Nauru er et af de kort, man kan tegne på et frimærke og stadig have plads tilovers. Øen er oval, omkring seks kilometer på den længste led, og hele landet fylder 21 km² – verdens mindste republik. Den ligger alene i det centrale Stillehav, ganske få titusinde meter syd for ækvator, uden nabo inden for synsvidde.
Geografisk er Nauru en hævet koralø. Den var engang et rev omkring en undersøisk vulkan, blev løftet op over havet, og har derfor ikke en lagune i midten, sådan som en almindelig atol har. I stedet har den en flad kystrand hele vejen rundt og et forhøjet plateau i midten. Højeste punkt er Command Ridge med 71 meter. Der er ingen officiel hovedstad; regering og parlament sidder i distriktet Yaren med omkring 1.500 indbyggere, ved øens sydkyst tæt på landingsbanen. Se også guiden til Nauru og siden om kort og kortressourcer.
Randen og midten
Øens todeling er den eneste geografi, man behøver at kende.
Kystranden er en flad stribe på et par hundrede meter til nogle få hundrede meter fra strandkanten og ind. Her bor stort set alle, her ligger husene, skolerne, butikkerne, havnen og landingsbanen, og her går ringvejen. Ud for kysten ligger et smalt frynserev med koralhoveder, og bag revkanten falder havbunden meget stejlt – der er dybt vand tæt på land, hvilket er grunden til, at øen aldrig fik en naturlig havn. Skibe fortøjes i bøjer ude på reden og losses med pram.
Plateauet i midten, kaldet Topside, udgør det meste af øens areal. Det var her fosfatten lå – et lag dannet af fugleekskrementer gennem årtusinder oven på koralklippen – og det er her, den blev gravet væk. Tilbage står et landskab af gråhvide kalkstenstinder på op til flere meters højde med tomme gruber imellem. Det er ufremkommeligt, næsten uden jord, og det kan ses fra næsten hele øen. Genopretningsarbejdet er i gang, men landskabet forbliver øens mest markante træk.
Buada-lagunen er en lille ferskvands- til brakvandssø i en lavning inde på plateauet, omgivet af palmer. Det er øens eneste større stillestående vand og et af de få frodige steder inde på midten. Nauru har ingen floder og ingen søer af betydning derudover, og ferskvand kommer fra regn og afsaltning.
Anibare-bugten på østkysten er øens mest kendte strand.
Afstandene
Her er de virkelige tal små, og det er pointen.
- Ringvejen om øen er cirka 19 kilometer. Turen hele vejen rundt tager en halv time i bil, uden stop
- Rundt om øen til fods eller på cykel kan gøres på en formiddag, hvis man starter tidligt nok til at undgå middagsheden
- Lufthavnen ved Yaren ligger få minutters kørsel fra det meste af øen. Landingsbanen ligger langs sydkysten og er øens største enkeltanlæg
- Til nabolandene er der langt. Nauru betjenes af et begrænset antal flyvninger om ugen mod Stillehavets øvrige ønationer og Australien, og flyveplanen – ikke afstanden – er det, der bestemmer, hvor længe et besøg varer
Den praktiske konsekvens er, at man ikke planlægger Naurus indre transport, men derimod sine ind- og udrejsedatoer meget omhyggeligt.
Klima og vejr
Klimaet er tropisk og fugtigt hele året, men kølet af en næsten konstant havbrise, der gør varmen til at holde ud. Regnbyger falder især fra november til februar. Marts til oktober er tørrest og mest stabilt og den bedste tid at komme. Nedbøren svinger meget fra år til år, og øen har historisk oplevet lange tørkeperioder – en af grundene til, at afsaltet vand er en fast del af forsyningen.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er den mest detaljerede offentligt tilgængelige kilde til øens veje, distrikter og bygninger – og på en ø af denne størrelse er den reelt fuldt dækkende
- Satellitbilleder viser bedre end noget vejkort, hvad forskellen er mellem kystranden og det udgravede plateau. Det er den ene ting, der forklarer øen
- Distriktsinddelingen er værd at have styr på: adresser og stedsangivelser på Nauru gives efter distrikt, ikke efter gadenavn
Book flyvningen først og resten bagefter. På Nauru er det flyveplanen, der bestemmer rejsens længde – der er ingen alternativ vej hjem.
Se nøgletallene på fakta om Nauru, og find flere rejsemål under Nauru.