkestre, indtil ordenen blev udvist i 1767. Ruinerne af de smukkeste står stadig i det sydøstlige Paraguay. Senere kostede den katastrofale Tripelalliancekrig (1864-70) landet omkring halvdelen af befolkningen og størstedelen af dets mænd – et traume, der stadig præger national selvforståelse.

Højdepunkter

• Trinidad og Jesús de Tavarangue – de to bedst bevarede jesuitmissioner, UNESCO-verdensarv, nær Encarnación: rosafarvede sandstensruiner med rigt udhuggede engle i en guaraní-tolkning af barokken. Trinidad har aftenrundvisninger med lys, som er turen værd
• Asunción – en af Sydamerikas ældste hovedstæder og en usædvanlig afslappet én: Palacio de los López ved floden, det bizarre Panteón de los Héroes, gadelivet omkring Mercado 4 og den store, forfaldne jernbanestation fra Sydamerikas første jernbane
• Itaipú-dæmningen – et af verdens største vandkraftværker, delt med Brasilien, og et bygningsværk i en skala, der skal ses: gratis rundvisninger, og ved høj vandstand åbnes overløbet i et brøl
• Encarnación – landets mest muntre by med sandstrande ved Paraná-floden og et karneval i februar, som er Paraguays svar på Rio – mindre, men langt mere tilgængeligt
• Gran Chaco – vildmarksrejse mod nordvest ad Ruta Transchaco til mennonitkolonierne Filadelfia og Loma Plata og videre til nationalparkerne Teniente Enciso og Defensores del Chaco: jaguar, puma, tapir og enorme fugleflokke ved vandhullerne
• Pantanal-siden ved Bahía Negra – den paraguayanske del af verdens største vådområde, næsten uden turisme, nås med den langsomme flodbåd Aquidabán fra Concepción
• Ybycuí og Cerro Corá – nationalparker i øst med vandfald, atlantisk regnskov og historiske slagmarker
• Aregua og Areguá-søen Ypacaraí – keramikbyen og sommerfriskheden en times kørsel fra hovedstaden, med kunsthåndværk langs vejen

Bedste rejsetid

Paraguay er varmt – meget varmt. Sommeren december-februar giver dagligt 35-40 grader og over 45 i Chacoen, hvilket gør rejse fysisk krævende. April-september er den behagelige tid med 20-28 grader om dagen, tørre uger og lav luftfugtighed; det er også den bedste tid til Chacoen, hvor dyrene samles ved de tilbageværende vandhuller. Vær opmærksom på, at der i juni-august kan komme kortvarige kuldeindbrud fra syd, surazos, hvor temperaturen falder til 5-10 grader – tag en trøje med.

Nedbøren falder mest i oktober-april i øst, mens Chacoen er halvtør hele året; regner det kraftigt, bliver jordvejene ufremkommelige inden for få timer. Karnevallet i Encarnación ligger i weekenderne i januar-februar, og påskeugen er landets store rejseuge, hvor busser og hoteller er fyldte.

Godt at vide

Paraguay er blandt Sydamerikas billigste lande. Et solidt måltid koster 30-60 kr., et pænt mellemklassehotel 250-450 kr. pr. nat, og de komfortable natbusser mellem byerne 100-200 kr. Valutaen er guaraní, og kontanter er nødvendige uden for de store byer. Bussystemet er godt langs de befærdede ruter, mens Chacoen reelt kræver 4x4, gerne to biler i følge, ekstra brændstof og vand – det er ikke et sted at improvisere.

Kulturelt vil du hurtigt møde tereré, den iskolde mate, som paraguayanerne drikker hele dagen af et horn med termokande under armen; bliver du budt, så drik og giv koppen tilbage til værten. Maden er staffet: sopa paraguaya er ikke suppe, men et majsbrød med ost; chipa er et ringformet ostebrød, der sælges fra kurve overalt; og oksekød er billigt og fremragende.

Danskere skal ikke søge visum. Der er ingen direkte fly fra Europa – de mest brugte ruter går via Madrid, São Paulo, Buenos Aires eller Panama City til Asunción. Sundhedsmæssigt anbefales gul feber-vaccination til dele af landet; tal med en rejseklinik, og brug myggemiddel mod dengue, som forekommer i byerne. Kriminaliteten er lav efter sydamerikansk målestok, men grænseområdet ved Ciudad del Este og dele af det nordøstlige Paraguay frarådes – tjek Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Paraguay kombineres oplagt med naboerne: Iguazú-vandfaldene ligger få timer fra Ciudad del Este på grænsen mellem Argentina og Brasilien, og fra Encarnación er der bro til den argentinske side. Sydpå ligger Uruguay, og mod nordvest fortsætter Chacoen ind i Bolivia.

Vores råd: Læg to nætter i Encarnación og se Trinidad efter mørkets frembrud, når ruinerne er lyssat, og cikaderne overdøver guiden. Og undervurder ikke Asunción: byen har ingen store seværdigheder, men et gadeliv og en venlighed, som gør den til et af de steder, hvor man ender med at blive en dag længere end planlagt.