Mikronesiens Forenede Stater har 702 km² landareal — under to procent af Danmark — fordelt på over 600 øer og atoller. Det, der gør landet stort, er havet imellem dem. Øerne ligger på en næsten lige øst-vest-linje nord for ækvator, og fra den vestligste delstat Yap til den østligste, Kosrae, er der omkring 2.700 kilometer. Det er længere end fra København til Istanbul.
Der er to slags øer, og forskellen betyder alt. De høje øer er gamle vulkaner med regnskov, floder og jord nok til landbrug: Pohnpei, Kosrae, Chuuks indre øer og Yaps hovedøer. Atollerne er koralringe omkring en lagune, sjældent mere end et par meter over havet, med kokospalmer, fisk og regnvand. Hovedstaden Palikir ligger på Pohnpei, hvis højeste punkt, Nanlaud, når cirka 780 meter.
Navnet forvirrer: Mikronesien bruges også om hele øregionen i det vestlige Stillehav, herunder Palau, Marshalløerne, Kiribati, Nauru og Guam. Her handler det om forbundsstaten. Se også guiden til Mikronesien og siden om kort og kortressourcer.
De fire delstater, vestfra
Yap ligger længst mod vest, tættest på Palau og Filippinerne. Hovedøerne hænger sammen i en fælles lagune. Yap er kendt for stenpengene — møllestensstore skiver af kalksten, der stadig står i landsbyerne — og for mantarokkerne i kanalerne, hvor strømmen samler dyrene. Uden for hovedøen ligger de ydre atoller, som er blandt Stillehavets mest traditionelle samfund og kun nås med lokalt skib.
Chuuk er en enkelt, stor lagune med et rev udenom og et dusin bjergøer indeni. Lagunen var japansk flådebase under Anden Verdenskrig, og på bunden ligger et helt sænket flådefartøjsopbud. Det er derfor, dykkere kommer — vragene ligger på dykbar dybde inde i den beskyttede lagune.
Pohnpei er den grønneste og vådeste ø. Nedbøren passerer 4.000 millimeter om året, bjergsiderne er dækket af tåget regnskov, og vandfaldene går hele året. På revfladen ud for sydøstkysten ligger Nan Madol, en by bygget på kunstige øer af basaltsøjler i en lagune — Stillehavets største stenanlæg.
Kosrae er den østligste og mindste af de høje øer: en enkelt, stejl, tæt bevokset ø med mangrovekanaler hele vejen rundt og koralrev tæt på land. Der er én ringvej, og den går ikke helt rundt.
Afstandene
Alt foregår i luften. Ruten fra Guam mod øst betjener delstaterne i rækkefølge og lander på hver ø undervejs.
- Guam-Chuuk: omkring halvanden time med fly
- Chuuk-Pohnpei: cirka en time
- Pohnpei-Kosrae: knap en time
- Guam-Yap: omkring halvanden time, men vestpå, altså modsat resten af landet
- Yap-Pohnpei: kun via Guam, hvilket i praksis er en hel rejsedag
Inden for en delstat er båd hovedtransporten. Fra Chuuks hovedø til vragene i lagunen tager det typisk en halv til en hel time, og til de ydre atoller i Yap og Chuuk sejler forsyningsskibe på en plan, der er vejledende snarere end bindende. På Pohnpei og Kosrae kan man køre ringvejen på nogle timer.
Regn, tyfoner og hvornår man tager af sted
Det er tropisk og fugtigt året rundt, og temperaturen svinger næsten ikke. December-april er mindst vådt og den bedste tid at rejse. Tyfonsæsonen topper juli-november, hvor der også falder mest regn. Dykningen er god hele året: vraggene i Chuuk ligger beskyttet i lagunen, og mantarokkerne på Yap besøges af dyrene uanset sæson.
Gode kortressourcer
- Søkort er det vigtigste kortmateriale her. Rev, passager og lagunemundinger står kun tegnet ordentligt der
- OpenStreetMap dækker hovedøernes ringveje rimeligt, men atollerne er stort set utegnede
- Dykkercentrenes egne lagunekort over Chuuk viser vragenes placering og dybde og findes ikke i almindeligt kortmateriale
Vælg to delstater, ikke fire. Hvert hop koster en flyafgang på en fast ugeplan, og ventedagene bliver hurtigt flere end dagene i vandet.
Se nøgletallene på fakta om Mikronesien, og find flere rejsemål under Mikronesien.