Nordkorea er et bjergland med en beboelig kant. Omkring fire femtedele af landets 120.540 km² — cirka 2,8 gange Danmark — er bjerge eller højland, og det meste af resten ligger som sletter mod vest. Derfor bor næsten alle på den vestlige halvdel: byerne, landbruget, jernbanen og vejene ligger der, mens østsiden er en smal stribe mellem bjergfod og hav.
Den ene kendsgerning, der forklarer landet, er skævheden. Bjergkæderne løber ned langs østkysten og falder brat i Østhavet, mens landet mod vest skråner langsomt ned mod Det Gule Hav i brede floddale. Regnen falder som sommermonsun, floderne løber overvejende mod vest, og der har sletterne aflejret den jord, landet lever af. Halvøens vestkyst har blandt verdens største tidevandsforskelle, og kysten er derfor en zone af vader, dæmninger og inddæmmet land.
Se også guiden til Nordkorea og siden om kort og kortressourcer.
Landsdelene
De vestlige sletter strækker sig fra Sinuiju ved den kinesiske grænse ned over Pyongan og Hwanghae. Pyongyang ligger midt i dem ved floden Taedong, cirka 50 kilometer fra havet, og byen er landets knudepunkt for vej, bane og fly.
Bjergene i nord er landets tomme kvarter: skovklædte plateauer omkring 1.000-1.500 meter, kolde vintre og få veje. Her ligger de store vandkraftmagasiner. Paektu, 2.744 meter, står på grænsen til Kina — en vulkan med en kratersø på toppen og landets mest ophøjede sted i både geografisk og politisk forstand.
Østkysten er en lang, smal stribe med havnebyer: Wonsan, Hamhung, Chongjin og længst mod nordøst Rason, hvor landet har en kort grænse til Rusland. Hamgyong-kæderne rejser sig umiddelbart bag byerne, og vejene fra vest til øst går over pas.
Kumgang-bjergene, Diamantbjergene, ligger i sydøst nær kysten — granittinder, kløfter og klostre, det landskab, der historisk har været halvøens mest berømte.
Syd ender ved den demilitariserede zone, en fire kilometer bred og omkring 250 kilometer lang stribe tværs over halvøen. Kaesong er den sidste større by inden den.
Afstandene
Rejser her følger faste ruter og faste tider, og køretiderne er længere, end vejenes bredde antyder.
- Pyongyang-Kaesong er cirka 170 kilometer ad motorvejen mod syd, omkring tre timer
- Pyongyang-Wonsan på østkysten er cirka 200 kilometer over bjergene, omkring fire timer
- Pyongyang-Myohyang-bjergene tager to til tre timer nordpå
- Pyongyang-Sinuiju ved den kinesiske grænse tager omkring seks timer med tog
- Pyongyang-Paektu er landets lange rejse: normalt fly til Samjiyon og derefter bil, for ad landjorden er der tale om to dage
- Beijing-Pyongyang med tog tager omkring et døgn; flyet tager under to timer
Landet har ingen indenrigstrafik, man selv disponerer over. Ruter, overnatninger og stop aftales på forhånd, og en omvej findes ikke som mulighed — det er derfor, kortet her er mere til forståelse end til planlægning.
Årstiderne
Klimaet er fastlandsklima med fire skarpe årstider. Vinteren er lang, tør og hård, især i nord, hvor temperaturen kan falde langt under frysepunktet i uger. Sommeren er varm og fugtig med monsunregn i juli og august, og da kommer også tyfonerne ind over halvøen sydfra. Maj-juni og september-oktober er de klare, tørre måneder — og oktober er den eneste tid, hvor bjergene i nord viser sig uden sne og uden regn.
Gode kortressourcer
- Papirkortet er det eneste, du får med hjem. Detaljerede kort over landet fås ikke lokalt, og kortlægning på stedet er ikke en god idé
- OpenStreetMap har hovedvejnettet, jernbanerne og byernes grundplan, og er nyttig til at forstå, hvor du har været — men dækningen af mindre veje er tynd
- Et kort over hele halvøen giver mere mening end et kort over landet alene. Bjergkæder, floder og jernbaner er tegnet efter en geografi, der er ældre end delingen
Brug kortet til at forstå rejsen, ikke til at ændre den. Ruten er lagt på forhånd, og det eneste, du selv vælger, er hvad du kigger efter undervejs.
Se nøgletallene på fakta om Nordkorea, og find flere rejsemål under Nordkorea.