Kirgisistan er bjerge med lidt land imellem. Over 90 procent af de 199.951 km² — cirka 4,6 gange Danmark — ligger højere end tusind meter, og landets gennemsnitshøjde er blandt verdens største. Alt andet følger af det: byerne ligger i to dale i hver sin ende af landet, vejene følger floderne, og passene lukker om vinteren.
Bjergene er Tien Shan, "Himmelbjergene", der løber ind fra Kina og fylder landet med parallelle kæder adskilt af høje dale og græsgange. I sydvest støder Pamir-Alay til. Landets højeste punkt, Jengish Chokusu, når 7.439 meter på grænsen til Kina, langt fra alting. Se også guiden til Kirgisistan og siden om kort og kortressourcer.
Nord, syd og bjergene imellem
Chuy-dalen i nord er landets administrative tyngdepunkt. Her ligger Bisjkek i omkring 800 meters højde på en flad slette med bjergmuren tæt på i syd — fra byen kan man se sne hele året. En times kørsel mod syd ligger Ala-Archa-kløften, hvor højfjeldet begynder brat.
Issyk-Kul er landets midtpunkt for de fleste rejsende: en langstrakt bjergsø i omtrent 1.600 meters højde, klemt mellem to snedækkede kæder. Den er let salt og fryser ikke — deraf navnet, "den varme sø". Nordbredden er feriebyer og strande, sydbredden er tørrere, tommere og smukkere, med kløfter som Jeti-Ögüz og Skazka. I østenden ligger Karakol, byen man tager af sted fra, når man skal i bjergene.
De centrale højsletter er Kirgisistan, som det ser ud på billederne: åbne græsgange, jailoo, hvor hyrdefamilier flytter op med dyrene om sommeren og bor i jurter. Song-Kul ligger i omkring 3.000 meters højde og er det tilgængeligste af disse steder — en sø uden træer, omgivet af græs og heste, der er sneet inde fra oktober.
Fergana-dalen i syd er en helt anden verden: lav, varm, frugtbar og tætbefolket, med bomuld, frugtplantager og en grænse mod Usbekistan, der slynger sig ind og ud af dalen. Osj er sydens by, ældgammel og med sit hellige bjerg, Sulayman-Too, midt i sig. Kulturen her er mere centralasiatisk-bosiddende end nomadisk.
Afstandene
Én hovedvej binder nord og syd sammen, og den går over bjergene.
- Bisjkek-Osj er omkring 670 kilometer og tager ti-tolv timer i bil. Vejen krydser to høje pas, Töö-Asjuu og Ala-Bel, og passerer Suusamyr-højsletten. Om vinteren kan den lukke. Flyet tager knap en time
- Bisjkek-Karakol er cirka 400 kilometer langs Issyk-Kuls nordbred — fem-seks timer. Sydbredden er omtrent lige så lang og noget langsommere
- Bisjkek-Song-Kul er omkring 300 kilometer, hvoraf den sidste times kørsel er grus op over et pas. Regn med en hel dag
- Bisjkek-Ala-Archa er under 50 kilometer — knap en time, og man står i højfjeldet
Den praktiske konsekvens: en rundtur i nord med Issyk-Kul, Song-Kul og Karakol hænger sammen. Vil man også have Osj og syden med, koster det enten en hel dag på landevejen eller et indenrigsfly.
Sommeren er kort
Klimaet er udpræget fastlandsklima: varme, tørre somre og strenge vintre med stor forskel mellem dag og nat. Højden gør resten. Passene ligger sneet til fra omkring oktober til maj, jurtelejrene på de høje græsgange står kun i sommermånederne, og vandreruterne over 3.000 meter er i praksis kun farbare fra juli til september.
Derfor er juni-september sæsonen for alt, hvad der foregår i bjergene, mens Issyk-Kul er varmest i juli og august. Uden for det vindue skrumper landet ind til de to dale.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er overraskende stærk her, fordi trekking- og cykelfolk selv har tegnet stier, kløfter og hyrdespor ind. Hent området hjem, inden du kører — dækningen slipper i kløfterne
- Sovjettidens topografiske kort er stadig det bedste terrængrundlag for højfjeldet og indgår i flere af de trekkingkort, der sælges lokalt
- Et papirkort over hovedvejnettet er værd at have, fordi det viser, hvor passene ligger, og dermed hvornår en strækning er mulig
Planlæg efter passene, ikke efter kilometrene. Den korte streg på kortet mellem to dale er som regel en bjergkæde.
Se nøgletallene på fakta om Kirgisistan, og find flere rejsemål under Kirgisistan.