Pafos

Pafos – på græsk Pafos – ligger på Cyperns sydvestkyst og er øens rigeste by på fortid. Hele byen med dens antikke anlæg har stået på UNESCOs verdensarvsliste siden 1980, og i 2017 var den europæisk kulturhovedstad. Med omkring 35.000 indbyggere i selve byen er den lille, men den er delt i to dele, som opleves helt forskelligt.

Kato Pafos er den nedre by ved havnen, hvor hotellerne, restauranterne og de arkæologiske hovedattraktioner ligger. Ktima (også kaldet Pano Pafos) er den øvre by et par kilometer længere inde, 70 meter højere oppe, hvor cyprioterne bor, handler på markedet og spiser til lokale priser. Mange gæster ser aldrig den øvre by. De går glip af halvdelen.

Stedets historie rækker langt tilbage. Palaipafos – det gamle Pafos ved landsbyen Kouklia 15 kilometer mod øst – rummede Middelhavets vigtigste Afrodite-helligdom fra omkring 1200 f.Kr. Pilgrimme kom hertil fra hele den græske verden. Den nuværende by blev grundlagt sidst i 300-tallet f.Kr. og blev under romerne Cyperns hovedstad, indtil et jordskælv i 300-tallet e.Kr. flyttede tyngdepunktet til Salamis. Efter det sank Pafos hen som fiskerleje i næsten halvandet årtusind.

De romerske mosaikker

Byens største skat blev fundet ved et tilfælde, da en bonde pløjede i 1962. Kato Pafos Arkæologiske Park rummer resterne af fornemme romerske villaer fra 100-400-tallet e.Kr., og gulvene er dækket af mosaikker i en kvalitet, der hører til Middelhavets absolut bedste bevarede.

Dionysos-huset – det største og mest berømte, med scener fra vinguden Dionysos' myter, jagtmotiver og de fire årstider
Theseus-huset – sandsynligvis den romerske statholders residens, med Theseus i kamp mod Minotauros i labyrinten
Aion-huset – en sen mosaik med fem mytologiske scener, blandt andet en skønhedskonkurrence mellem Kassiopeia og havnymferne
Odeon – et lille romersk teater i kalksten, stadig i brug til sommerforestillinger
Saranta Kolones – "de fyrre søjler", ruinen af en byzantinsk borg, som korsfarerne overtog, og som styrtede sammen i et jordskælv i 1222

Parken er stor, flad og næsten uden skygge. Kom ved åbningstid om morgenen eller de sidste par timer før lukketid, og tag vand og hat med. Regn med to-tre timer og en entré på ca. 35-50 kr.

Kongegravene og de tidlige kristne

Tafoi ton Vasileon – Kongegravene – ligger to kilometer nord for havnen: store gravkamre hugget direkte ned i klippegrunden fra 300-tallet f.Kr. og frem. De fineste har åbne gårdrum omkranset af doriske søjler, så de ligner huse mere end grave. Navnet er misvisende; her lå ikke konger, men byens embedsmænd og aristokrati. Anlægget er stort og fritliggende – tag også her hensyn til varmen.

Ved kirken Agia Kyriaki Chrysopolitissa står en søjlestub, som traditionen kalder Paulus' søjle. Ifølge Apostlenes Gerninger kom Paulus og Barnabas til Pafos, og den romerske statholder Sergius Paulus lod sig omvende – den første romerske embedsmand, der blev kristen. Omkring kirken ligger resterne af en stor tidligkristen basilika med mosaikgulve.

Ni kilometer nord for byen ligger Agios Neophytos-klostret, grundlagt af eneboeren Neophytos, der i 1159 huggede sig en celle ind i klippevæggen. Hans Enkleistra har fresker fra 1100- og 1200-tallet, malet mens han selv levede der – nogle af Cyperns fineste byzantinske kalkmalerier.

Kysten og Akamas

Pafos' egen kystlinje er mest klipper og badeplatforme snarere end sand. De rigtige strande ligger nord for byen:

Coral Bay – den nærmeste ordentlige sandstrand, en indrammet bugt med lavt vand, ca. 12 kilometer nordpå og nem med bus
Lara Bay – ude på Akamas-halvøen, fredet ynglestrand for uægte og grønne havskildpadder. Kun tilgængelig ad grusvej, og med gode grunde til at holde afstand til rederne
Blue Lagoon – det klareste turkise vand på øen, i praksis kun nået med båd fra Latchi eller med firehjulstrækker
Avakas-kløften – en smal, dramatisk kløft i Akamas, som man vader og klatrer igennem på en times tid
Petra tou Romiou (Afrodites klippe) – 25 kilometer mod øst, hvor gudinden ifølge myten steg op af skummet. Kysten er storslået, men stranden er groft rullesten, og strømmen kan være kraftig – kom for udsigten, ikke for badningen

Nordpå ligger Polis og fiskerhavnen Latchi, som er langt roligere end Pafos, og som er det naturlige udgangspunkt for Akamas. Indenlands begynder Troodos-bjergene med vinlandsbyer, cederdal og Kykkos-klostret.

Ktima – den øvre by

Den øvre by er hverdagens Pafos. Omkring Kennedy-pladsen og den overdækkede markedshal i Agora-gaden handles der frugt, oliven, krydderurter og kurve, og gaderne rundt om rummer bagerier, barbersaloner og kaffehuse, hvor mændene spiller tavli. Det arkæologiske distriktsmuseum og det etnografiske museum ligger her, og fra kanten af plateauet er der udsigt ned over hele kystsletten.

Mibsalim-kvarteret vest for centrum var før 1974 beboet af tyrkisk-cyprioter og bærer stadig spor af det. Ktima er også stedet at spise: tavernaer med to sider på menuen i stedet for tolv, og priser 30-40 procent under havnepromenaden.

Bjergene bag byen

Pafos-distriktet strækker sig langt op i Troodos-bjergenes vestlige ende, og en dagstur derop er en helt anden verden end kysten – 15 grader køligere om sommeren, fyrreskov og landsbyer med et par hundrede indbyggere.

Vinlandsbyerne – Kathikas, Panagia, Statos-Agios Fotios og Omodos længere østpå. Cypern har egne druesorter, især den mørke mavro og den hvide xynisteri, og en snes små vinerier tager imod besøgende
Cederdalen (Cedar Valley) – tusindvis af cypriotiske cedertræer i et fredet område, hvor det sjældne cypriotiske muflonfår lever
Kykkos-klostret – øens rigeste og mest besøgte kloster, grundlagt i 1000-tallet og kendt for sit sølvindfattede Maria-ikon. Overdådigt udsmykket med mosaikker
Chrysorrogiatissa – et mindre og langt roligere kloster med eget vineri og storslået udsigt

Mad

Cyprioterne spiser meze – 15-20 små retter, der kommer i strøm og tager to timer. På kysten er det fiskemeze med blæksprutte, blæksprutteringe og friturestegte småfisk; indenlands er det kødmeze med sheftalia, grillede pølser, koupepia (fyldte vinblade) og afelia, svinekød kogt i rødvin og korianderfrø. Halloumi grilles og serveres til det hele. Til dessert er der ofte friske frugter, og til sidst et glas commandaria, den søde dessertvin, som har været fremstillet på øen siden middelalderen og gør krav på at være verdens ældste vin med navnebeskyttelse.

Undgå restauranterne med billeder på menukortet langs havnepromenaden i Kato Pafos. Kør eller gå op i Ktima, eller ud i bjerglandsbyerne som Kathikas og Omodos, hvor en meze koster ca. 150-200 kr. per person.

Praktisk

Pafos har sin egen lufthavn 15 kilometer sydøst for byen med direkte fly fra Nordeuropa i sæsonen; ellers lander man i Larnaca og kører halvanden time. Der er venstrekørsel på Cypern – et britisk levn – og en lejebil er reelt nødvendig, hvis du vil se Akamas og bjergene. Bybusserne dækker strækningen mellem Ktima, havnen og Coral Bay billigt.

Badesæsonen løber fra april til november, og vandet er varmest i august-september med 26-27 grader. Højsommeren giver 32-34 grader og fyldte strande; forår og efterår er klart de bedste måneder. Vinteren er mild med 17-18 grader – for kølig til badning, men perfekt til vandreture, arkæologi og golf, og med grønne bjerge, der kun står sådan et par måneder om året.

Se hele øen i vores guide til Cypern, naboerne i Limassol og Ayia Napa, og den delte hovedstad i Nicosia. Vil du have alle detaljerne, har vi en komplet dansk rejseguide til øen på https://cyprus.dk

Vores råd: Tag mosaikkerne og Kongegravene før klokken ti om formiddagen, hold siesta i skyggen midt på dagen, og brug eftermiddagen på Akamas eller en bjerglandsby. Og spis i Ktima, ikke ved havnen.